Annonce

Annonce

Svar: Barn vil ikke blive i seng


17. august 2019

Kategori:
Alder:
12 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Laura

Tak for dit brev og det er rigtig fint, at du skriver tilbage, jeg vil gerne forsøge at uddybe mit tidligere svar :)

Det lyder lidt som om, at en af jeres udfordringer er den åbne seng. I har været nødt til at fjerne tremmerne fra tremmesengen, fordi jeres dreng kravlede ud over kanten - og af sikkerhedsmæssige årsager er det naturligt nødvendigt. Men det lyder som om, at det giver ekstra stor uro hos jer og en dreng, som så igen og igen kravler rundt, vil hen til vinduet, stå og kikke der - og at han et eller andet sted ikke helt forstår, hvad det egentlig betyder at skulle i seng...

Er der nogen mulighed for at sætte bunden i tremmesengen ned, og tremmerne på igen, så jeres dreng kan blive i sin seng, når han først er puttet. Ikke for at "holde ham bag tremmer", men for trods alt på den måde at hjælpe ham til at finde ro og finde ud af, at det er det, som forventes af ham nu. I kan stadig godt være ved siden af ham, hvis han har brug for det...

Du skriver, at I putter ham i sovepose... men hvornår gør I det, for det lyder for mig som om, at I skal gøre dette med det samme, I putter ham med godnathistorie - og ikke først, når han har rejser sig gentagende gange eller er løbet over til vinduet. Jeg tænker at soveposen også gerne skulle hjælpe ham med at finde fysisk ro og finde ud af at lægge sig, koble fra...

Som udgangspunkt skal han puttes i sengen, så han vænnes til at sove der og netop forbinder sin seng med stedet, hvor han sover - og måske forvirrer det ham for meget med madrassen på gulvet, fordi det naturligt signalerer, at han jo også kan sove der... I skal dog gøre op med jer selv, om han kan finde ro ved at ligge med en af jer på madrassen og derfor falde i søvn stille ved siden af jer eller om det er bedre at han puttes i sengen, og I så sidder hos ham, læser osv.

Du skriver, at han aldrig sidder eller ligger stille, at det er en kamp at skifte ble, at han ikke kan lide at blive tørret med et håndklæde og at babymassage er helt umuligt... Har det altid været sådan? Det kan naturligvis sagtens hænge sammen med alder, udvikling og en naturlig rastløshed i kroppen, men hvis det altid har været et problem, så kunne det måske være en idé at tale med en ergo- eller fysioterapeut...

Nogle børn har en meget sensitiv taktil sans, det der også kaldes følesans. Det kan f.eks. vise sig ved, at de ikke bryder sig om tøj, der strammer. De bliver irriterede over mærker og sømme i tøjet,de protesterer ofte mod at blive tørret om munden med en klud eller kan ikke lide at få en vaskeklud på kroppen, det gør også ondt at få redt hår, de vil ikke have klippet negle osv. ligesom de ofte heller ikke bryder sig om at have mad på fingrene...

De kan også have svært ved berøring. De har svært ved den tætte, nære og fysiske kontakt. De har svært ved at slappe af, når de sidder hos mor og far, de lader sig ofte ikke ret gerne nusse, kramme og kæle, men trækker sig væk og kan nogle gange afvise berøring, som om de synes, at det er direkte ubehageligt. Nogle gange har disse børn også svært ved at fornemme deres krop og derfor kan det opleves som om, at de hele tiden er i bevægelse. Man taler om sanseintegrationsproblemer, og der findes ergo- og fysioterapeuter, som er specielt uddannet i dette.

Jeg kan ikke ud fra det I har skrevet sige, om jeres dreng kan have sådanne udfordringer, og det er slet ikke sikkert! Men jeg synes, ...


Annonce

... det lyder til at kunne være en overvejelse værd og viser det sig at være tilfældet, så vil man kunne lave nogle øvelser, som kan hjælpe ham. Man kan blandt andet bruge en speciel børste, som man bruger på hans krop på en bestemt måde... det er dette specielt uddannet ergo- og fysioterapeuter kan fortælle langt mere om og vise/instruere i.

