Annonce

Annonce

Svar: Putteritual - 2 mdr.


20. december 2020

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære mor

Tak for dit brev :)

Dette lyder som en rigtig god idé, at du gerne vil hjælpe din datter til at sove nogle lidt længere søvnstræk i løbet af dagen. Og du skal være opmærksom på, at hun nu er ved at være så gammel og fysisk så stor, at hun måske har behov for at få sat din mælkeproduktion op. Ved at sove mere kortvarigt, så melder hun sig sandsynligvis også oftere ved brystet, og når hun lægges hyppigere til, så øges din mælkeproduktion. Det er derfor vigtigt, at du lægger hende til, når hun viser behov for det :)

Lige nu kan det f.eks. godt være en god idé, at du forsøger at amme hende to gange mellem hver lur. Så hun f.eks. ammes fra det ene bryst, spiser godt og effektivt på den side, herefter skifter du hende osv. og når det så er tid til at sove, så svøber du hende, og så ammer du hende igen - fra modsatte bryst - og putter hende derefter. Næste gang du ammer, så starter du på det bryst, hvor hun sluttede sidst, lader hende spise i bund der, skifter hende og tilbyder så modsatte bryst. På den måde får du både stimuleret til ekstra mælk, men du får også fyldt hende lidt ekstra op med mælk hele dagen igennem, og samtidig sikrer du dig, at hun får godt med fed mælk med ud, som ligger tungere og mere mættende i maven - og som derfor også vil være med til at give bedre søvn.

Sutten skal helst først bruges, når du er sikker på, at hun har spist rigtig godt hos dig og er fyldt godt op med mælk i maven. Sutten bruges derfor efter en god amning, og den bruges for at give ro, når hun skal hjælpes med at koble fra og falde i søvn. Den bør ikke gives, når hun f.eks. ligger på puslebordet ...


Annonce

... for at blive skiftet... :)

Søvnen i 2 måneders alderen kan stadig variere en del, så nogle dage sover hun måske 2 længere lure, andre dage sover hun 3 eller 4 kortere lure - det er helt normalt for hendes alder. På samme måde kan hendes puttetidspunkt om aftenen stadig variere, så nogle gange vil hun måske være putteklar kl 20 og mange andre gange først kl 22 eller 23.. Der er nødt til stadig at være en vis fleksibilitet. Når hun bliver 3-4 måneder, vil det være lidt anderledes, og her vil du kunne begynde at arbejde på en 3-lure-om-dagen-rytme, men det kan du ikke helt endnu :)

Det du kan gøre lige nu, er det du allerede gør - starter putning med skiftning, ren ble og nattøj på, give hende mælk osv. og så bruge svøb, kærtegn, samme beroligende ord, sutten, - og ja også gerne en godnatsang eller en spilledåse du trækker op eller lignende. Så der er genkendelighed og dermed tryghed og ro, når hun skal sove. Jeres ritualer fortæller hende, hvad der nu skal ske.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Det er også helt okay, at hun har brug for at blive vugget lidt.. MEN pas på, at I ikke vænner hende til, at hun skal gås med og vugges i 20 minutter hver gang, hun skal sove. Det fungerer lige nu, men det vil være rigtig svært for jer at have et sådan ritual, når hun om et par måneder vejer et par kg mere, ligesom det vil være rigtig svært, når hun pludselig rammer 10 kg.. De ritualer I giver hende nu, vil have betydning for måden hun lærer at sove på fremover, så overvej hvad I lærer hende og hvorfor...

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre :)

Rigtig meget held og lykke fortsat - og rigtig god jul til jeres lille familie!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad

De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Gluten til baby

De fleste børn kan tåle gluten, og gluten kan introduceres til barnet i 4-6 måneders alderen under hensyntagen til de anbefalinger, der i øvrigt gælder om variation i kosten, når skemad gives til småbørn.

Hidtil sagde man, at spædbørn ikke måtte introduceres til gluten før efter 6 måneders alderen, men disse anbefalinger blev i 2015 lavet om, da der ikke er fundet videnskabelig dokumentation for at vente med at introducere gluten.

Gluten findes især i hvede, mens...

Læs mere i Babylex

Feber

Børns temperatur kan stige pludseligt. Dette skyldes, at deres evne til at kunne regulere temperatur ikke er fuldt udviklet. Den normale temperatur ligger mellem 36,5 og 37,5 grader celsius. Det er normalt, at temperaturen er ½ grad højere om aftenen end om morgenen.

Når temperaturen stiger, og der er tale om feber, vil barnet fryse, være koldt og blegt. Når feberen har fundet sit leje, bliver barnet derimod varmt og får blussende røde kinder. Et barn der har feber, skal have...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Jeg vil bare sige tak.

Jeg er så glad for at det er muligt at vende de mange store, svære tanker med dig her.. Det er virkelig en stor, stor hjælp :)

Knus fra mig


Annonce