Annonce

Annonce

Svar: Dårlig søvn og pirrelighed


30. januar 2021

Kategori:
Alder:
20 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære lidt trætte mor

Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres datter og alle dine tanker :)

Der er nok ingen tvivl om, at måden jeres datter sover på, tidspunkterne, rytmen osv. naturligt spiller ind på hendes overskud. Hvis hun mangler søvn eller er træt, fordi hun feks. står meget tidligt op og derfor også sover tidligt hele dagen igennem, så kan det naturligt være sværere for hende at håndtere dagens udfordringer og den modstand som hun naturligt får fra andre børn og fra jer ...

Samtidig så er hun, som du skriver, i en alder, hvor hun naturligt forsøger at finde mere og mere ud af, hvordan verden fungerer, hvordan andre reagerer på det hun gør, og hvor hun naturligt let bliver frustreret og ked af det, når verden ikke reagerer helt, som hun gerne vil. Hun for anfald at fortvivlelse, når hun mærker at verden går hende imod, og det vil ofte være over ting, der som dig føles som bagateller. Det er f.eks. situationer, hvor hun måske ikke vil have børstet tænder eller have tøj på, eller det kan være frustrationen over, at du giver hende den blå kop, for hun vil hellere have den røde, eller hun kan måske bryde helt sammen, når du giver hende æble skåret i både, når hun gerne ville have det skrællet eller ...

Hendes manglende overskud, pylren og pirrelighed tænker jeg således både hænger sammen med hendes søvn og rytme, men også hænger sammen med hendes alder og den udvikling, som hun går i gennem lige nu - og selvstændighedsalderen (trodsalderen) vil vare ved lidt endnu. Det er især i alderen 1-3 år, at man rigtig mærker dette, og det er spirende hos jer lige nu :)

Jeres datters søvnbehov er godt 13 timer i døgnet. Og det vil ofte være rigtig fint fordelt, hvis hun sover f.eks. godt 2 timer til middag og 11 timer om natten. Jeres datter sover ofte fra 19 til 05/06 - altså 10-11 timer om natten og det betyder, at hun til middag sandsynligvis sover en lur på 2-3 timer - og det må hun meget gerne. Det er netop godt, at hun får denne lur, men den lange og tidlige nattesøvn betyder naturligt, at det nogle gange er svært at få hende til at sove længere end til kl. 05-05.30. På det tidspunkt, har hun jo sovet det, som er hendes behov :)

Derudover så er det sådan, at jo tidligere natten starter, jo mere urolig bliver nattesøvnen ofte. Det er derfor helt normalt, at jeres datter kan vågne op mellem kl 22 og 02 og søge jer og jeres nærhed, da hun her nogle nætter allerede har sovet rigtig meget. Hendes alder gør også, at hun kan have ekstra behov for jeres nærhed og tætte kontakt og derfor brug for at mærke jer om natten, og det er naturligvis rigtig godt, at I forsøger at anerkende dette. Derfor er det super, at I en periode har ladet hende komme ind til jer om natten, så hun på den måde har fået den tryghed, som hun har ...


Annonce

... haft behov for - men nu lyder det som om, at det er blevet en vane, og som om, at ingen af jer rigtig trives med den løsning :)

Det er derfor en god idé at I forsøger at ændre på dette. Det er vigtigt, at I holder fast i, at hun skal puttes i egen seng, så hun forbinder sin seng med stedet, hvor hun skal sove. Det er rigtig godt, at hun er glad for sin seng og har denne vane - og det er super med godnatgrød osv. og som jeg læser jeres brev, så får hun heller ikke flaske, når hun skal sove, det er kun ved opvågningen om natten.

Med den alder hun har, så vil det dog være rigtig godt, at I fjerner flasken. Der er meget laktose i mælk (mælkesukker), og det kan ødelægge hendes tænder, og det vil være synd. Derfor skal flasken væk. Så når du spørger "skal vi fjerne flasken først eller træne søvn først", så vil min umiddelbare tanke være, at flasken bør fjernes nu.

Det betyder også, at det vil være en god ide, at I fortsat lader hende komme ind til jer, så hun på den måde stadig får jeres nærhed og tætte kontakt, men kan lære at undvære sin flaske - det nye er, at hun nu skal flyttes tilbage til egen seng igen, når pladsen bliver lidt for trang for jer.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Hendes alder gør, at hun er meget bevidst om, at hun kommer ind til jer og derfor kan hun godt vågne for netop at komme ind til jer - også selvom hun måske ikke længere egentlig har behov for at ligge helt tæt, men godt vil kunne beroliges og hjælpes til at sove videre i egen seng. Det der er startet som et ekstra behov for tryghed og nærhed lyder til at være mere vane nu...

Løsningen er altså, at I lige nu fjerner flasken helt og lærer hende at sove uden den, men lader hende komme ind til jer og efter 1-2 timer, når hun sover godt, og I synes det bliver lidt for irriterende at have hende liggende, så flytter i hende tilbage i egen seng. Det betyder, at hun vil begynde at opleve, at hun både puttes i egen seng om aftenen og også vågner i egen seng om morgenen - og det vil på sigt kunne gøre, at hun bliver lettere at få videre i søvnen i egen seng om natten og derfor lærer at sove hele natten der.

Hvis jeres datter vågner op og peger mod døren og tydeligt giver udtryk for, at hun vil ud af værelset og ind til jer, så er det netop tegn på, at hun er bevidst om dette nu. Nogle forældre vælger derfor en løsning, hvor de har en madras på gulvet i værelset og lægger sig med barnet der. På den måde kan I lære hende, at hun skal blive på værelset og ikke ud og ind til jer om natten, men stadig give hende nærhed og tæt kontakt - og herfra kan I så også arbejde på at flytte hende tilbage i egen seng igen, så hun kun kommer over på madrassen til jer kortvarigt.

Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke med projekt sove på eget værelse hele natten :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Hjemmefødsel

Lang de fleste kvinder kan selv vælge, om de vil føde hjemme eller på sygehuset. Der er dog visse undtagelser - hvis du venter tvillinger, hvis dit barn vender forkert, eller hvis der er specielle komplikationer, så vil du blive frarådet at gennemføre en hjemmefødsel. Tal derfor altid med din jordemoder og læge om, hvad du godt kunne tænke dig.

Der kan være mange fordele ved at føde hjemme. Du har f.eks. din egen jordemoder, du er på hjemmebane - hun er på besøg, du er mere...

Læs mere i Babylex

Kravlegård - køb af kravlegård

Nogle familier lever fint uden en kravlegård, hvor andre familier har stor glæde af at anskaffe sig en sådan.

En kravlegård kan være praktisk, når du skal i bad, står og laver mad, måske er nødt til at gå i kælderen med vasketøj... Kravlegården giver dig mulighed for at lægge dit barn et trygt sted, hvis du ikke lige kan holde øje med barnet i nogle minutter.

I nogle familier virker kravlegården også som et trygt, genkendeligt og dejligt sted at finde ro. Hvis der...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tak for hjælpen - det virker!!

Jeg vil takke dig for din støtte i vores søvnprojektet. Det virker så godt, at vi indimellem synes det er for godt/let til at være sandt. I går havde jeg veninder på besøg og alligevel var det så let som ingenting. Det er en lettelse og putningen er blevet en fornøjelse for alle parter.

Det var lange 5 uger for at få det til at fungere, men det hele værd!

Tusinde tak for din støtte.

Fra to nu langt mindre trætte forældre


Annonce