Annonce

Annonce

Svar: Vores søn har søvnassociations udfordringer - Hjææælp


20. marts 2020

Kategori:
Alder:
14 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Sarah

Tak for dit brev og velkommen til, dejligt at høre, at du har fulgt med på sidelinjen og også har min bog om søvn, tak :) Og stort tillykke med at du venter dig igen, det lyder rigtig dejligt, men jeg forstår godt, at I gerne vil have jeres dreng på eget værelse i løbet af de næste måneder...

Der er sandsynligvis flere ting, som spiller ind hos jer, og jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig (jer).

Du nævner, at jeres dreng har væske på et ene øre, og du nævner også, at jeres ritual lige nu består i at putte ham, give ham flaske og sidde hos ham til han sover. Han har tidligere sluppet sin flaske og har derefter fundet ind i søvnen, men det gør han ikke længere - nu vil han op, være i jeres favn, skal holdes osv. efter at han har fået sin flaske og kan ikke længere finde roen i sin seng.. og det trækker ud...

Jeg tænker umiddelbart, at det vil være rigtig godt, hvis I kan trappe helt ud af flasken, da den er uhensigtsmæssig for hans ører, og samtidig vil det passende at stoppe med flasken med den alder, han har nu. I kan som en overgang godt forsøge at give ham lidt flaske imens han sidder i jeres favn eller lidt mme af en kop og så derefter putte ham, for at se om det kan gøre, at han så bedre bliver liggende i sin seng. Altså give ham mælken i favn ved sengekanten og derefter putte ham og på den måde få ham væk fra at gøre omvendt, som er tilfældet lige nu.. Men gradvist skal han helt væk fra mælken ved sengen...

Det vil være rigtig godt, hvis I kan indføre en puttebamse, putteklud, slaskedukke eller lignende, som han kan putte sig med, og som på sigt vil fungere som substitut for jer. Den bør følge ham - også i vuggestuen, når han skal tilbage dertil - så han altid har den hos sig. Lige nu skal den være der hele tiden - i sofaen, i barnevognen, i sengen, ved puslepuden, når I sidder og hygger, nusser, kører i bilen osv. osv.

Det vil også være rigtig godt med en godnathistorie, som en fast del af hans putteritual, det kan også være en godnatsang, I synger eller lignende, som han forbinder med det at skulle sove og som stille og roligt tager over og erstatter flasken... I takt med at flasken forsvinder, så bibeholdes det ritual, I har fået skabt med putteklud, bamse, godnathistorie, godnatsang, så alt er som det plejer at være, eneste forskel er at flasken ikke længere er der...

Det vil også være en god idé, hvis I om aftenen kan give ham et bad. Det bør ligge ca. en time før putning og det bør afsluttes med god frottering med håndklædet, blive smurt med lidt creme osv., så han hjælpes til fysisk ro og stadig får nærhed, mærker jer tæt på. Det kan være en fordel, at det er far som giver ham bad om aftenen og hjælper ham i nattøjet, gør han klar til natten, så far på den måde kommer lidt mere på banen.

Efter badet vil det være rigtig godt, hvis I kan tilbyde ham en godnatgrød sammen med lidt letmælk af en kop. Grøden vil sikre, at han ikke længere behøver sin flaske og samtidig sikre, at han ikke vågner om natten, fordi han reelt er sulten eller tørstig. Efter grøden kan han få børstet tænder og så blive puttet med bamse/putteklud, godnathistorie og sang...

Da I ofte bruger ca 45 minutter på at putte ham, så kan det godt være, at I putter ham for tidligt. Ved at indføre bad og godnatgrød kan I rykke lidt på hans puttetidspunkt, så han måske er mere parat til at sove, når han puttes - og derfor naturligt lettere også kan falde i søvn.

I skal være opmærksomme på, at han godt kan ligge og holde sig vågen, kæmpe mod søvnen fordi han ligger og holder øje med, om I går ud.. det er derfor vigtigt, at han ikke puttes før I ved, at han normalt vil kunne falde i søvn inden for 10-15 minutter - tidspunktet afhænger naturligt af, hvornår han er stået op af sin middagslur, og hvor lang tid han sover om dagen... I må gerne sidde der, gøre ham tryg og være der for ham, når han skal sove, men han skal helst være så træt og parat, at han naturligt falder i søvn, når han er puttet og ikke har for let ved at ligge og kæmpe mod søvnen for at holde øje med jer...

I skal regne med, at han har behov for ca. 13.5 times søvn i døgnet. Det kan f.eks. være fordelt sådan, at han sover ...


Annonce

... 10 timer om natten fra kl 20 til 06 og sover 3.5 time i løbet af dagen fordelt på 1-2 lure. Hvis jeres dreng sover mere om dagen, så vil nattesøvnen naturligt være kortere - så han enten står tidligere op eller skal puttes senere i seng. Sover han kortere tid om dagen, så vil nattesøvnen naturligt være længere, så står han måske lidt senere op om morgenen...

