Annonce

Annonce

Svar: Hjælp til søvn - 3.5 uge gammel


4. januar 2021

Kategori:
Alder:
1 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Tak for dit brev og spørgsmål omkring søvn og jeres lille pige :) Det er rigtig godt du skriver, og jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig - og naturligvis svare på dine spørgsmål.

Jeg ved fra dine tidligere breve, at jeres datter siden fødslen har haft tendens til at være meget vågen om aftenen og først på natten, og det lyder som om, at det lidt er hendes rytme. Måske har du også kunne fornemmer, at hun da hun lå i din mave, var aktiv, sparkede mere osv. om aftenen, og den rytme har hun så holdt fast i efter fødslen.

Det er helt normalt, at hun kan have længere vågne perioder om natten, så længe hun er så lille og ny, og det er en af de ting som gør, at det er rigtig svært at blive forældre - for nyfødte børn sover ofte på andre tidspunkter, end vi voksne gør, så lige nu er det vigtig, at du i løbet af dagen forsøger at hvile dig og prøver at få sovet lidt, når lillepigen også sover, så du har mere overskud til at være vågen sammen med hende om aftenen :)

Når det så er sagt, så er meget vågne børn ofte sultne børn, og man er nødt til at overveje, om hun kan mangle mad, når hun er så vågen, som hun er. Hun skal ikke være vågen i op til 8 timer i træk. Heldigvis så giver du flaske, så du ved præcist, hvor meget hun får, og når jeg kikker på jeres dagsplan, så ser det faktisk ud som om, at hun får for lidt. Som jeg læser din dagsplan, så får hun 4 flasker i døgnet, nogle gange en ekstra flaske omkring kl 12.30, men mange gange ikke... og det er for lidt. Hun skal faktisk helst spise hver 3. time, når hun ikke er ældre, end hun er, og hun skal faktisk helst have 7-8 flasker i døgnet - så hun skal altså have mere mælk!

Hendes udregnede døgnbehov vil lige nu være 680 ml i døgnet, da hun vejer knap 4 kg og hvis hun skal spise ca. hver 3 time, altså op mod 8 gange i døgnet, så betyder det, at hun skal tilbydes 85 ml hver 3. time. Hun skal altså have hyppigere måltider og mindre i hver flaske, men så hun samlet får sit behov for mælk tilstrækkeligt dækket.

Og så til dine spørgsmål:

Ad 1) Ja, hun sover faktisk for meget om dagen, hvis det betyder, at hun ikke får sit behov for mælk dækket. Det betyder, at hvis hun ikke vågner og melder sig selv, så hun kan spise ca. hver 3 time, så skal du vække hende og give hende en flaske. Du skal naturligt vække hende kærligt, omsorgsfuldt, evt. starte med at skifte bleen, så hun vågner lidt op til dåd, og så give hende mælk. Derefter kan hun så blive puttet igen.

I skal ikke holde hende vågen mod hendes vilje, men det er en balance, for hun skal have mælk nok - om ikke andet, så skal hun have mælken mere eller mindre i søvne. Hun må ikke sove så længe, at hun springer måltider over. Og du vil sandsynligvis opleve, at i takt med at hun får mere mælk, så vil hun naturligt også få mere energi og af sig selv begynde at vågne lidt mere op om dagen, så hendes vågenperioder om dagen bliver lidt længere og den lange vågenperiode om natten ikke længere er så lang - netop fordi hun har fået hyppigere mælk hele dagen igennem og ikke har en masse der skal indhentes aften og nat.

Ad 2) Jeres datters søvn er anderledes sammensat end den søvn, som I voksne sover. vores søvn er inddelt i flere forskelllige søvnstadier, men hos så lille et barn er der kun to stadier - jeres datter kan sove "stille" og hun kan sove "aktivt". Og den uro I oplever, når hun sover, hvor hendes øjne bevæger sig under øjenlågene, hvor hun ligger og ...


Annonce

... smasker, grynter, siger små lyde osv. er hendes aktive søvn. Det er helt normalt, og det er ikke alle lyde, som I skal reagere på :)

Selvom det irriterer dig og du synes det er umuligt at sove, når hun har alle disse lyde, så er det vigtigt, at I prioriterer at sove i samme rum. Det forebygger vuggedød, når I sover sammen og I forældre har også natlige lyde, som faktisk er med til at holde jeres datters vejrtrækning igang - så prøv om du kan holde til det :) Og når det er sagt, så kan det naturligvis også være, at hun i takt med at hun tilbydes flere flasker hele døgnet igennem også vil begynde at sove mere roligt, men den aktive søvn fylder en meget stor del af hendes søvn, når hun ikke er ældre :)

