Annonce

Annonce

Brev:

Kan ikke overgive sig til søvnen om aftenen


27. februar 2019

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Kan ikke overgive sig til søvnen om aftenen

Kære Helen.

Vi søger nogle råd til, hvordan vi kan få vores datter til at sove tidligere end kl. 22-23.

Der er endnu ikke meget system i hendes soverytme med vågnetidspunkt om morgenen eller hvornår hun sover lur/lure i løbet af dagtimerne, men de seneste par dage er hun dog vågnet ved 7-tiden til trods for træthed pga. kun 8,5-9 timers søvn om natten. Jeg er derfor gået ud fra hendes nuværende ”rytme”.

Vi er begyndt at holde hende vågen fra ved 7-tiden om morgenen med bleskift, morgengrød og leg/tummel i håb om, at hun kan blive tidligere træt om aftenen.

Vores dag ser nogenlunde ud som følger:

7: Vågne; pusle, tandbørstning og i tøjet

7.30: havregrød eller øllebrød + vand

Lege, synge, tumle.

8.30: Forsøg på frugtmos men ellers bryst og så sove i barnevognen.
Herefter kan hun sove alt mellem 1 og 3,5 time

Efter lur (alt afhængig af tidspunkt på dagen) leg, bryst, grøntsagsmos inkl. kød + rugbrødsbjælke + agurk. Hvis kort lur først på dagen, sover hun nogle gange lidt længere senere på dagen og vice versa.
Hun kan fint holde sig vågen i 3 timer mellem de to lurer om dagen.

Ved 16-17-tiden lidt frugtmos, frugt i hånd og vand.

18.-18.30: aftensmad med grøntsagsmos + kød, rugbrødsbjælke og vand.
Nogle gange et bad efter aftensmaden.

19.30 bliver hun som regel træt og gnider øjne. Får nattøj på, tandbørstning osv. og gøres klar til at blive puttet. Nogle gange godnatlæsning i sofaen eller –sang i soveværelset. Og så venter vi lige på søvntoget. Der er ikke skarpt lys eller høje lyde omkring hende, og fjernsynet kører ikke.

Her starter så showet og de omtrent to timer med at få hende til at sove. Aldrig skrig og gråd men bare utilfredshed med at skulle ligge i sin seng.

Jeg ammer hende altid i soveværelset, inden hun skal sove, så det er ved 20-tiden. Det svinger, om jeg ammer liggende eller siddende. Hvis jeg ammer siddende, så kan jeg sagtens lægge hende i sovende tilstand i enten sin egen seng eller vores, men oftest vågner hun med det samme og er klar til leg igen. Ammer jeg liggende sover hun nogle gange ...


Annonce

... videre selv, men vågner hun også her efter kortere tid.

Når hun vågner, så forsøger vi med sutten (som hun dog ikke er den store fan af), får hende til at putte med sin bamse, som hun tit ligger og sutter på, synger sange for hende og taler lavt og roligt til hende i håb om, at hun kan falde i søvn – eller bare til ro igen. Motorisk er hun nemlig meget urolig, når hun skal sove. Hun er rigtig træt, men har meget svært ved at overgive sig igen til søvnen og ligger oftest meget glad og sparker livligt med benene og fægter med armene og bliver mere og mere vågen.

Vi har testet zoneterapi af på hendes fødder herhjemme, og det har hjulpet lidt på uroen. Vi har prøvet at ligge ved siden af hende, men også forladt soveværelset og kommet ind og kigget med jævne mellemrum.

Vi synes, vi har prøvet alt efterhånden og mange gange er det endt med, at vi tager hende op, og hun kommer med ind i stuen, hvor vi venter på næste søvntog.

I dagtimerne sover hun altid i sin barnevogn. Nogle gange skal jeg gå lange ture med hende, andre gange kan jeg bare lægge hende ud og vugge lidt. Men vil det være en ide at øve hende i at sove indenfor 1 gang om dagen i håb om positiv virkning på aftenen?

Det gode er dog, at hun sover rigtig godt om natten, når hun først sover, og det er vi så glade for.

En anden problematik er, at hun stadig gerne vil falde i søvn med brystet i munden – især om aftenen. Vi har prøvet med putteklud og bamse, men uden større succes. Jeg forsøger at liste brystvorten ud, inden hun falder helt i søvn, men det er svært, da hun ofte falder hurtigt i søvn men spiser videre.

Generelt er hun en superglad pige, der trives og meget sjældent græder. Hun er rigtig god til at ligge på maven, kan dog ikke trille rundt endnu selvom hun kæmper for det, kan dreje om sin akse og er i gang med forstadiet til at krybe. Så motorisk sker der en del.

Har du nogle gode ideer til, hvad vi kan gøre for at få hende til at overgive sig lidt hurtigere til søvnen og til at slippe af med at falde i søvn med brystet i munden.

Med venlig hilsen
mødrene

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Min pige vil ikke spise

Hej Helen! Så er det blevet min tur til at skrive til dig:) Min pige, som...

Læs hele brevet og Helens svar


24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Yoghurt produkter til baby

Kære Helen Vi er flere i mødregruppen, som er meget glade for de forskellige...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

At sove igennem

Hej Helen Min søn er nu blevet 6 måneder og jeg tænker, at det derfor er...

Læs hele brevet og Helens svar


9. april 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

5.5 måned og mangler appetit

Hej Helen. Jeg skriver til dig, fordi jeg er bekymret for min søns appetit....

Læs hele brevet og Helens svar


2. april 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Lære at drikke vand

Hej Helen. Jeg har en søn på 5½ måned, som er begyndt med skemad. Han får...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sutteflaske

For børn der ikke ammes er det vigtigt at man køber en ordentlig sutteflaske. Flasken skal passe til barnet og barnets evne til at sutte.

Det anbefales at man lader barnet "arbejde lidt for føden". Det vil sige at hullet i sutten ikke skal være for stort. Det at barnet skal bruge kræfter på at sutte er vigtigt for kæbernes og tændernes udvikling. Desuden er der en risiko for at barnet kan få ondt i maven, hvis det får maden for hurtigt.

Sutteflaske-sutterne findes...

Læs mere i Babylex

Vådservietter baby

Mange familier synes, det er praktisk at bruge vådservietter, når barnet f.eks. skal skiftes eller lige skal have tørret sine fingre.

Vådservietter kan dog indeholde parfume og miljøbelastende stoffer, som kan give dit barn allergi. Undgå derfor vådservietter med parfume- eller aromastoffer i indholdsdeklarationen.
Gå efter vådservietter, der er svanemærket med Svanemærket, eller med Astma Allergi Danmarks Blå Krans eller Allergy Certified.

Overvej også, om...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Ja, så sætter jeg mig endelig ned og skriver et brev til dig :o)

Jeg har fulgt med i din fantastiske brevkasse fra før min datter, på snart 11 mdr, blev født og har tit kunne bruge et råd på vejen af dig, men det er som sagt først nu, at jeg får sat mig ned og skriver selv. Købte endda også din bog, selvom den (desværre) først udkom da min datter vist var ved at være en 4-5 måneder ;o) Ja, jeg betegner mig faktisk som lidt af en fan, he-he ;o)

Mange hilsner (og ja, jeg har altså også lyst til at give et knus) fra "Mor"


Annonce