Annonce

Annonce

Svar: Sove uden amning vol 2


26. juli 2020

Kategori:
Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Mor

Tak for dit brev, det er rigtig godt du skriver tilbage og uddyber de udfordringer I har, tak for det :)

Det er faktisk rigtig godt, at jeres datter kan sove uden bryst i munden - hun er stadig uhensigtsmæssigt afhængig af bryst og favn for at falde i søvn, men når hun først sover, så sover hun ret godt, og det er super. Så er der et problem mindre at arbejde med :)

Der er dog forskellige problemstillinger i det du nævner og jeg vil forsøge at tage en ting af gangen, som de fremgår i dit brev i dag :)

Det er rigtig fint, at du om aftenen lige nu vælger at lægge dig med jeres datter, ammer hende i dobbeltsengen og derefter flytter hende til tremmesengen. Som jeg læser dit brev, så falder hun ikke i søvn med brystet og falder ikke i søvn i din favn, men puttes i egen seng, før hun sover helt og hun sover ofte med en putteklud og bamse. Det er fint, det må du gerne bibeholde.

Du skriver dog "om aftenen er problemet, at det kun er mig, der kan putte til nat" og du fortæller, at I har forsøgt at du ammer i stuen og derefter går i soveværelset. I har forsøgt igennem 2 uger, men det fungerer ikke...

Det sker, at det kan fungere rigtig godt, at mor ammer i stuen og far så tager over, går i soveværelset og putter.. MEN de flere gange vil det ofte komplicere tingene mere end det gavner ...

Det at skulle sove, puttes i egen seng, evt. på eget værelse, betyder adskillelse fra forældrene, og det er naturligt svært for små børn. Derfor er det en god idé at lade putterutinerne foregår i det værelse, hvor jeres datter forventes at sove. Når du vælger at amme i stuen og derefter går til soveværelset, så er der en risiko for, at hun oplever det at skulle i seng som noget ubehageligt. I forlader jo det hyggelige, det rare for at komme i seng og signalerer derved, at nu slutter det dejlige og i stedet starter "den forfærdelige" separation.

Og da hun samtidig er i separationsfasen, kan denne følelse forstærkes ekstra hos hende og gøre det ekstra svært. Derfor fungerer det ikke at opdele putteritualet på den måde, som du har gjort og derfor bliver hun urolig, græder, sparker, hidser sig op osv. som du skriver - uanset hvad du videre gør - og så ender hun med at sutte voldsomt ved brystet og falder først der til ro... Det er derfor ikke dumt at bibeholde amningen og putningen i værelset, hvor hun skal sove, tværtimod :)

Derudover så er der jo problematikke med, at I gerne vil have far på banen - og det er faktisk ret svært, så længe du ammer. Jeres datter forbinder jo brystet/amingen med at skulle sove og forstår ikke, hvorfor hun pludselig ikke længere kan falde i søvn på denne måde. Det anbefales, at du ammer hende til hun er mindst 1 år eller mere, og derfor vil du være den, som umiddelbart putter hende aften efter aften....

En måde at få far på banen på er ved at involvere far i alt det, som leder op til putning om aftenen - at far er den som giver hende bad, frotterer hende god med håndklædet, smører hende med creme, giver hende babymassage osv. At det også er far, som giver hende godnatgrød eller måske bare en moset banan, børster hendes tænder.... jo mere far kan gøre alt det, som leder op til putning, jo bedre vil far kunne putte, hvis mor en dag så ikke er hjemme...

Og så er alternativet til brystet en flaske - som jo kan gives af far eller af en bedsteforældre, når hun skal passes og både mor og far skal til fest. I skal derfor overveje, om jeres datter skal introduceres til en flaske, så det ikke kun er mor som kan putte og passe hende... Med den alder jeres datter har, er det dog ikke sikkert, at hun vil acceptere en flaske, hun vil højst sandsynligt foretrække den ægte vare, men I kan forsøge. Det vil måske også give lidt ro i forhold til, at du skal starte på arbejde, og far overtage barselsperioden - både for dig og far - at han f.eks. ...


Annonce

... kan tilbyde hende flaske før middagsluren, som alternativ til amning og du ved, at hun får sin mælk, falder til ro og får sovet, selvom du ikke er der....

Hvis hun begynder på flaske og ikke længere kommer så meget til brystet, så vil din mælkeproduktion naturligt nedsættes. Er det kun før middagsluren hun tilbydes flaske, så vil du stadig kunne amme hende aften og sen aften.. begynder I at indføre flaske om aftenen også, så vil din mælkeproduktion sandsynligvis hurtigt falde og hun vil kunne foretrække flasken, og det skal du naturligvis være parat til - men igen - med den alder hun har, er det ikke sikkert, at hun overhovedet vil acceptere flasken, hun er jo heller ikke glad for en narresut...

