Annonce

Annonce

Svar: For meget mælk - hvordan trapper vi ned?


18. marts 2021

Kategori:
Alder:
11 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Christine

Tak for dit brev :)

Det lyder som om, at vuggestuestarten indtil videre går godt, selvom I først lige er gået igang med at vænne jeres datter til den nye hverdag. Det er rigtig dejligt, og det hele skal naturligvis have lidt tid :)

Det lyder som en god løsning, hvis I kan give hende dagens første lur hjemme og først aflevere hende senere. Det er rigtig dejligt, at I har den mulighed, for du har fuldstændig ret i, at hun stadig har brug for to lure dagligt. De fleste børn er mellem 12-18 måneder, før de kan nøjes med kun én lidt længere middagslur, og netop når jeres datter starter op i vuggestuen, så vil hun naturligt kunne blive ekstra træt, og vil derfor have ekstra meget behov for de to lure dagligt - og det skal der helst være plads til!

Samtidig vil der ofte være tale om en overgang, så hun nogle dage har brug for 2 lure og andre dage klarer sig med en enkelt lur, og den form for fleksiblitet bør der også være i vuggestuen. I princippet kan børn jo modtages i vuggestue fra de er 6 måneder gamle, og derfor burde hverdagen kunne give plads til at de mindste børn kan sove de to lure dagligt, som de naturligt har behov for....:)

Med hensyn til flaske, så vil det normalt være passende med 2 flasker i døgnet i 10-12 måneders alderen, og da jeres datter skal vænnes fra flaske om dagen, så vil hendes to flasker derfor skulle ligge aften og nat. Og umiddelbart lyder det som om, at I skal fjerne flaskerne om dagen mere eller mindre fra den ene dag til den anden - i stedet kan hun tilbydes et mellemmåltid sammen med lidt mme af en kop. Hvis du skønner, at det vil være for svært for hende helt at undvære flasken, så må du trappe ned i mængden, så hun i løbet af den næste uges tid går fra at få 200 ml til 180 160, 140, 120, til 100 ml af en kop i stedet. Og på den måde vænnes til at de store mængder mælk før putning om dagen forsvinder.

Det er super godt, at hun puttes med bamse og sut. Det skal du endelig bibeholde, og de fleste børn vil i 12-18 måneders alderen begynde at bruge deres bamse mere bevidst. Så her arbejder tiden også lidt for jer. Du kan med fordel også koble sutten til en klud, så det bliver en sutteklud, og den vil naturligt kunne følge hende i vuggestuen og bliver på den måde også et fast putteritual for hende der. Det er netop meningen at bamse, sut og klud ...


Annonce

... kommer til at fungere som erstatning for flasken og bliver det, som hun fremadrettet putter sig med.

Når hun bliver 12-13 måneder, så vil det være en god idé, at du trapper ud af flasken om natten, så hun der vænnes til at sove igennem hele natten uden at få mælk. Hvis hun vågner og er meget tørstig kan hun evt. tilbydes lidt vand af en kop, men det skal bare være små slurke og hun skal ikke vænnes til at drikke vand af flaske om natten i stedet for mælk. Det er godt, hvis hun kan lære helt at sove uden noget om natten.

For at hjælpe hende til bedre at kunne sove igennem, så vil det være rigtig godt, at I introducerer et godnatmåltid. Dette må gerne ligge adskilt fra aftensmaden, gerne med et bad imellem. Og det kan være en grovere godnatgrød eller det kan være rester fra aftensmaden. Det er med til at sikre, at hun ikke vågner om natten fordi hun reelt er sulten.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Næste skridt vil være, at du også begynder at indføre godnatlæsning og godnatsang. Det skal stille og roligt erstatte flasken, som I giver før putning om aftenen. Det vil sige, at du putter hende med bamse, sut, klud, læser lidt i en bog, synger en sang eller lignende og så trapper du mælken ud og erstatter til sidst med en kop vand, og så falder hun i søvn på denne måde.

Du skal altså lige nu skabe et nyt ritual med bamse, putteklud osv. og fjerne flaskerne før formiddagslur og middagslur. Det nye ritual tager på den måde mere og mere over, bruges både i vuggestuen og hjemme, og om natten trappes så ud af mælken. Om aftenen bruges også putteklud, bamse osv. og så begynder du at sætte godnathistorie, sang osv. ind som ritual, imens den sidste flaske, som ligger før putning, trappes ud. Det vil sige, at det ritual, som I allerede starter nu, udvides gradvist og alt vil således være, som det plejer at være, når flaskerne gradvist forsvinder.

Og ja, det lyder sandsynligvis lidt lettere end det er... men ikke desto mindre, så er det vigtigt, at I får stoppet med flaskerne om dagen nu. Hvis hun drikker to flasker a 200 ml, så hun får ca. 400 ml mme i alt, så bliver hendes behov perfekt dækket :) Og i 12-13 måneders alderen trapper I så endnu en flaske ud, og i 13-15 måneders alderen forsvinder den sidste flaske helt... Jeg tænker, at det vil være en plan, som I vil kunne følge alle tre :)

Rigtig meget held og lykke med det projekt :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Strækmærker

Under graviditeten oplever mange kvinder at de får strækmærker i takt med at maven vokser.

Har man først fået strækmærker forsvinder de ikke igen, men de bliver som regel næsten usynlige indtil en næste graviditet.

Mærkerne skyldes bristninger i underhuden. De kommer både fordi at maven vokser, men også fordi der sker nogle hormonelle forandringer. De kommer ofte på maven, lårene, brysterne, ballerne og/eller armene, og i starten ses de ofte som rosa eller blålige...

Læs mere i Babylex

Arp

Arp er betegnelsen for nogle gulbrune skæl, som mange børn får i hovedbunden, på panden eller i øjenbrynene. Det er døde hudceller som bliver afstødt. Det smitter ikke og det har intet med hygiejne at gøre.

Arp i hovedbunden kan fjernes ved hjælp af en lusekam. Du kan med fordel massere lidt uparfumeret babyolie ind i barnets hovedbund. En let massage stimulerer blodcirkulationen i hovedbunden, hvilket er godt både for forebyggelse og helbredelse af arp.

Evt. arp...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for en fantastisk brevkasse, du giver os forældre nogle kompetente handlemuligheder som vi i vores familie har haft stor gavn af.

Tak fra børnenes mor og far


Annonce