Annonce

Annonce

Svar: Kan ikke overgive sig til søvnen om aftenen


27. februar 2019

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Mødre

Tak for jeres brev og fine beskrivelse :)

Det er rigtig godt, at I er begyndt at arbejde på et fast stå op tidspunkt om morgenen - også selvom jeres datter lige nu går sent i seng. Det er netop stå op tidspunktet som sætter rytmen for resten af dagen, så når I starter dagen omkring kl 7, så vil dette naturligt stille og roligt påvirke hendes indre ur og hun vil begynde at sove mere fast formiddagslur og middagslur og derfor også kunne sove til en mere fast tid om aftenen.

Samtidig sikrer stå op tidspunktet også, at dagen ikke skrider for jer, så hun ikke får måltider nok og derfor sover sent eller vågner i løbet af natten, fordi hun reelt er sulten og har behov for mere mælk/mad. Og jeg synes godt man kan forsvare at vænne hende om morgenen, hvis hun ikke vågner af sig selv, med den alder hun har nu.

Jeres dagsrytme er rigtig fin og alderssvarende. Og da I lige er begyndt med denne, så tænker jeg, at I skal give det tid og se, om ikke hendes rytme stille og roligt ændrer sig. Det er okay, at hun varierer mellem at sove kort og lang formiddagslur og middagslur - sådan at når hun nogle dage sover en kort formiddagslur, så vil hun naturligt sove en længere middagslur, og når hun nogle dage sover en lang formiddagslur, så bliver middagsluren naturligt kortere. Samlet set lyder det som om, at hun sover ca 4.5 time i løbet af dagen, og det betyder, at hendes nattesøvn vil skulle vare ca. 10 timer. hvis hun starter dagen kl 07, vil hendes puttetidspunkt derfor ligge omkring kl 21 - og derfor senere end I forsøger at putte lige nu. Sover hun mere om dagen, vil puttetidspunktet naturligt være senere, og sover hun mindre, kan hun puttes tidligere....

Det lyder som om, at hun måske nogle dage står så tidligt op fra sin middagslur, at hun naturligt er træt kl 19.30 - men at den lur hun tager her, så bliver en 3. lur, fordi det er for tidligt for hende at gå i seng her.. netop alt efter hvor meget hun har sovet om dagen, og hvor lang nattesøvnen kan være. Hun kunne godt lyde til at være lidt i en overgang mellem at have behov for tre og kun to lure i løbet af dagen, og her er I nødt til at være lidt fleksible:)

Nogle gange kan det være en idé at lægge badet ind mellem formiddagslur og middagslur, for at middagsluren ikke kommer til at ligge for tidligt, så hun kan holde sig vågen og aktiv til det så bliver puttetid om aftenen og den 3. powernap så helt kan springes over. Hvis hun når at blive overtræt, fordi eftermiddagen bliver for lang for hende, så kan det også gøre, at hun får svært ved at sove.

Jeg tænker også, at det lyder som om, at hun har svært ved skiftet fra favn og ned i sengen. Det lyder som om, at hun vågner for meget op, når hun mærker at mors favn og bryst ...


Annonce

... forsvinder. Derfor kan det nogle gange være en idé, at du lægger dig med hende i dobbeltsengen og ammer hende der - og lader hende falde i søvn ved siden af dig. Det vil være rigtig godt, at hun ikke falder i søvn med brystet i munden, men når dertil, hvor hun slipper brystet, smiler til dig, triller om på siden og sover. Men hvor du gerne må lade hende ligge. Du skal her naturligvis sikre dig, at hun ikke kan trille ned af din seng o ikke komme til skade. Og sen aften, kan du så amme hende igen og derefter flytte hende over i egen seng. Det kan nogle gange være en måde at vænne hende til at sove videre på uden afbrydelser.

Det kan også være en idé at koble hendes tremmeseng til jeres seng, fjerne tremmerne fra den ene side og sætte sengene sammen. På den måde kan hun flyttes fra liggende favn over i egen seng med mindre bevægelse og derfor hjælpes med at sove videre med nærhed, kærtegn, "håndspålæggelse" osv. og lulles ind i søvnen, der hvor I ønsker at hun skal sove, men igen uden at hun oplever et skift, som vækker hende...

Det kan godt være nødvendigt, at du ammer hende igen ,når hun efter 20-30 minutter viser behov for brystet og viser tegn på at ville vågne. Mange børn vil i denne alder have tendens til at vågne efter kort tid, søge brystet og have ekstra brug for hjælp til at koble fra og finde søvnen igen. Og det er helt okay.

Nogle gange kan opvågningen forebygges ved at du starter med at amme hende, skifter hende og derefter ammer hende igen - og først derefter putter hende fra dig. Det at hun bliver ammet af to omgange kan nogle gange gøre, at hun ikke søger brystet igen efter 20-30 minutter.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Nogle gange kan det også være en god idé at putte hende i en sovepose eller lignende, så hun føler sig holdt og ikke kan ligge og fægte med arme og ben.. amme hende, putte hende i sovepose, amme hende igen og derefter putte hende i seng.. det kan også være et forsøg værd.

Da hun sover godt i sin barnevogn om dagen, så synes jeg ikke, at I umiddelbart skal ændre på dette. Det er vigtigt at bibeholde de rutiner som fungerer godt for alle. Og hvis hun pludselig bliver ked af at blive puttet om dagen, så kan det være svært at komme tilbage til de gode vaner igen... :) Jo mere tryg og glad hun er for at sove om dagen, jo mere tryg og glad vil hun ofte også være ved at sove om aftenen - så derfor skal I bibeholde de gode dagsrutiner...

Men I skal som sagt være opmærksomme på om puttetidspunktet er rigtigt i forhold til, hvor meget hun har sovet om dagen - samlet. Ikke kun se på, hvorvidt hun har været vågen i 3-4 timer siden hun stod op af sin middagslur, men også se på det samlede søvnbehov over døgnet :)

Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Brystbetændelse

I daglig tale bruges betegnelsen brystbetændelse om to tilstande i brystet - det der egentlig er tilstoppede mælkegange, som er en ikkeinfektiøs tilstand i brystet og så en infektiøs brystbetændelse.

Tilstoppede mælkegange opstår ofte fordi amninger springes over eller fordi barnet ikke har fået "tømt" brystet tilstrækkeligt, måske fordi barnet dier med forkert teknik.

Infektiøs brystbetændelse opstår ofte, fordi det er gået hul på brystvorten, hvorved der er...

Læs mere i Babylex

Udmalkning af modermælk

Når du ønsker at malke ud og gemme din mælk bør du følge nedenstående retningslinier:

1) Vask dine hænder
2) Malk lidt mælk ud og kasser dette (ca. en spiseskefuld). Den første mælk kan være inficeret med bakterier fra huden og brystvorten. Når barnet ammes er dette uden betydning, men når mælken skal gemmes, er det vigtigt at den er helt ren.
3) Malk ud i en rengjort (skoldet) plastik flaske - kan købes på apoteket og de kan bruges flere gange, hvor du rengør og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for alle dine gode brugbare svar. Min lille dreng stortrives og jeg nyder ham så uendelig meget.

Jeg må sige dig at du giver gode konkrete råd og i din vejledning kan man mærke din store interesse og enorme faglige ekspertise. Du er en fantastisk sundhedsplejerske og jeg er så glad for at have fundet dig.

Mange hilsner
Pernille, mor til dreng på 6 måneder


Annonce