Annonce

Annonce

Svar: Døgnrytme, dreng 12 uger


9. maj 2020

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Julie

Tak for dit brev og stort tillykke med den lille dreng :) Dejligt at høre, at du har fulgt med på sidelinjen og nu selv har fået lyst til at skrive til mig - velkommen til :)

Børn i 2 måneders alderen sover meget forskelligt, nogle børn sover flere små korte lure og andre sover to meget lange lure.. og i 3-4 måneders alderen sker der så ofte en ændring. I den alder begynder søvnen at ændre sig fysiologisk, den begynder at indeholde flere stadier, og det betyder at mange børn begynder at powernappe lidt. I stedet for at sove længere sammenhængende lure, så vågner de op mellem 20-40 minutter, - ikke fordi de er udhvilede der, men fordi de har svært ved at komme fra et søvnstadie til et andet...

Og det lyder lidt som om, at jeres dreng begynder at powernappe lidt. Han sover dog stadig en meget lang middagslur, og det er super godt - og så længe han trives med sin rytme, så skal man som udgangspunkt ikke ændre noget. Samlet set, så lyder det som om, at han får sit søvnbehov fint dækket.. men... hans rytme skal naturligt også fungere for jer... :)

Det er meget svært at ændre på en rytme hos så lille et barn, men I kan godt forsøge at gøre nogle ting, for at se om det kan ændre lidt hos jer. Det er f.eks. rigtig godt, hvis I kan forsøge at skabe en rytme, hvor jeres dreng får flaske, som en fast del af sit putteritual. Han har sovet en lang lur, vil han naturligt have behov for flaske, når han vågner, hvilket han også skal have, men ellers er det rigtig godt, hvis han kan få mælk, når han skal sove, og ikke når han vågner. Jo tættere på søvnen han har fået mælk, jo større sandsynlighed er der for at han vil kunne sove længere, før han vågner og har brug for mælk igen.

Derudover vil jeg anbefale dig, at du forsøger at lægge et bad ind i løbet af dagen, for på den måde at forlænge hans vågenperiode lidt og dermed også rykke rytmen lidt. Du fortæller, at hans formiddagslur ofte er en lang lur - han sover ofte formiddagslur fra ca 9.30-10 og her kan han så sove mellem 2.5-4 timer. Jeg vil anbefale dig, du giver ham flaske, når han vågner af denne lur og derefter giver ham et bad. På den måde stimulerer du ham rigtig godt både motorisk og mentalt, du forlænger hans vågenperiode om eftermiddagen og kan så give flaske igen, før han puttes til en kort lur, som ligger sen eftermiddag eller tidlig aften.. og herefter vil han så kunne være vågen igen og gå senere i seng.. og på den måde kan hans puttetidspunkt om aftenen rykke sig lidt og dermed også hans stå op tidspunkt...

Jeg laver normalt ikke dagsplaner med faste tidspunkter til børn på kun 3 måneder, netop fordi der sker rigtig meget med deres søvn i denne alder, og det er vigtigt med plads til fleksiblitet, men en skitseret plan kunne se således ud:

Tidlig morgen: Flaske og hjælpes til at sove videre, så dagen ikke starter helt så tidligt...

Vågner og dagen begynder stille og roligt

Formiddag: Flaske og puttes til formiddagslur, må gerne som nu sove mellem 2.5-4 timer her, hvis han kan...

Frokost: Flaske, når han vågner af sin middagslur.

Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme, ...


Annonce

... får lidt babymassage, stimuleres rigtig godt motorisk og mentalt...

Sen eftermiddag/tidlig aften: Flaske og puttes til en kort lur

Aften: Er vågen, leger, hygger med mor og far...

Flaske og puttes til natten

Sen aften: Drømmeflaske

Nat: Evt. flaske...


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Børn der får flaske har ofte en lidt andet spiserytme end børn der ammes, men du skal gå ud fra, at han har brug for flaske ca hver 3-4 time og som sagt meget gerne mælk, før han puttes. Nogle børn trives fint med 6 flasker i døgnet, som her, hvor andre har brug for en ekstra flaske om natten, og det er også helt okay. Nogle gange kan netop natflasken være med til at gøre, at hans rytme og dermed stå op tidspunkt også ændrer sig og kommer til at ligge lidt senere. så hvis han f.eks. puttes kl 20, så vil han måske have behov for en flaske kl 23.30 og igen kl 03 og 06.. det kan også være, at han vil trives bedre med en flaske kl 20, sove til 02, får flaske igen der og så sover til 06 og får flaske igen... Hvornår flaskerne ligger kan altså godt have betydning for hans nuværende opvågninger kl. 04/05...