Jeg kan ikke helt ud af dit brev tyde, om jeres dreng vågner kl 06 hver morgen, eller om han nogle gange sover lidt længere. Det vil være rigtig godt, hvis I kan forsøge at skabe et fast stå op tidspunkt om morgenen og også sørge for nogenlunde faste spisetider og aktivitetstider dagen igennem. Jo mere fast rytme han har, jo mere vil I kunne putte ham, når det er sovetid og jo mere parat til han netop være og have lettere ved så at falde i søvn. Når I nogle gange kæmper med søvnen også om dagen, så kan det være fordi han også her puttes lidt forskudt alt efter, hvornår han er stået op. I øjeblikket er I naturligt hjemme, og det kan føles fristende med ½ times ekstra søvn om morgenen, men det vil påvirke resten af dagen og hans puttetidspunkter, så den overvejelse skal I også have med jer...:)

Jeg vil lige sende jer en dagsplan, som den kunne se ud nu:

Vågner og starter dagen stille og roligt omkring kl 06 (det lyder til at være tilfældet hos jer...)

Morgen 7: Havregrød, letmælk af kop.

Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos og vand af kop.

Puttes til formiddagslur

Frokost 11-11.30: Rugbrød med forskelligt pålæg - kød, fisk, kartofler, grøntsager, godt kogte pastaskruer osv. Der skal være smørbart pålæg og gnavegrønt, ½ hårdkogt æg, stykker af frikadelle (kød eller fiskedelle) osv. Jo mere varieret jo bedre. Vand af kop.

Puttes til middagslur


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Eftermiddag 15.30-16: ½ bolle med smør, lidt tykmælk med rugbrødsdrys, frisk frugt, frugtmos, vand af kop.

Lidt gnavegrønt i hænderne, når I gør aftensmaden klar

Aften 18: Familiemad, almindelig børnevenlige retter med kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Der skal være mad i stykker og også stadig moset mad - kartofler kan moses med sovs og frikadellen spises i stykker. Vand af kop.

Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med lidt creme, får lidt babymassage osv.

Tilbydes en godnatgrød ca. 19.30 med lidt letmælk af en kop. Får derefter børstet tænder.

Puttes til natten med putteklud, puttebamse, godnathistorie, godnatsang - ca. kl 20... altså lidt senere end nu :)

Det er rigtig godt, hvis I kan holde fast i, at han puttes i egen seng om aftenen, så han forbinder sin seng med stedet, hvor han skal sove. Hvis han vågner om natten og søger dig, så kan du i første omgang se, om du kan få ham videre i søvnen i egen seng - og ellers kan du tage ham over til dig, give ham den nærhed, som han søger. MEN prøv i givet fald at flytte ham tilbage i egen seng igen, så han ikke sover resten af natten i din seng. Når han sover dybt, så put ham tilbage - det, at han oplever at blive puttet i egen seng og også vågne i egen seng om morgenen, kan gøre det lettere at få ham videre i egen seng om natten. Han er stadig så lille, at han ikke kan huske, at han har været forbi dig, så den mulighed er også et forsøg værd, så han netop hjælpes til at sove i egen seng hele natten... Det er dog naturligt svært, hvis han både vågner kl 21, 24 og 04.. det forstår jeg godt, men forhåbentlig kan bad efterfulgt af godnatgrød have en lille effekt på dette :)

Der er ingen tvivl om at alder og udvikling også spiller ind, og det er helt naturligt, at han lige nu viser ekstra behov for fysisk kontakt og nærhed.. Det spiller naturligt også ind, som du selv er inde på, at I er flyttet lidt frem og tilbage, og at hans rutiner derfor har ændret sig.. han er samtidig startet i vuggestue (selvom der er pause fra dette i øjeblikket), og så er du jo også gravid og nævner selv, at du lige nu er ekstra drænet.. overskuddet er ikke så stort, og det kan han måske også mærke og reagere på..

... der er altså forklaringer nok på, hvorfor I oplever det svært, men jeg håber, at mine tanker og dagsplan kan hjælpe jer lidt videre på vej :)

Rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sexliv

Der er meget forskelligt hvornår både kvinden og manden har lyst til at genoptage sexlivet efter en fødsel. For nogle par går der mange måneder før de begge er parate.

Mange tror at det kun er kvinden der skal være parat, fordi det jo er hende der har født, men mænd der har oplevet deres kone føde og har set barnet komme ud af vagina, kan også have svært ved at genoptage sexlivet.

Efter fødslen er kvindes hormonbalance anderledes, end før hun blev gravid, og en...

Læs mere i Babylex

Parforhold

Når I bliver forældre vil sammeholdet og de varme følelser mellem jer sandsynligvis blive styrket. I vil se hinanden på en anden måde, og det kan være meget berigende at se sin partner i den nye rolle som mor eller far. For mange føles det som en ny kærlighed, netop at se sin elskede sammen med det lille barn, det lille menneske man har skabt sammen.

Men det nye familieliv, hvor man pludselig ikke mere er et par, men er forældre kan også være svært og kan være skuffende. Måske er...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen!

Tusind tak for dit tip om "drilleblæren" og "drillenumsen". Det var lige i øjet!

Pludselig blev af-med-ble et projekt, som vores datter kunne forholde sig til og føle sig som en del af. Lige fra den håbefulde: "Vi skal nok få krammet på den drilleblære, ikk?" til den lettere truende: "Jeg har sagt til drillenumsen, at hvis den ikke opfører sig ordenligt, så ringer jeg til politiet, også kommer den i fængsel".

Så nu er hun uden ble (om dagen) og siger fint til selv og overholder de faste toilettider - om morgenen og aftenen og efter måltider - uden (ret meget) brok.

Tak for hjælpen. Det er stor lettelse for os ikke at skulle skændes med hende om den åndssvage ble.

Venlig hilsen

Helt Utrolig Lettet


Annonce