Annonce

Annonce

Svar: Sover for lidt?


15. juli 2019

Kategori:
Alder:
10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres lille dreng og alle dine tanker :)

Der er ingen tvivl om, at separationsfasen spiller ind hos jer. Netop med den alder jeres dreng har, og den udvikling han går igennem, så vil han have svært ved at koble fra, finde roen og overgive sig til søvnen - og når han endelig sover, så vil han sove uroligt, let vågne op og børn i denne alder vil ofte også sove kortere end vi synes de bør...

Det gennemsnitlige søvnbehov for et barn på 10 måneder er ca 14 timer i døgnet, men mange børn sover faktisk lidt mindre end dette... og det er okay. Det skyldes som sagt udvikling og en stor lyst til at opleve og mærke verden, tiden skal ikke soves væk. Når det så er sagt, så er der naturligvis stor forskel på, hvorvidt han sover 10 eller 14 timer samlet - og det er vigtigt, at du forsøger at hjælpe ham til en rytme, hvor han får en vis mængde søvn og også får afbræk i løbet af dagen. Det vil derfor være rigtig godt, hvis han stadig kan få 2 lure dagligt. De fleste børn er mellem 12-18 måneder, før de begynder at kunne nøjes med en længere lur midt på dagen og da jeres dreng ikke er så gammel og da han ofte også står tidligt op, så tænker jeg, at han har brug for de to afbræk som lurene giver ham.

Når han sover om dagen, så hjælpes han til at bearbejde og lagre dagens oplevelser, hans krop får mulighed for at restituere sig, dagslurene styrker hans immunforsvar, hjælper ham med at vokse, hans overskud til at lege, udvikle sig osv. bliver større og antallet af situationer, hvor han bliver pylret, bryder sammen osv. bliver betydeligt mindre...

Dertil kommer, at dagssøvn kan reparere på dårlig og manglende nattesøvn - det modsatte er ikke tilfældet... Har jeres dreng sovet dårligt en nat, så kan en middagslur reparere på den manglende nattesøvn, men I kan ikke på samme måde lade ham springe dagssøvnen over og så "reparere" om natten...

Det kan være en god idé, hvis dagen starter til nogenlunde samme tid hver dag. JEres stå op tidspunkt sætter rytmen for resten af dagen, og det spiller naturligt ind, hvad tid han vågner. Du fortæller, at han ofte vågner mellem 06-07, og det er meget fint i forhold til hans alder og resten af dagens rytme, men vær opmærksom, hvis han pludselig begynder at sove længere...

Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. Frugtmos og vand af kop.

Puttes til formiddagslur - skal ikke ammes først. Sæt ham evt. i barnevognen og tril en tur og lad ham sidde op og kikke på verden. Læg ham først ned, når han virker parat.

Frokost 11.30-12: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, suppleres med kogte grøntsager, godt kogte pastaskruer, stykker af frikadelle (kød eller fiskedelle) ½ hårdkogt æg, og tilbydes også stadig gerne grøntsagsmos. Vand af kop.

Tilbydes evt. lidt moset banan, ammes evt. og puttes til middagslur - måske kl. 14 afhængigt af, hvor lang formiddagsluren har været. Du må gerne lægge dig med ham i dobbeltsengen eller igen trille ham en tur i barnevognen, hvor han starter med at sidde og kikke på verden.

Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. Frugtmos/frugtgrød, vand af kop.

Aften 18: Familiemad, almindelige børnevenlige retter med kød, fisk, kartofler, ...


Annonce

... grøntsager, ris, pasta, sovs. Der skal være mad i små hapsere, større stykker til hænderne, der spises med fingrene og med gaffel, og der suppleres også stadig med mos. Kartofler kan f.eks. moses med lidt sovs og frikadellen gives i stykker. Vand af kop.

Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme osv. efter behov.

Tilbydes en godnatgrød kl ca 19.30-20 og får derefter børstet tænder...

Ammes og puttes til natten kl ca 20-20.30 - afhængig af, hvor lang middagsluren er og hvor sent den ligger...

