Annonce

Annonce

Svar: Vågner en times tid om natten


2. januar 2019

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære hjemmegående mor

Tak for dit brev og hvor er det dejligt at høre, at du og I trives så godt med, at du har valgt at gå hjemme i en periode :)

Jeres datters opvågning først på natten kan godt forklares med udvikling. Mange børn vil faktisk netop i 7 måneders alderen have en periode, hvor de pludselig vågner om natten. De er ikke kede af det, men ligger og kikker - og mange begynder at pludre. Det kan virke som om, at de netop i denne alder har ekstra lyst til at udnytte de mørke nattetimer til at høre sig selv tale og øve deres stemme...

Ofte er der tale om en periode. Det varer måske 4-5 uger og så stopper det ofte igen - og der kan derfor godt være tale om et sådan udviklingsspring hos jer... MEN, det kan være lidt problematisk, at du går i stuen med hende og bruger en times tid der.. jeg forstår godt bevæggrundende for at gøre det, - at hun ikke skal vække resten af familien - men problemet er, at hun så kan vænne sig til at hun netop skal være vågen og ind i stuen der, og derfor ikke lærer at sove videre. Derfor vil det normalt være anbefalet, at du ikke reagerer på hende, men lader hende være vågen, ligge og pludre mørket og selv finde roen igen...

Nogle gange kan det være et forsøg værd at tilbyde hende flasken i søvne omkring kl 23-24, så hun ikke vågner op kl 01 og derefter har svært ved at sove videre. Ved at give hende flasken og lade hende spise den mere eller mindre imens hun sover, så kan du nogle gange være heldig, at hun sover videre om natten og ikke længere vågner...:)

Det kan dog ikke udelukkes, at dagsrytmen spiller ind hos jer. Jeres datter starter dagen tidligt og sover derfor tidligt hele dagen og det betyder, at hun har brug for 3 lure dagligt - hvilket er helt okay. Men hele dagens rytme påvirker naturligt nattens rytme og det kunne måske hjælpe jer, hvis du kunne få hende til at sove en lidt senere men længere middagslur, så hun begyndte at kunne nøjes med to lure dagligt...

Derfor kan det være en mulighed, at du i en periode forsøger at lægge et bad ind før hendes middagslur, så hendes vågenperiode forlænges midt på dagen og så evt. triller hende en tur midt på dagen, eller lægger dig med hende, for på den måde at holde hende sovende. Måske kan både du, hun og storebror tage en ...


Annonce

... middagslur sammen. Hvis hun kunne hjælpes til en rytme med to lure dagligt og en længere middagslur i stedet for 3 lure, så kunne det godt gøre en forskel på natten og opvågningen kl 01 kunne måske helt undværes.

En dagsplan kunne se således ud:

Tidlig morgen 05/06: Flaske og sover lidt videre

Morgen 07: Havregrød, vand af kop.

Puttes til formiddagslur ca 8.30/9.00 og sover ca. 1.5 time

Formiddag 10.30-11: Frugtmos, frisk blød frugt i hånden, vand af kop.

Kommer i bad, aktiveres godt, frotteres godt med håndklædet, smøres med lidt creme osv. efter behov.

Frokost 12-12.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden. Vand af kop.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Flaske og puttes til middagslur - måske kl 13-13.30 og sover her så gerne et par timer eller måske 2.5...

Eftermiddag 16: Flerkorngrød med frugtmos som topping, frisk blød frugt i hånden. Vand af kop.

Aften 17.30-18: Grøntsagsmos med kød eller fisk. Udgangspunktet mere og mere jeres mad og mad med mere og mere bid. Suppleres med kogte grøntsagsbuketter, en kartoffelbåd fra ovnen, indmaden af en frikadelle osv. Vand af kop. Vand af kop.

Flaske og puttes til natten ca. 19.30-20

Sen aften 23-24: Drømmeflaske

Jeg ved ikke, om dette kan lade sig gøre i jeres hverdag og den rytme, som storebror også har. Jeg ved dog fra dit tidligere brev, at storebror er ret god til at sove en længere middagslur, og jeg tænker derfor, at du måske kan udnytte dette og give lillesøster samme mulighed ved at I tager en lur sammen i en periode...

Ved at forlænge hendes middagslur og lægge den senere, kan du give hende samme mængde søvn, som hun plejer at få men nu fordelt på to lure - og det kan godt have betydning for hendes evne til at kunne sove mere sammenhængende om natten. Hvis dette slet ikke kan fungere for jer, så må du naturligvis se tiden lidt an. Det kan være lettere at ændre, når hun bliver lidt ældre, og så kan det som sagt også være, at der hos jer er tale om et udviklingsspring, og derfor lige nu lyst til at være vågen og pludre om natten... :) Du kan naturligvis også starte med at forsøge med flasken sen aften og se om det kan gøre en forskel hos jer...

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

At sove igennem

Hej Helen Min søn er nu blevet 6 måneder og jeg tænker, at det derfor er...

Læs hele brevet og Helens svar


26. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

Svær putning - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen, Et spørgsmål til putning. Vores dreng på 2.5 år har altid...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Rødbede

Fra 6 mdr´s alderen kan du godt begynde at give dit barn rødbede, hvilket mange børn elsker og de kan give mosen en meget flot farve. Rødbeder kan også bages i ovnen sammen med andre rodfrugter.

Du skal dog være opmærksom på at rødbeder indeholder nitrat og derfor kun bør udgøre 1/10 af den portion mos, som barnet spiser. Alternativt bør de kun gives med ca 14 dages mellemrum.

Læs mere i Babylex

Overtøj til børn

Vindtæt og vandtæt overtøj, som flyverdragt, jakke og overtræksbukser er ideelt, når børn skal lege ude og det er køligt.

Luffer eller vanter sættes fast i ærmet med trykknap eller specielle spænder, som man køber netop til formålet. Snore, halstørklæder og bælter er for farligt. De kan medføre at barnet hænger fast, når det klatrer rundt og bevæger sig i leg, og det kan i værste tilfælde medføre, at barnet hænger fast og bliver kvalt. I stedet for halstørklæde kan man købe en...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for en fantastisk hjemmeside. Hvem er det egentlig udover dig som besvarer alle disse spørgsmål på denne side. For du kan da umuligt besvare dem alle ...

Tak for fantastiske guldkorn.

Mor til Mathias knap 8 måneder


Annonce