Som det ser ud hos jer lige nu, så fortæller du "når vi når kl. 17.30-18.00 begynder han at blive lidt pylret, da han er træt. Vi går ind og putter i dobbeltsengen og netop som øjnene er ved at slippe bliver han lagt i sin tremmeseng, hvor far hjælper ham videre i søvnen. Han sover ca. kl. 19.30-20.30.." Det vil sige, at I bruger et par timer i dobbeltsengen på at få ham til at falde i søvn...

Jeg vil anbefale, at I forsøger at lægge dagens sidste lur sådan, at han, når han vågner op af denne, kan holde sig vågen indtil ca 19.30-20, hvor han så puttes som nu. Og ved at lægge et bad ind før denne lur, så forlænger I hans vågenperiode og rykker tidspunktet for luren til senere, så det netop kan lade sig gøre.. I kan derfor bruge tiden om aftenen sammen i stuen og putte ham, når han er parat :)

De fleste børn vil i jeres drengs alder begynde at trives med 3 lure dagligt og hos jer sover jeres dreng lige nu faktisk 3 lure - en lur tidlig morgen, en lang formiddagslur og en kort lur eftermiddag... Dagens første lur er dog nærmest en del af nattesøvnen, og måske vil han derfor lige nu trives bedre med, at I forsøger at forlænge hans nattesøvn lidt, lader ham bibeholde den lange formiddagslur og så giver ham en lidt kortere 2. lur, som han nu viser behov for... Det kan også være, at han fortsat vil have behov for en lille lur om morgenen, eller at han pludselig viser behov for en ekstra 3. lur om aftenen og vil gå sent i seng... I er nødt til at se, hvad tiden bringer her, for det kan som sagt ændre sig hele tiden med den alder han har :)

Det er også helt normalt, at nattesøvnen bliver mere og mere uroligt i takt med at I nærmer jer morgenstunden, jo længere nattesøvnen er, jo mere urolig vil den ofte være, og hen mod morgenstunden er der stor drømmeaktivitet og derfor naturlig uro :)

Jeg håber dog, at ovenstående hjælper lidt videre på vej og jeg vil også anbefale jer min bog "Helens bog om børn og søvn". I den kan I læse meget mere om søvnen i 3-4 måneders alderen, og hvad I kan forvente her :)

Fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

At sove igennem

Hej Helen Min søn er nu blevet 6 måneder og jeg tænker, at det derfor er...

Læs hele brevet og Helens svar


26. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

Svær putning - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen, Et spørgsmål til putning. Vores dreng på 2.5 år har altid...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Udstyr til nyfødt - tjekliste

Når du er gravid og første gang besøger en babyudstyrsforretning, så kan du blive helt svimmel over alt det udstyr du kan købe. Tænk fremad når du skal vælge - meget babyudstyr er dyrt og bruges kun i kort tid. Derfor kan visse ting med fordel købes brugt, eller måske kan I låne eller arve. Det kan godt betale sig.

En tjekliste over babyudstyr, som kan være godt have have klar før fødslen:

- Autostol - nødvendigt, hvis I skal fragte baby i bil fra sygehuset og...

Læs mere i Babylex

Ultralydsscanning - gravid

Ultralydsscanning giver os muligehed for at se ind i livmoderen til det lille barn. Ved at ultralydsscanne kan man således se, om barnet har det godt, man kan vurdere, om barnet vokser, som det skal, og man kan regne ud, om terminen er rigtig. Man vil også kunne se, om der er mere end et barn.

Når man ultralydsscanner, bevæger man et kegleformet eller rundt apparat rundt på den gravides mave. Der sendes nogle lydbølger gennem maven og på en skærm, vil man kunne se, hvordan...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for de gode smid-sutten-lidt-væk-råd. Det er gået over al forventning. Barnet har nu kun sut om natten og i yderste fortvivlelses-tilfælde - og det accepterer han faktisk. Godt du findes! Vi manglede lige det der bløde spark i måsen :)

Tak fra en glad mor


Annonce