Annonce

Annonce

Svar: Opfølgning på lillebrors søvn


14. december 2018

Kategori:
Alder:
2 år, 4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære L

Tak for dit brev :)

Jeg tænker ikke, at lillebror vågner om natten med "mareridt", fordi I sidder hos ham om aftenen.. Det hænger sandsynligvis sammen med alder og den udvikling, som han går igennem nu.

Rigtig mange børn vil omkring 2.5 års alderen have en periode, hvor de begynder at blive bange for forskellige ting - f.eks. bange for mørke, og de kan derfor have brug for lidt lys på værelset eller uden for døren. Ikke noget som appellerer til vågenhed, men som dog giver lys nok til, at de kan orientere sig, når de vågner om natten. Det kan være beroligende for dem, at de kan se, at de er i deres seng, på værelse, de kan se reolen, legetøjet osv. og dermed blive betrygget i, at alt er okay - de er ikke i drømmen...

Når det så er sagt, så kan det dog godt tænkes at behovet for jeres hjælp om natten godt kan hænge sammen med, at I sidder hos ham til han falder i søvn - og hvis han var i stand til at kunne falde i søvn på egen hånd og uden jeres tilstedeværelse, så ville det også kunne gøre det lettere for ham at komme videre i søvnen om natten, når han vågner, uden at han behøvede jeres hjælp.... det er ikke sikkert, men der kan godt være en sammenhæng her.

Det kan godt være et forsøg værd at minimere behovet for jer om aftenen - og i første omgang fjerne jeres hænder, så I begynder at slippe hånden og undgå for meget "håndspålægning" på ham... Hvis han er meget afhængig af jeres hånd, kan det være en god idé at indføre en godnathistorie, hvor han er nødt til at slippe jeres hånd, hver gang I skal skifte side og læse videre. Så det bliver mere spændende og vigtigt at høre og følge med i historien end at holde hånd og I kan så gradvist forlænge tiden, hvor I læser og før I holder i hånd igen....

Samtidig med at I fjerner jeres hænder, så kan det være en god idé, at I erstatter med en puttebamse, putteklud, slaskedukke eller lignende - så han får en ...


Annonce

... substitut for jeres hænger, men stadig har noget at putte sig med, som han kan holde i, knuse og kramme...

Det kan være nødvendigt, at I fjerner jeres hænder, før I fjerner jer selv... Jeg forstår derfor også godt jeres bevæggrunde for at lægge jer ved siden af engen uden at synge eller holde på ham... men tænker, om det ikke ville være bedre at bruge strygetøjmetoden nu. Ved at bruge den metode, så er I til stede, han kan se jer fra sin seng og han kan på den måde være tryg ved, at I ikke forsvinder - samtidig med at der er større afstand mellem jer, han ser at I har noget kedeligt praktisk at lave og ikke bare ligger og venter på at han skal falde i søvn.. og så giver den metode jer mulighed for at gå lidt frem og tilbage på sigt, fordi I henter en ny skjorte der skal stryges eller lignende. Så I har et formål med at gå frem og tilbage.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Hvis I går frem og tilbage nu, så vågner han ofte meget op, sætter sig op og har brug ofr jeres hjælp til at blive lagt ned igen - og ved at bruge strygetøjmetoden, så har I mulighed for verbalt at sige f.eks. "læg dig ned, skat, læg dig ned", så han gør dette selv og begynder at forstå, at det er det, som forventes af ham nu - og samtidig føler sig tryg ved dette, fordi I stadig er der, han er ikke alene.

Da han lige nu er glad for sin seng og lyder til at føle tryghed ved, at den ikke er udvidet, så synes jeg ikke, at I skal ændre på dette. Han kan sagtens bukke benene lidt og ud fra din beskrivelse, så lyder det som om, at det måske gør ham ekstra tryg ved sengen, hvis han kan mærke endegavlen, når han strækker sig... Mit råd vil derfor være, at I bibeholder sengen, som den er, imens I arbejder på at vænne ham til at falde i søvn med jer mere og mere på afstand... og så kan sengen udvides om 3-6 måneder, når han har vænnet sig til nye rutiner og er tryg ved det...

Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Børn i bilen

Der er fem gode huskeregler, når du skal transportere dit barn i bilen:

1. Det er vigtigt at barnets autostol passer til både barn og bil. Tag derfor både barn og bil med, når du køber autostol.

2. Sørg for at autostolen sættes korrekt fast. Følg brugsanvisningen og stram selerne så godt til som muligt, så stolen er godt fastspændt til sædet i bilen.

3. Vælg bagudvendt autostol så længe som muligt. Det er mest sikkert for barnet.

4....

Læs mere i Babylex

Barnløshed

De fleste par har en naturlig forventning om blive forældre på et tidspunkt. Men for nogle sker det dog ikke bare af sig selv.

Hvis man som par forsøger at blive gravide gennem et år, uden at de lykkes, så betragtes det som ufrivilligt barnløshed. Statistikken siger, at ca 80 % vil bliv gravide i løbet af et år.

Årsagerne til at man ikke bliver gravid kan være rigtig mange og det tager tid at finde frem til den rigtige behandling for det enkelte par. Derudover er...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Denne gang skriver jeg bare for at udtrykke min taknemmelighed over det store arbejde du gør for at informere alle os "usikre mødre".

Normalt anser jeg mig selv for at være relativt velinformeret om de emner, der interesserer mig .....- men jeg må indrømme, at det at blive mor har ført en helt uventet usikkerhed med sig.

Når det man ønsker aller mest er at give sit barn den bedste start på livet - og man bare ikke er sikker på, hvad der er det bedste at gøre, er det fantastisk at kunne rådføre sig hos dig.

Jeg har læst stakke af bøger, Sundhedsstyrelsens anbefalinger, diverse artikler og lavet utallige google-søgninger (hvor jeg i øvrigt ofte lander på din side) om børnerelaterede emner - og alligevel bliver jeg tit i tvivl.

Trods mange spørgsmål fra min side svarer du tålmodigt, grundigt og engageret på det hele - og det betyder meget for mig som nybagt mor at få en kommentar med på vejen :-)

Mit medlemskab hos netsundhedsplejerske.dk er en rigtig god investering - og min søn får en mindre bekymret mor med i købet ;-)

God sommer


Annonce