Svar: Min dreng har svært ved at sove

---

Kære Katrine

Tak for dit brev :)

Det lyder ikke som om, at der er sket nogen ændringer i forhold til dit tidligere brev til mig, hvor jeg blandt andet anbefalede dig at være opmærksom på hans amninger, og at han fik den lidt federe mælk med ud. Du fortæller, at du nu ofte lader ham ligge ved samme bryst i 20-30 minutter, men ofte virker han stadig urolig, grædende og søgende...

Det er vigtigt, at du sikrer dig, at han dier med korrekt teknik, og jeg vil anbefale, at du kontakter sundhedsplejerskerne i din kommune og får besøg af en sundhedsplejerske, som har ekstra erfaring, evt. ekstra uddannelse i amning. Det er vigtigt at sikre sig, at han ikke har f.eks. kort tungebånd og derfor har svært ved at få tilstrækkeligt fast omkring brystet. Det er vigtigt at sikre sig, at han ikke glider ud på brystet, når han spiser, så han ikke kan arbejde effektivt. Det er vigtigt at sikre sig, at han ikke har f.eks. svamp/trøske i munden, som kan genere ham osv.

Du nævner, at du oplever ham meget urolig ved brystet. Han bliver frustreret, hopper af og på, fægter med armene, kaster hovedet frem og tilbage og græder. Han spiser nogle gange kun et par minutter, og så begynder han med dette...

Denne opførsel kan skyldes flere ting. Det kan f.eks. være, at din nedløbsrefleks tager lidt tid at få igang. Det kan sagtens tænkes, at du har mælk nok, men det har måske svært ved at sætte igang og går ikke helt hurtigt nok efter hans behov :) Her kan det nogle gange hjælpe at stimulere brystet lidt for at få mælken til at løbe, før han lægges til. Man kan nogle gange også komme lidt udmalet modermælk eller modermælkserstatning i en 1-2 ml sprøjte og dryppe det i munden på ham, imens han ligger ved brystet, så han kan smage, at der er noget at komme efter. Det er også vigtigt, at du slapper af, når han dier - hvis du sidder og spænder, fordi du nu har en erfaring med dig om, at det med amningen ikke er så let, så kan du forlænge tiden, før nedløbsrefleksen går igang, og mælken begynder at løbe... Og så kan man faktisk også nogle gange have behov for en næsespray med syntocinon - det er et kunstigt hormon, som får mælken til at løbe. Du skal sprøjte en gang i hvert næsebor, før du lægger ham til. For at sprayen skal virke, så skal der være mælk at komme efter :) Syntocinonspray fås på recept hos lægen.

Han kan også blive irriteret på brystet, fordi du overproducerer. Hvis du producerer mere mælk, end han kan håndtere, så kan han godt blive irriteret på brystet, græde meget og virke irritabel. Amningen kan godt føles som en kamp, hvor han hele tiden slipper, tager fat, slipper igen, tager fat igen. Ofte vil han også die i kort tid 5-10 minutter af gangen, han vil bøvse meget og have tendens til meget luft i maven, afføringen kan nogle gange være grønlig, han kan have tendens til at kløjs i mælken under amning...

Overproduktion i længere tid kan føre til en ubalance mellem formælk og eftermælk, altså mellem den første vandholdige mælk og den efterfølgende rigtige mad. Og det betyder, at han så får for meget af den vandholdige mælk i maven og dermed ekstra maveuro og gråd - og det vil på sagt ofte også begynde at påvirke hans vægtstigning...

Det vil som sagt være rigtig godt, at du taler med en sundhedsplejerske, som kan se hvordan din dreng dier og sammen med dig vurdere, hvad dine/jeres udfordringer skyldes, og hvad I kan gøre for at komme godt videre...:)

Med hensyn til at sove selv og sove hos dig, så er det helt naturligt, at han sover bedst hos dig. Når han ligger på din brystkasse, så minder det om tiden i livmoderen. Han kan mærke din varme, dine bevægelser, din vejrtrækning, høre dit hjerte slå, og det er derfor det mest trygge sted for ham at være - og derfor er det der, han sover godt. Det er helt normalt, når han ikke er ældre end han er, og en gang imellem skal du prioritere at lade ham sove på din brystkasse - det er så kort tid, at man kan dette, og det er så skønt!

Men naturligvis er du også nødt til at kunne lægge ham fra dig en gang imellem. Det er en god idé at give ham mælk lige før han skal sove. Når han ammes, så udløses oxytocin som gør ham afslappet og rolig og samtidig sikre mælken, at der går lidt tid, før han har behov for at spise igen - så han kan sove en længere lur, når han ammes lige før han puttes. Det ...

