Annonce

Annonce

Svar: 4 måneder og afvænning af sut


26. maj 2019

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Sarah

Tak for dit brev :)

Det er helt naturligt at små børn finder ro med en sut, og for mange børn vil sutten netop hjælpe dem med at koble fra, finde roen og overgive sig til søvnen. Det er rigtig godt, hvis jeres dreng får mælk og bryst/flaske erstattes af en sut, hvorefter han så puttes til at sove.

Det er dog sådan, at når jeres dreng sover, så slappes alle hans muskler i kroppen - også kæbemusklen. Det betyder, at sutten ryger ud af munden - og det er vigtigt, at I lader sutten blive ude af munden og ikke vænner ham til at den skal være i munden hele tiden for at han kan sove.

Med den alder han har, så begynder hans søvn at indeholde flere stadier, så den i sammensætning minder mere og mere om den type søvn vi voksne og også større børn sover. Hos spædbørn består søvnen af to stadier - det spæde barn sover aktiv søvn og dyb søvn. Men hos jeres dreng vil søvnen nu blive mere og mere inddelt, og mange børn har svært ved at komme fra et søvnstadie til et andet. I stedet for at komme videre i søvnen, så vågner han op - også selvom han måske kun har sovet en halv times tid og egentlig har brug for mere søvn. Og her er det vigtigt, at I forsøger at hjælpe ham videre ind i søvnen med kærtegn, beroligende ord, stillingskift, måske kan sutten kobles til en sutteklud, så han har kluden ved sit ansigt, ligesom du nogle gange gerne må lægge dig med ham i dobbeltsengen, så han kan mærke dig tæt på, eller du kan trille ham en tur i barnevognen for på den måde at holde ham sovende. Men så vidt muligt undgå at komme sutten i munden på ham igen og igen.

Hvis jeres dreng vænnes til at han kun kan sove med sut i munden, så vil han vågne hver gang han taber sutten, græde lidt og kan først komme videre i søvnen, når du igen og igen kommer sutten i munden på ham - og det er uhensigtsmæssigt for både ham og dig. Han har lige så meget brug for ...


Annonce

... sammenhængende søvn, som du har. Jeg kalder det vanebetinget afbrudt søvn, og det handler netop om, at han vågner, fordi han har fået en vane, har lært, at sutten skal være i munden for at sove.

Han skal være mindst 10 måneder gammel, før han vil kunne begynde at finde sin sut selv.. og derfor er det vigtigt, at du forsøger at ændre på denne vane nu. Hvis ikke du aktivt forsøger at ændre vanen med at skulle have sut i munden for at sove sammenhængende, så har du store udfordringer det næste halve år.. samtidig bliver han også mere og mere bevidst og det bliver derfor ikke længere at komme væk fra denne vane....


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Du er derfor nødt til aktivt at sætte kærtegn, stillingskift, sutteklud og lignende i stedet og gradvist trappe ud af brugen af sutten - også selvom han lige nu ikke virker til at kunne finde ud af det, så er det vigtigt, at du igen og igen forsøger at erstatte med noget andet og mere hensigtsmæssigt. Til at begynde med, kan du trappe ud af sutten hver anden gang han vågner, gradvist give ham den mindre og mindre, sætte noget andet og mere hensigtsmæssigt i stedet og på den måde vænne ham til, at han godt kan sove uden. Så han lærer at komme videre fra et søvnstadie til et andet, lærer at finde ro og komme videre i søvnen, uden at han har sin sut i munden hver gang...

Da han allerede lyder meget afhængig af sin sut og stadig jo er en meget lille dreng, så kan det også være en overvejelse værd, om du måske kan minimere brugen af sutten allerede når han puttes. Så han får sin mælk (bryst eller flaske) og direkte derefter puttes til at sove, men uden at du giver ham sut i munden. Hvis han altid har været vant til at sutten skal være der, så kan det nogle gange være med til at gøre en forskel, at han nu heller ikke altid skal falde i søvn med sut i munden, men prøver at overgive sig til søvnen helt uden....

Rigtig meget held og lykke med det projekt :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad

De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Naturlægemidler - børn

Naturlægemidler er en særlig gruppe lægemidler, der ofte indeholder tørrede planter, plantedele, eller udtræk af planter.

Naturlægemidler er frihandelslægemidler, hvilket betyder, at de ikke behøver blive solgt på et apotek. Læge og apotek behøver således ikke at være involveret i behandlingen, og derfor kan naturlægemidler kun godkendes til behandling af "lettere sygdomme".

Naturlægemidler anbefales ikke til børn under 2 år uden lægens anvisning....

Læs mere i Babylex

Moderkage

Moderkagen forsynet barnet med næring, imens det ligger inde i livmoderen. Når fødslen er forbi, og navlestrengen er klippet over, så skal moderkagen fødes.

Hos nogle kvinder kommer den helt af sig selv, hos andre skal man presse lidt for at få den ud. Det kan ske, at moderkagen ikke kan komme ud på normal vis og derfor må kvinden bedøves, og den må fjernes af en læge. Bedøvelse er nødvendigt, for hvis kvinden var vågen, ville det gøre meget ondt.

Når moderkagen...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for altid lange og fyldestgørende svar.

Lone og Claus fra København


Annonce