Annonce

Annonce

Svar: Vågner under lur og om natten


19. april 2020

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Axels mor og far

Tak for jeres brev og tanker - og alle jeres spørgmsål om søvn og rytme. Jeg vil forsøge at besvare spørgsmålene i den rækkefølge de stilles, så jeg kommer hele vejen rundt :)

Ad 1) Det lyder fint med fire flasker og mellem 600-700 ml mme i døgnet via flaske. Du skriver, at han ofte drikker ca. 600 ml, men når jeg lægger antal ml sammen fra din dagsplan får jeg det til ca. 700 ml... og det er super :)

Da jeg ved fra jeres tidligere brev, at jeres dreng er en fysisk stor dreng, så vil det være rigtig godt, at I er opmærksomme på hans væskebehov. Han skal have vand af kop til alle måltider og også som tørstslukker ind i mellem. Hold øje med hans bleer, så I sikrer jer, at han får væske nok. Han skal stadig tisse godt, og hans urin skal være klar :)

Derudover så bør I stadig bruge mme i og på grød og mos, så han på den måde sikres lidt ekstra og maden også stadig energiberiges :) Det kan være en god idé at tilbyde ham lidt frisk frugt og frugtmos som mellemmåltid om formiddagen, og her kan I også komme lidt mme på frugtmosen, så den serveres lidt som "en gammeldags frugtgrød med mælk".

Ad 2) Med hensyn til formiddagsluren, så vil jeg faktisk foreslå jer, at I tager ham op, når han vågner og ikke umiddelbart virker til at kunne sove mere. Det er fint, at I starter med at se om I kan hjælpe ham videre i søvnen med hænder, beroligende ord, stillingskift, trille med barnevognen osv. men I skal ikke bruge ½ time på at få ham til at sove videre. Lad ham i stedet komme op, lege, være aktiv og lad ham så i stedet få en længere middagslur.

At anerkende hans behov for mindre søvn formiddag og hans behov for anden rytme vil sandsynligvis hjælpe på nogle af de udfordringer I har omkring middagsluren og samtidig løser det jeres problem med at skulle være på 2. sal, og at det naturligt er svært at skulle rende op og ned igen og igen for at holde ham sovende.

Ad 3) Jeres dreng er rigtig godt igang motorisk og er godt igang med at vise tegn på at ville kravle, og forstadiet er netop at han stiller sig på alle fire og rokker frem og tilbage. Sengen er det perfekte sted at øve dette, og derfor kan han lige nu ikke finde ro og tumler ekstra meget rundt i sengen. Den store motoriske uro og lysten til at bevæge sig, øve sig og blive bedre fylder så meget hos ham lige nu - især når han skal sove.

Det er helt okay, at han bruger lidt tid på at tumle rundt og få brugt lidt energi på dette, før han skal sove. Det behøver I ikke sidde og vente på, men må gerne lade ham tumle for sig selv og så vende tilbage til ham, når han er parat til at blive puttet. Så længe han er glad og nyder at tumle rundt, så er det fint. Er han ked af det, så skal I naturligvis være der :)

Når I ændrer på rytmen ved at lade formiddagsluren være den korte lur og middagsluren det længere, så vil ...


Annonce

... hans puttetidspunkt om aftenen sandsynligvis også ændre sig, så han igen bliver putteklar lidt tidligere og de udfordringer I har med putningen og puttetidspunktet om aftenen kan således sandsynligvis også løses ved at ændre lidt på hele dagsrytmen dagen igennem...

Ad 4) De natlige opvågninger skyldes også den store motoriske udvikling, som han lægger for dagen. Han vil i søvne naturligt også få sig lagt op i kravlestilling og kan ikke finde ud af at komme ned igen. Han har derfor brug for jeres hjælp til at blive lagt rigtigt igen og I må meget gerne hjælpe ham med stillingskift. Det er helt okay netop at hjælpe ham med at blive lagt - i takt med at han motorisk bliver stærkere om dagen vil han også kunne ændre stilling af sig selv om natten.. det tager dog tid...