---

---

... er derfor en god idé, hvis du kan starte med at skifte ham, og i forbindelse med skifningen så svøbe ham - og først derefter amme ham. Det vil sige, at han bliver ammet, imens han er svøbt, og når han virker til at have fået mælk nok og slipper brystet, så må du gerne prøve at give ham en sut og en klud, der dufter af dig - og så putte ham fra din favn og ned, hvor han skal sove.

Det kan være en god idé at forsøge at efterligne det, som din favn giver ham - følelsen af at blive holdt, dine bevægelser, beroligende lyde som hjertelyd osv. Og du kan med fordel afspille det der hedder hvid lyd. Hvid lyd er forskellige lydfrekvenser kombineret på en ensartet måde. Det er en ensartet blanding af lyde, som ikke indeholder nogen pludselige skarpe eller afbrudte lyde. Idéen er at skabe en konstant lyd, som når du f.eks. står med din dreng i favnen og hvisker shh, shh, shh... - ubevidst laver du her en hvid lyd, som beroliger ham...

Når man ikke er mere end 7 uger gammel, så får man rigtig mange stimuli og kan meget lidt blive overtræt og derfor grædende. Han vil sandsynligvis kun kunne holde sig vågen i ca. 1.5 time til max 2 timer af gangen, så vil han have brug for mælk og hjælp til at sove igen. I det tidsrum, hvor han er vågen skal han både pludres med, opleve og mærke verden, bruge sig selv både fysisk og mentalt, have mad, blive skiftet, evt. have mad igen osv. Og herefter skal han så hjælpes til ro, hjælpes med at lukke verden ude og koble fra og overgive sig til søvnen.

Det vil være rigtig godt, hvis du kan putte ham i et tilstødende lokale eller putte ham i barnevognen, når han skal sove, så er der ro omkring ham. Du skal være opmærksom på at han endnu ikke er i stand til at lukke lyde og støj ude og derfor hører alt. Vi andre kan, hvis vi hører f.eks. radio, synge med på en sang, men så kommer der lidt snak, som vi ikke hører, og så kommer der noget igen, som vi hører. Den evne til at lukke til og fra har jeres lille dreng endnu ikke og for at give ham ro og hjælpe ham med at sove godt, så vil det derfor være rigtig godt, at du en gang imellem lader ham sove i soveværelset eller stiller barnevognen udenfor, selvom du selv er i stuen...

Du skal naturligvis sikre dig, at han ikke græder og er urolig, fordi han har ondt. Du skriver, at du tolker hans gråd og uro som mavekneb, og det kan sagtens være det, som generer ham, men børn kan godt trække sig sammen og se ud som om, at de har ondt i maven, hvor det er andre steder, at det gør ondt ... derfor er det vigtigt, at han bliver tjekket grundigt igennem af en læge. Hvad siger jeres læge? Du har tidligere fortalt, at han er behandlet med kiropraktor, fordi han havde problemer med låsninger i nakke og ryg. Du har også fortalt, at han behandles mod silent refluks med nexium, og at han bliver behandlet med mælkesyrebakterier og Movicol.... Det lyder som om, at han får en del - uden nogen særlig god effekt, så prøv også at tale med jeres læge om, hvad I skal gøre fremadrettet...

---

---

Man kan købe Mylicondråber, der gives lige før amning, for at afhælpe luft i maven. Men jeg synes ikke, at I skal begynde med dette, før I har talt med lægen. Jeres dreng får allerede rigtig meget forskelligt ned i sin lille mave...

Det samme gælder f.eks. sukkervand - børn kan faktisk nogle gange godt have glæde af sukkervand, fordi det kan have en smertestillende virkning på små maver, men det er vigtigt, at han ikke får for meget, for det må ikke tage pladsen op for hans egentlige mad, og så længe amningen ikke lyder til at fungere helt optimalt, så synes jeg ikke, at I skal begynde med dette. Hvis han skal have noget i maven, så skal det være ekstra mælk i form af erstatning - også for at give dig lidt ro - men igen afhænger det af, hvad problemstillingen er...

Jeg synes, det er helt relevant, at du kontakter jeres læge, og din bekymring skal naturligvis tages alvorligt. Det er vigtigt at finde ud af, hvorfor jeres dreng er så ked af det og grædende som han er, - hvis I ved, hvad årsagen er, vil I naturligt også bedre kunne hjælpe ham.

Jeg vil anbefale dig meget at købe flere af mine bøger f.eks. "Helens bog om Amning og Flaske" og "Helens bog om Gråd og Trøst"...

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - stort knus med på vejen - og rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---