Derudover så lyder det også som om, at I måske putter ham for tidligt - ikke i forhold til hans udregnede søvnbehov, men fordi det lige nu betyder, at han lærer, at det at komme i seng består af et ret langt ritual, hvor han igen og igen stiger ud af sin seng, kaster med bamse og klud, kommer tilbage i seng, stiger ud af sengen igen, går til vinduet osv. osv. Og for at vænne ham til at han ikke skal rende så meget rundt om aftenen, så kan det godt være nødvendigt, at I putter ham senere - så sent, at I med sikkerhed ved, at han vil kunne falde i søvn inden for ca 15 minutter. Det vil sige, at hvis han ikke sover før kl 21, så skal I ikke putte ham før - og så netop putte ham med det ritual, som I ønsker at indføre. Det er vigtigt, at I samtidig holder fast i hans rytme om dagen, så han stadig kommer op til samme tid om morgenen, ikke forlænger sin dagssøvn osv. Det er om aftenen, at han skal mærke trætheden og begynde at få lidt fornemmelse for behov for at komme i seng. Gradvist kan han så puttes tidligere og tidligere igen.

Det skal helst være sådan, at han kan puttes med godnathistorie, bamse, klud, godnatsang eller lignende - og ikke igen og igen stiger ud af sin seng og har en masse "overspringshandlinger". Derfor er det vigtigt, at I finder ud af, hvordan I bedst hjælper ham med at falde i søvn inden for rimelig tid og med et ritual, som I synes vil være passende og som kan fungere for jer alle tre. Du spørger om I skal lade ham være ved vinduet, om I skal lade ham gå rundt i værelset osv. Og nej - I skal putte ham på det tidspunkt, hvor han vil være parat til at sove og overgive sig - med det ritual, som I tænker vil være okay :)


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Det er helt naturligt, at han ikke har taget bamse eller putteklud til sig endnu. De fleste børn er mellem 12-18 måneder før de bevidst begynder at bruge en sådan. Jeg kan naturligvis ikke love jer, at han vil komme til det, men det er bestemt et forsøg værd. Og bamsen eller kluden skal også følge ham i vuggestuen, i bilen, i barnevognen osv. Den skal indgå som en fast følgesvend og blive en ny kær ven :)

Normalt vil det være sådan, at når han er puttet i tremmeseng, så vil I kunne gå kortvarigt fra ham og hvis han smider sin bamse eller klud ud af sengen, så lader I dette ligge på gulvet, til I så vender tilbage. På tilbagevejen samler I det op, giver ham det i senge, putter ham igen - og vurderer så, om det er nødvendigt at gå. Hvis han finder ro og tryghed ved at I er der, så bliver I der naturligvis. Men igen - som jeg startede med at skrive, så er det lidt en udfordring, at han ligger i en åben seng, fordi det naturligt signalerer, at han kan stå op og gå ud til jer - og det er i princippet rigtig godt, og rigtig dejligt, men der er stor forskel på, om det er til et barn på 2.5 år eller et barn på kun 1 år. Og jeres dreng er umiddelbart for lille til en åben seng... Det er derfor en god idé at vurdere, om I kan ændre på dette for at hjælpe ham (og jer)... :)

Mange tanker med på vejen, som jeg håber, at I kan bruge lidt videre, uden at skabe større forvirring eller uro... :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Bøvse

Når babyer spiser, sluger de ofte en masse luft. Derfor har mange brug for at bøvse efter et måltid.

Den nemmeste måde at dit barn kan komme af med luften på er hvis du lægger barnet op mod skulderen og klapper eller stryger forsigtigt på ryggen. Hold barnet så højt, at barnets arme bliver løftet, så har luften lettere ved at komme ud.

Du kan også sidde med barnet foran dig på dit skød eller lægge barnet på din underarm og gå lidt rundt.

Spædbørn...

Læs mere i Babylex

Sko

Det er vigtigt at barnets muskulatur i fødderne får mulighed for at udvikle sig rigtigt. Dette gøres bedst, hvis barnet får lov til at gå så meget som muligt på bare fødder.

Som hovedregel har børn ikke brug for sko, før de begynder at rejse sig og gå rundt. Når barnet skal have sin første sko, er det vigtigt at skoen er blød og passer til barnets fod. Der bør være en fast hælkappe og skoen bør ikke være så stor, at barnet risikerer at glide frem i den. Hvis foden glider, er...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Du har efterhånden reddet mig nogle gange. Jeg er meget taknemmelig for din rådgivning, især nu hvor jeg befinder mig i udlandet og er mor til mit første barn, hvilket betyder, at alt er nyt.

Hilsen
Mor i udlandet


Annonce