Med hensyn til putning om dagen, så er det vigtigt, at du tilbyder hende et alternativ til brystet, så hun tilbydes et mellemmåltid og vand af kop, før hun puttes til sin formiddagslur. Hun må også meget gerne få lidt i hånden, som hun kan sidde og sutte på, når I triller af sted i barnevognen, og du må også gerne lade hende sidde op, til hun nærmest falder i søvn. Du behøver altså ikke lægge hende ned, hvis hun bliver virkeligt ked af det og frustreret, hver gang du forsøger at gøre dette - lad hende endelig sidde, hvis det giver ro. Og gerne med lidt i hånden at sutte på.

Du må også gerne give hende vand af en drypfri kop eller evt. af den kildevandsflaske med tut - det kan nogle børn rigtig godt lide. Du kan også prøve med en sutteflaske med lidt vand, for at se om hun vil acceptere den på denne måde. Så hun stadig får noget væske, noget at drikke, før hun skal sove, som alternativ til brystet.

Når hun ikke bruger sin putteklud og puttebamse bevidst, så er det fordi hun er for lille. De fleste børn er faktisk mellem 12-18 måneder, før de bevidst begynder at nulre næse, trøste og berolige sig selv med klud eller bamse, så der er altså lang tid til endnu... Det betyder dog ikke, at det ikke kan være en god idé at bruge det. Kluden kan dufte af dig og bamse være genkendelig, så det stadig giver hende en fornemmelse af tryghed og en fornemmelse af, at det er puttetid, og det er rigtig fint :)


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Når far overtager barsel, så skal han tilbyde mellemmåltid om formiddagen, ligesom du plejer at gøre, sætte lillepigen i barnevognen og trille af sted, - igen gerne tilbyde lidt mad i hånde, vand at drikke osv. Og først lægge hende ned, når hun tydeligt er parat.

Før middagsluren vil det være praktisk, at hun får modermælkserstatning som alternativ til amning - og gerne af en flaske, hvis hun vil acceptere den. Det kan være det ritual, som far og datter har her. Alternativet kan være lidt mme af en tudkop, evt. en moset banan og lidt lun mælk....

Jeg tror du har helt ret i, at det er vigtigt med timingen - og nogle børn viser ikke træthedssignaler, før de faktisk er blevet overtrætte... Derfor er I nødt til at se lidt på klokken og på den måde holde øjen med tiden, så dagen ikke skrider for jer, og jeres datter bliver overtræt og derfor ikke kan finde ro.

Rytmen skabes bedst ved at I starter dagen til samme tid hver dag - jo mere fast stå op tidspunkt I har, jo mere vil resten af dagen ofte følge efter. Derudover bør tidspunkterne for leg, aktivitet, ture ud af huset osv. ligge nogenlunde fast, ligesom tidspunkter for måltiderne og putning bør ligge så ens som muligt. Jo mere fast rytme I kan skabe, jo mere påvirkes hendes indre ur, så hun naturligt også føler sult, når det er spisetid, og føler sig parat til at sove, når hun puttes. Min tidligere dagsplan kan give lidt idé om, hvordan dagen skal skrues sammen, og den rytme kan far også følge.

Jeg håber at ovenstående uddybning hjælper jer lidt videre - rigtig meget held og lykke også til far og barselsperioden, det bliver dejligt for de to at få den tid sammen, ingen tvivl om det! Men måske lidt hårdt for mor... :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

At sove igennem

Hej Helen Min søn er nu blevet 6 måneder og jeg tænker, at det derfor er...

Læs hele brevet og Helens svar


26. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

Svær putning - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen, Et spørgsmål til putning. Vores dreng på 2.5 år har altid...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Røgede fisk og børn

Grillede og røgede fisk kan have et højt indhold af PAH (tjærestoffer), som kan være kræftfremkaldende. Derfor bør man ikke spise store mængder røget og grillet fisk, men det kan indgå som en del af en varieret kost.

Til børn er det en god idé at følge disse råd:

- Anvend så vidt muligt koldrøgning, fremfor varmt røgede fisk.

- Undgå røgeksponering af spiselige flader. På grillen bør fisken pakkes ind i folie.

- Vær opmærksom på at...

Læs mere i Babylex

Bleudslæt

Bleudslæt ses som rødme på numsen. Det kan være små røde pletter, men det kan også være store røde skjolder på huden. Der kan gå hul og komme sår, hvis det er rigtig slemt.

Bleudslæt opstår ofte, hvis barnet har haft en ble på for længe, der har været for våd af tis eller afføring. Det er syren i urin og afføring, der så ødelægge barnets hud. Børn kan også blive røde i numsen i forbindelse med diarré, hvor man måske ikke når at opdage at barnet har noget i bleen og derfor ikke...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Når jeg føler mig dum, så skriver jeg til dig, hvor saglighed, oplysthed og empati mødes på det smukkeste. Tak for det!

Hilsen
Mor på 39


Annonce