Annonce

Annonce

Svar: Opfølgning søvn


13. december 2020

Kategori:
Alder:
16 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære mor

Tak for dit brev - og tak for dine søde ord til mig om mine råd og brevkassen:)

Det er meget svært at ændre søvnvaner under en sygdomsperiode. Når jeres dreng har været syg, så har han naturligt haft ekstra meget brug for tæt kontakt og nærhed, brug for at mærke jer tæt på, og hans overskud har været mindre - og dermed også overskuddet til at ligge og falde i søvn.. Derfor er det rigtig godt, at I har sagt "søvntræningen" lidt på stand by :)

Det lyder super dejligt, at du lægger dig med ham i dobbeltsengen, så han får nærhed og tæt kontakt - og samtidig lærer, at han ikke behøver blive vugget og ikke behøver være i bevægelse for at sove. Det er en god måde at lære ham på, at det at overgive sig til søvnen betyder, at man ligger ned og ikke er i favn og ikke skal vugges eller hoppes med. Og det er en god måde gradvist at vænne ham til, at der bliver mere fysisk afstand mellem jer...

Jeg tænker nemlig, at du skal forsøge at øge afstanden mellem jer, så behovet for at "ligge helt oppe i hovedet på dig og nulre dit hår" bliver mindre. Måske kan du starte med at øge afstanden mellem jer lidt, og så begynde at sidde op ved siden af ham, imens han så stadig ligger hos dig, til at han derfra vænnes til at ligge i sin seng, men hvor du så stadig sidder hos ham. Så han ritual skal være det samme, men du ændrer lidt på din stilling og på jeres afstand gradvist.

Da hans ritual lige nu starter med, at du sidder på en pilatesbold og vugger ham i armene for at give ham ro, og derefter lægger dig, så kunne du måske fremadrettet starte med at sidde med ham i armen i dobbeltsengen, kikke lidt i en bog, tale lidt om billederne og på den måde hjælpe ham til ro, og så derefter lægge ham ned ved siden af dig - hvor du som nævnt og som nu starter med at ligge sammen med ham, men begynder at sidde ved siden af ham i stedet.

Det vil også være en god idé at du introducerer en puttebamse, slaskedukke, putteklud - det kan også være en aflagt t-shirt af dine, som han kender og forbinder med dig. Og som han kan bruge som substitut for at nulre i dit hår. Bamsen eller kluden skal følge ham som en fast ven og være der altid - både når han puttes i barnevognen, når han sidder i autostolen, når han er i vuggestue, ...


Annonce

... når han sover middagslur, når han er træg og er på sofaen, når han er ked af det, når han sidder på dit skød.. Den skal følge ham og være der som en fast følgesvend, en fast ven.

Når han smider kluden på gulvet, så lad den ligge og efter lidt tid, så tag den op og lad den ligge ved siden af jer. Han behøver ikke altid putte med den, men den må stadig gerne være der, så den bare følger med og er en naturlig del af det, der foregår.... Så vidt jeg husker, så bruger han ikke sut, men ellers kan den kobles til kluden.

Nogle gange kan det være en hjælp at koble tremmesengen til dobbeltsengen. Altså fjerne tremmerne fra den ene side og sætte sengene sammen, naturligvis sikre sig, at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt. På den måde kan han puttes i egen seng og du kan samtidig ligge ved siden af ham, lægge en beroligende hånd på ham, så han kan mærke, at du er der. Det giver ham også mulighed for at kravle ud af sengen og over i din seng, hvis han har behov for det i løbet af natten - og uden at du så skal stå op og hente ham. Det kan I derfor også overveje.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Hvis du ønsker, at han skal på eget værelset hurtigst muligt, så vil det være en god idé at du begynder at sætte dig med ham på en stol ved siden af tremmesengen på værelset. Altså i stedet for at side med ham på pilatesbolden eller lægge dig med ham i dobbeltsengen, så sætter du dig med ham på værelset, hvor han skal sove og lige ved siden af tremmesengen. Du/I kan starte med at putte og samtidig kikke i og læse lidt i en bog, og når han virker parat, så putter du ham over i egen seng, men bliver siddende, læser lidt videre, synger godnatsang, sætter slumremusik på osv. Så han starter i din favn og flyttes over i egen seng, hvor han så skal falde i søvn.

Nogle børn har brug for mange små etaper før de er parate, de har brug for små gradvise ændringer og så går det rigtig fint. andre børn har det bedre med, at man tager en beslutning om, at "nu gør vi sådan" og holder fast i det, det bliver hurtigt genkendeligt for dem og dermed trygt og så fungerer det.. I må derfor prøve at vurdere, hvad der vil være bedst for jeres dreng :)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat :)

Rigtig god jul til jer alle tre! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Regntøj

Børn der bor i Danmark har brug for regntøj, når de skal være udenfor og lege, og vejret er mildt og vådt.

Regntøjet skal være vandtæt, men uimprægneret. Det er en god idé at vælge regntøj af tekstil, nylon (polyamid) eller plasttypen polyurethan (PUR). Gå derimod uden om regntøj af PVC som er mistænkt for at være hormonforstyrrende.

Spørg evt. i forretningen og bed evt. om dokumentation fra producenten.

Regntøjet skal sidde godt uden at stramme. Det...

Læs mere i Babylex

Efterveer

Efter fødslen skal livmoderen trække sig sammen til normal størrelse igen, - disse sammentrækninger kalder man efterveer. Jo flere børn man har født, jo mere vil livmoderen skulle trække sig sammen, og jo værre er efterveerne ofte.

Efterveer mærkes ofte under amning. Når barnet dier ved brystet, produceres hormonet oxytocin, der får livmoderen til at trække sig sammen og i dagene efter fødslen vil livmoderen gradvist blive mindre - lige efter fødslen går livmoderen ofte til...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Min mand og jeg har så ofte talt om, at vi burde skrive til dig og fortælle, hvor fantastisk din brevkasse er.
Vi har aldrig selv skrevet til dig, men har fundet svar på så mange spørgsmål via dine svar til andre i lignende situationer.

Jeg beundrer dine evne til at formidle, og jeg elsker din tilgang til børn og forældre og alle de ting man sammen kommer igennem!
Dine svar stemmer så utrolig fint overens med præcis den måde, vi forsøger at være forældre på. Som førstegangs-forældre betyder det helt utrolig meget, at finde opbakning et sted man har tillid til og kan identificere sig med. Og det kan vi hos dig!

Det er så rart at have dine ord med i bagagen, hvis noget er svært eller andre synes, vi f.eks. burde skælde ud, når vores søn et par gange har haft det, du beskriver som fortvivlelses-anfald - er det så rart at kunne sige, at vi ikke er de eneste, der mener, det skal tackles helt anderledes.

Så kære Helen, tusind tak for dine altid inspirerende og varme svar - Tak for dig! Det er fantastisk at kunne søge råd og vejledning på alle tider af døgnet i din brevkasse!

De varmeste hilsner med ønsket om en rigtig god dag - uden tvivl også fra min mand.

Familien S


Annonce