Jeres dreng er stille og roligt også igang med separationsfasen og har derfor også en del mental uro og ekstra drømmeaktivitet - denne periode ses især i 8-10 månedersalderen, men kan altså sagtens starte tidligere og også vare senere. Da jeres dreng er godt igang med at finde ud af at kravle, så starter denne periode allerede nu...

Det kan godt være, at han på sigt bliver irriteret på soveposen, fordi den kan forhindre ham i at flytte på sig og skifte stilling - og I må derfor se, hvad der sker. Hvis I lige nu oplever at soveposen virker og giver ro, så er det helt okay at bibeholde den.

Pas på med sutten i munden hver gang han vågner - prøv om I kan hjælpe ham uden sutten, så han ikke vænnes til at den skal være der for at han kan sove :)

Til sidst vil jeg lige sende jer en dagsplan, som jeg tænker, at den kan se ud:

Tidlig morgen 05/06: Flaske og sover lidt videre

Morgen 07: Havregrød, vand af kop.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Formiddag 9: Frisk blød frugt i hånden og lidt frugtmos, evt. med lidt mme på frugtmosen og vand af kop.

Puttes til formiddagslur ca. 9.30 - sover her måske en times tid...

Frokost 11: Grøntsagsmos med kød eller fisk, det kan være rester fra aftensmaden eller det kan være en middagsret fra glas... suppleres med små bondebrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, vand af kop.

Flaske og puttes til middagslur - måske omkring kl 13... afhængig af, hvor lang formiddagsluren har vist sig at være. Middagsluren må meget gerne være en længere lur på f.eks. 2.5 time, så han samlet sover som han plejer :)

Eftermiddag 16: Flerkornsgrød med frugtmos som topping, frisk blød frugt i hånden og vand af kop.

Aften 18: Udgangspunktet mere og mere familiemad, kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris.. Suppleres med kogte grøntsagsbuketter, en kartoffelbåd fra ovnen, vand af kop.

Flaske og puttes til natten ca 19.30-20

Sen aften: 23-24: Drømmeflaske og sover videre indtil næste morgen, hvor han så tilbydes en lille flaske igen.

Jeg håber, at ovenstående hjælper lidt videre på vej - fortsat held og lykke med ham:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

At sove igennem

Hej Helen Min søn er nu blevet 6 måneder og jeg tænker, at det derfor er...

Læs hele brevet og Helens svar


26. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

Svær putning - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen, Et spørgsmål til putning. Vores dreng på 2.5 år har altid...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Kræsenhed

Når barnet er kommet i gang med skemaden, så er det meget vigtigt at introducere så meget forskelligt af familiens mad som muligt.

Når barnet først er blevet 1 år, så er appetitten og lysten til at smage noget nyt ikke særlig stor.

Prøv altid at servere det samme for barnet som I selv spiser og se altid ud som om I nyder maden. Lad være med at vise barnet for meget interesse, men lad det spise uden at presse det.

I må respektere at der er noget mad,...

Læs mere i Babylex

Astma

Børn med astma trækker ikke vejret på samme måde som vi andre. Når man har astma, så snører luftvejene sig sammen, passagen for luft ind og ud af lungerne bliver mindre og barnet har derfor svært ved at trække vejret.

Astma er det man kan kalde for en lungesygdom og børn med astma vil ofte have anfald, hvor de tydeligt har problemer med vejrtrækningen. Under et astmaanfald vil barnet få en hvæsende, pibende vejrtrækning, kvælningsfornemmelse, vedvarende hoste og nogle gange også...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusinde tak for dine fantastiske sider - det er dejligt at kunne skrive til dig, når man bor i Italien hvor der ikke findes sundhedsplejerske ;o)

Kærlig hilsner
Tanya fra Italien


Annonce