Annonce

Annonce

Brev:

Hjælp til søvn - 3.5 uge gammel


4. januar 2021

Kategori:
Alder:
1 mdr.

Hjælp til søvn - 3.5 uge gammel

Hej Helen,

Og tak for en god brevkasse, som vi jævnligt læser med på :-)

Vi håber at du endnu engang kan bidrage med et par gode råd, da vi er så trætte og udkørte.

Vores datter på 3 1/2 uge driver os til vanvid sen aften/nat. Om dagen er hun et pragteksemplar - sover gode lure, spiser godt, har fin øjenkontakt og græder stort set ikke. Rigtig veltilpas.

Om natten/sen aften er hun vågen flere timer i træk, vrider sig, spjætter, siger høje mærkelige lyde, grynter og virker ikke rigtig til at kunne finde ro. Hun har jo endnu ikke nogen døgnrytme, så vi er meget uforstående overfor den store forskel.

Forleden nat var hun vågen fra 18-02 - 8 timer i træk! Og det var en kamp at få hende til at sove. Vi prøvede alt - autostol, barnevogn, svøb, gå rundt med hende, mad, bleskift osv.

I går nat var hun vågen fra 21.30 til 00.30 - faldt så i søvn, men sov kun i 45 minutter for herefter at klatsove og grynte resten af natten. Umuligt for os at få noget søvn.

En dag kan se sådan her ud:

06.30-9.30: Sover
Herefter får hun flaske (ammer ikke) og spiser ca. 120 ml. Får en ren ble osv.
Hun er vågen en times tid.
10.30-12.20: Sover igen
Herefter spiser hun lidt nogle gange - andre gange ikke, da hun ofte ikke er længe vågen her. Får en ren ble, da hun tisser meget.
12.50-14.20: Sover igen
Får herefter mad og spiser ca. 120-130 ml. Får ren ble osv.
15.30-17.30: Sover igen.
Får herefter mad og spiser ca. 120-130 ml. igen. Får ren ble osv.
18.30-21.30: Sover igen. Nogle gange bliver hun her umuligt at lægge og den anden aften var hun her vågen fra 18-02.00!
Oftest sover hun her og får så mad igen, når hun vågner ved 21.30 tiden. Her spiser hun igen lidt over 100 ml. mad.

Herefter bliver hun umulig at lægge. Hun spjætter, siger høje lyde osv. Vi forsøger at gå i seng ...


Annonce

... sammen med hende her omkring ved 21.30/22 tiden efter hun har fået mad, er blevet skiftet osv.

Hun vil ikke svøbes, men vrider sig osv. og kan generelt ikke finde ro.

Resten af natten klatsover hun, siger 1000 forskellige lyde, grynter, spjætter osv. - hvis hun overhovedet sover.

Om natten sover hun i en babynest i vores seng. Vi har en vugge, men den er ingen succes. Der er hun endnu mere urolig. Vi overvejer at købe en bedside-crib.

Om dagen sover hun i samme babynest i vores sofa. Hun sover ikke lure ude i barnevognen endnu om dagen. Om dagen falder hun nemt i søvn, kan selv falde i søvn efter hun har ligget og kigget lidt (oftest falder hun i søvn på os) og er generelt meget veltilpas og nem om dagen.

Vi er ved at gå ud af vores gode skind af manglede søvn - vi får måske 2 timer om natten afbrudt.

Vi har læst din bog om børn og søvn, men kunne godt bruge lidt yderligere vejledning, som er mere målrettet vores behov.

Vi har derfor brug for råd til følgende:

1. Sover hun for meget om dagen og det er derfor at hun er så svær om aftenen/natten? Skal vi forsøge at holde hende mere vågen om dagen selvom hun tydeligt gerne vil sove? Hvordan kan vi bedst aktivere hende i så fald?

2. Hvad kan alle lydende skyldes om natten og de mange spjæt? Hun er stille om dagen, når hun skal sove og meget veltilpas, men om natten siger hun alle mulige høje lyde, grynter, vrider sig, som gør det umuligt for os at lukke et øje.

3. Skal vi begynde at få hende til at sove lure udenfor i barnevognen om dagen eller er hun stadig for lille? Hun er 3 1/2 uge og vejer ca. 3900 gram (3320 gram ved fødsel).

4. Har du andre gode råd til os? Vi kan snart ikke mere pga. manglende søvn. Vi får ikke engang 5 timer om natten - selvom det er afbrudt. Det er max. 2 timer sammenlagt pr. nat.

På forhånd tak

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet

Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

16. juni 2025 | Amning | 2 mdr.

Kan jeg reetablere amning?

Kære Helen, Tak for dine svar på vores seneste beskeder. Vores pige har...

Læs hele brevet og Helens svar


19. maj 2025 | Sygdom | 1 mdr.

Døsig og træt baby

Hej Vi har en baby, som godt kan være meget døsig og træt. Hun er svær at få...

Læs hele brevet og Helens svar


15. maj 2025 | Amning | 1 mdr.

Fortvivlet situation

Hej Helen, Vi vil gerne spørge generelt/åbent ind til den situation vi står...

Læs hele brevet og Helens svar


4. april 2025 | Sovevaner | 2 mdr.

Gråd i barnevogn - 2 mdr.

Hej Helen Tak for dit svar til mit brev “Dårlig dagssøvn 2mdr”. Du har...

Læs hele brevet og Helens svar


1. april 2025 | Sovevaner | 2 mdr.

Dårlig dagssøvn 2mdr

Kære Helen Jeg har en datter på 11 uger, som har meget svært ved at sove....

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Zoneterapi

Zoneterapi er en alternativ form for behandling, som bruges i flere situationer.

Nogle oplever, at det virker smertelindrende under fødslen, og andre synes, det hjælper, når deres barn græder meget på grund af mavekneb eller lignende.

Zoneterapeuter findes mange steder. Hvis man ønsker at få zoneterapi under sin fødsel, kan man spørge på fødestedet, om en jordemoder kan tilbyde dette. Hvis man ønsker at bruge zoneterapi til sit barn, så skal man selv finde en...

Læs mere i Babylex

Vugge - vugning, bevægelse

At blive vugget, vippet og bevæget er med til at stimulere det lille barns vestibulærsans, også kaldet labyrintsans. Denne sans udvikles tidligt i graviditeten, og det ufødte barn får stimuleret denne sans, når moderen bevæger sig rundt. Når den gravide mor går omkring, så bliver barnet naturligt vugget og bevæget i livmoderen.

Det indre øre består af to dele: Balanceorganet og sneglen (Cochlea). Disse to dele kaldes med en fællesbetegnelse for labyrinten. Balanceorganet består...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Åhh, det er altså skønt at starte ugen med et svar fra dig ;) Tusind tak!

Og ha en rigtig god uge

Fra en førstegangs mor


Annonce