Ad 3) I må gerne trille ture med hende i barnevognen og hun kan også godt sove lure ude, så længe det er kortvarigt og I holder øje med hendes temperatur. Det må ikke være for koldt, vejrtemperaturen må ikke komme under 10 minusgrader. Derudover skal du være opmærksom på, hvor barnevognen står, det er vigtigt, at den står i læ for blæst, regn og rimnedfald. Vognen skal også være vind- og vandtæt til alle sider og bunden skal være isoleret. Og så skal hun naturligt være iklædt tøj, hue, handsker osv. så hun er rigtig godt puttet og holdes varm. Hun er så lille, at hun ikke vil reagere, hverken hvis hun fryser, eller hvis hun får det for varmt, så derfor skal hun være under tæt opsyn, når I er ude.

Da hun er så lille og ny, som hun er, og da det faktisk er begyndt at sne i dag, så vil jeg anbefale dig, at du nøjes med at trille ture med barnevognen udenfor, og du kan også lade hende stå kortvarigt ude, imens du f.eks. går ind med f.eks. pusletasken, indkøbsposer eller lignende - men jeg synes ikke du bør lade hende stå og sove udenfor i længere tid. Så lille et barn er særligt udsat for kuldepåvirkning.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Ad 4) I skal som nævnt være opmærksomme på hendes indtag af mælk og behov for hyppigere flasker. Det kan derudover være en god idé at forsøge at skabe en rytme, hvor mælk indgår som en fast del af hendes putteritual. Det vil naturligt blive lettere, når hun bliver ældre, lige nu skal hun bare tilbydes mælk ca. hver 3 time.

Det kan være en god idé at svøbe hende, så hun bliver skiftet, gøres klar til putning, kommes i svøbet og så giver I hende flaske - og putter hende så fra jer derefter. Svøbet kan hjælpe hende med at føle sig omsluttet og holdt, så det minder om at være i jeres arme. Det kan måske hjælpe hende til at sove i vuggen, hvis hun er svøbt. Svøbet bør dog løsnes, når hun sover dybt. Og når det så er sagt, så er det også en god idé, at I stadig sidder med hende, holder hende tæt og giver hende masser af nærhed og tæt fysisk kontakt (når I selv er vågne). Hud mod hudkontakt er rigtig godt og vigtigt - jeg læser lidt mellem linjerne, at I måske er lidt bange for at give hende dårlige vaner, og det skal I ikke være :)

En bedside crib kan være en god idé, da hun kan puttes i egen seng og lære at sove i den, men samtidig beroliges med jeres hænder, nærhed osv. Det er også sikkerhedsmæssigt godt, at hun sover i egen seng lidt på afstand af jer. Af hensyn til vuggedød anbefales det ikke, at hun sover i jeres seng - heller ikke i en babynest :)

I kan læse meget mere om babynests, bedside cribs og sikkerhed i min bog om Børn og Søvn - den nye udgave, som det lyder som om, at I har købt - tak for det :)

Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

At sove igennem

Hej Helen Min søn er nu blevet 6 måneder og jeg tænker, at det derfor er...

Læs hele brevet og Helens svar


26. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

Svær putning - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen, Et spørgsmål til putning. Vores dreng på 2.5 år har altid...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sushi til gravide og ammende

Gravide og ammende må meget gerne spise sushi, og det kan være en udmærket måde at få varieret sit indtag af fisk på. Der er dog lidt forholdsregler du skal tage.

Fødevarestyrelsen pålægger både forhandlere, sushi-restauranter og øvrige leverandører at dybfryse fisken før den sælges. Fisken skal være frosset ned til til -20 grader i 24 timer for at komme eventuelle parasitter i fiskekødet til livs.

Vælger du at lave sushi selv, skal fisken på samme måde fryses ned...

Læs mere i Babylex

Moderkagebiopsi, moderkageprøve

En moderkagebiopsi kaldes også for Chorion Villus Samling eller CVS. Moderkageprøven laves for at undersøge for kromosomsygdomme og visse arvelige sygdomme hos fosteret.

Moderkageprøve laves, når du er mellem 11. og 16. graviditetsuge. Prøven laves normalt ved, at der stikkes en tynd kanyle ind gennem maveskindet. Det føles ofte som at få taget en blodprøve, men kanylen bevæges ofte lidt frem og tilbage, fordi man derved kan få taget en lille bid af moderkagen ud. Man scanner før...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Der er ingen tvivl om at Helen er en sundhedsplejerske med hjertet på rette sted og det betyder meget for mig i perioder hvor jeg har været usikker på nogle ting.

Camilla Martin


Annonce