Annonce

Annonce

Brev:

Vil ikke sove i vuggestuen - 7 mdr.


24. marts 2021

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Vil ikke sove i vuggestuen - 7 mdr.

Kære Helen.

Tusinde tak for dine tanker og detaljerede råd omkring vores søvnproblemer med vores datter.

Ny frustration er dog dukket op i forbindelse med at hun nu er startet i vuggestue og som har rodet det hele igen.

Selvom Hun kun er 7 måneder, har hun nu været i vuggestuen i tre uger men det længste hun har opholdt sig derhenne er lidt over 4 timer. Hun vil ikke spise særlig meget derhenne og hun vil slet ikke sove i vuggestuen selvom pædagogerne forsøger alt. De har endda købt en bæresele hun kan være i, de låner vores barnevogn til når hun skal sove men intet virker.

Pga corona må jeg ikke opholde mig i vuggestuen så jeg føler mig meget magtesløs over ikke at kunne hjælpe med at give hende en god introduktion så hun kan føle sig tryg.
Der er ingen problemer med hende når jeg afleverer hende så er hun glad og smiler til pædagogerne men efter et stykke tid fortæller de at hun så bliver ked af det og ikke vil noget som helst og det er hårdt arbejde for at få hende til at sove hvor de bliver nødt til at gå med hende.

Jeg skal starte på arbejde efter påske men det er svært hvis hun ikke falder til i vuggestuen og får sovet ordentligt. Jeg havde håbet at en måneds indkøring ville være nok men nu er det snart påske og frustrationen vokser hos både mig og pædagogerne.

Derudover er alt den fremskridt vi havde gjort herhjemme med hendes søvn også ødelagt. Hun har svært ved at finde ro i barnevognen til at sove selv så jeg skal nu gå og vugge hende for at hun vil sove i barnevognen i løbet af dagen og vi bruger barnevognen til alle hendes dagslure for at få hende væk fra brystafhængigheden.

Om natten vil hun kun sove når hun lægger tæt op ad mig eller på mig hvilket gør det svært for mig at sove og også gør det svært at fraholde hende natteamningen. Jeg bliver nødt til at amme hende i hvert fald hver tredje time om natten ellers græder hun ustyrligt.

Hendes ellers så forudsigelige dagsrytme er også blevet kastet i luften og jeg kan ikke længere finde ud af hvordan hendes søvn er i løbet af ...


Annonce

... dagen. Nogle gange er hun kun vågen i halvanden time, andre gange er hun vågen i tre timer. Nogle gange sover hun kun en time til middag, andre gange mere end to timer hvilket gør det svært for mig at vide hvor lang tid jeg skal gå med hende for at hun får den søvn hun har brug for da hun vågner så snart jeg står stille med barnevognen.

Dagen ser nogenlunde sådan ud:
Ca kl 6 står vi op (hun vågner selv og ofte også før vores vækkeur ringer) men det er her vi skal op for at nå på arbejde.
Hun får lidt grød med frugtmos (hun spiser max 1/2 dl - ofte kun nogle skefulde)
Ca kl 7.30 hun ammes og lægges til første lur hvor hun sover mellem 2-21/2 timer
Kl 9.30/10 hun får lidt grønsagsmos med kød
Kl 10.30 bliver kørt i vuggestuen
Ca kl 13 hun lægges til at sove - men vuggestuen siger hun kun sover mellem 20-40 min
Ca kl 14.30 hun får lidt snack i vuggestuen
Kl 15 afhentes hun i vuggestuen
Ca kl 15.30/16 får hun en lur om eftermiddagen - ca 1/2-1 time.
Kl 17/17.30 er der aftensmad
Ca kl 19 lægges hun til natten - hun sover meget uroligt med mange opvågninger.
Ca kl 22 amning
Ca kl 1 amning
Ca kl 4 amning - her fortsætter hun med at søge brystet konstant indtil vi står op.

Vi har fravalgt amningen til middag da det passer med hendes tid i vuggestuen og i påsken vil vi fjerne amningen før morgen luren og så må vi se hvornår hendes eftermiddagslur bliver unødvendig så denne amning også vil forsvinde. Jeg har valgt at beholde natteamningerne da min sundhedsplejerske rådede mig til at minimere ændringerne derhjemme indtil hun er faldet tryg til i vuggestuen og hvis det kan give hende noget ro, er det også fint med mig.

Jeg ved at overordnet set får hun “nok” timer med søvn men hun er bare konstant træt og eftersom hun har svært ved at sove i vuggestuen har jeg det dårligt med at slippe den lange lur hun har om morgenen.

Jeg vil gerne høre dine tanker omkring situationen og om der er ting du eventuelt ville gribe anderledes an så min datter kan få det bedre i vuggestuen.

Med venlig hilsen
C.

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

2. maj 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Sveskemos - hvor meget?

Kære Helen Vores datter er 5 måneder gammel, og hun har ofte problemer med...

Læs hele brevet og Helens svar


2. maj 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Hyppigere afføring efter start med skemad

Hej Helen Tak for din brevkasse og dine gode bøger! Min søn, som nu er...

Læs hele brevet og Helens svar


24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Min pige vil ikke spise

Hej Helen! Så er det blevet min tur til at skrive til dig:) Min pige, som...

Læs hele brevet og Helens svar


24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Yoghurt produkter til baby

Kære Helen Vi er flere i mødregruppen, som er meget glade for de forskellige...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Orlov

Som børnefamilie i Danmark, har I særlige rettigheder i forhold til at få orlov.

I har f.eks. begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.

Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter...

Læs mere i Babylex

Moderkagebiopsi, moderkageprøve

En moderkagebiopsi kaldes også for Chorion Villus Samling eller CVS. Moderkageprøven laves for at undersøge for kromosomsygdomme og visse arvelige sygdomme hos fosteret.

Moderkageprøve laves, når du er mellem 11. og 16. graviditetsuge. Prøven laves normalt ved, at der stikkes en tynd kanyle ind gennem maveskindet. Det føles ofte som at få taget en blodprøve, men kanylen bevæges ofte lidt frem og tilbage, fordi man derved kan få taget en lille bid af moderkagen ud. Man scanner før...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Jeg vil bare sige tusind tak for hjælpen! Det var et wake-up-call at få dit klare svar ... Dejligt at få at vide så entydigt at tingene ikke er i orden.

Alt går meget bedre nu, vi kan nemt aktivere ham, putning går stort set problemfrit nu og aflevering i vuggestue er også meget bedre. Det har været så godt at komme ud af den dårlige vane - jeg har bare ikke tidligere tænkt på at det var vaner der skulle ændres.

Tusind tak for hjælpen - det har betydet utrolig meget for os.

Med venlig hilsen
Rikke, mor til dreng på 21 måneder


Annonce