Sen aften eller først på natten 23-01: Ammes x 1... eller denne amning trappes stille og roligt ud. Det vil ofte være passende med to amninger i 10-12 måneders alderen og de to amninger kan ligge før middagslur og aften eller aften og sen aften :)


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Som du kan se, så indgår der i min dagsplan de to lure som jeg foreslår, at I forsøger at tilbyde jeres dreng med den alder han har. Det gør ikke noget, at lurene lige nu ikke er så lange eller at han måske puttes lidt senere, end du lige umiddelbart synes han bør. Det vigtigste er som sagt, at han får de to afbræk i løbet af dagen. Derfor skal du forsøge at hjælpe ham med at holde en rytme, som giver ham mulighed for disse lure og ikke have for meget fokus på hvor meget han samlet sover. Du må tro på, at hvis du skaber en rytme, hvor han tilbydes søvn og puttetidspunkterne er rigtige, så får han den mængde søvn, som han har behov for.

Du beskriver en dreng, som trives. Han udvikler sig rigtig godt, er rigtig godt igang med separationsfasen, øver sig motorisk, rejser sig og viser tegn på at ville tage de første skridt ud i viden på egen hånd. Han lyder til at have det godt, selvom han sover mindre end gennemsnittet - og det er det vigtigste lige nu :)

Du skriver, at I ofte "går rundt med ham", når han skal sove. Du skal være opmærksom på, hvilke vaner og rutiner du får skabt for ham... Det kan være bedre, at du sætter ham i barnevognen og triller en tur med ham - end at du går med ham i din favn. Når han sidder i barnevognen og starter med at kikke på verden, så anerkender du hans lyst til at opleve og følge med, hvilket er vigtigt. Samtidig vænnes han til at sove uden at skulle være i favn og dermed lidt på afstand af dig. Prøv at lægge mærke til tidspunktet, hvor han bliver træt og virker parat til at sove. Det kan give dig lidt idé om, hvornår han egentlig er parat og dermed hvornår han egentlig skal puttes.

Vær på samme måde opmærksom om natten, så han ikke per automatik ammes hver gang han vågner, men i stedet hjælpes med hænder, kærtegn, stillingskift, nærhed. Han bliver naturligt mere og mere bevidst nu, og vil naturligt kunne søge brystet mere og mere. Men antallet af amninger skal skrues ned og han skal lære at sove uden denne afhængighed... :) Jeg er helt med på, at det vigtigste for jer lige nu er at han får søvn nok og hvordan han falder i søvn betyder mindre - også selvom det er ved brystet. Men de to ting hænger sammen, så prøv om du kan "nøjes med" med to amninger dagligt og vænne ham til at sove uden denne afhængighed... Det betyder ikke, at amningen skal stoppe - du må gerne amme ham til han er betydeligt ældre, men det vil være godt hvis han ikke er uhensigtsmæssigt afhængig af brystet for at sove :)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad

De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Stamceller

Vores krop er bygget op af celler og Stamceller er oprindelige celler, hvorfra kroppens andre celler udvikler sig. Stamceller findes i det tidlige fosteranlæg, i navlestrengsblod hos nyfødte og i knoglemarven. Man kan sige at stamceller er en umoden celle, der i princippet kan udvikle sig til en hvilken som helst celle i kroppen.

Der forskes i at kunne udnytte stamceller fra fostre, da fosterstamceller kan være et vigtigt led i at helbrede mange forskellige sygdomme.

Læs mere i Babylex

Øjenbetændelse

Øjenbetændelse kaldes også conjunctivitis. Det er betændelse i øjets bindehinde, som dækker indersiden af øjenlåget og det hvide af øjet.

Der er to former for øjenbetændelse - en mild og en svær.

Den milde øjenbetændelse opstår ofte hos forkølede børn. Øjet bliver let rødt, det løber i vand, og der kommer "gule klatter" i øjenkrogen, især efter søvn. Denne form for øjenbetændelse skyldes virus, som kun er lidt smitsom, og børn med denne form for øjenbetændelse må...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tusind tak for svar. Selvom jeg inderst inde godt ved, at der nok ikke er det store at gøre ved vore urolige nætter - andet end at vente på hun bliver større - så er det altid rart at vende det med dig alligevel.

Jeg synes det er så synd, at du aldrig ser alle de små søde, som vi snakker om. Så her er ihvertfald et billede af vores lille datter - det glade barn.

Kærlig hilsen Stine


Annonce