Annonce

Annonce

Brev:

Min dreng har svært ved at sove


21. september 2018

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Min dreng har svært ved at sove

Hej Helen.

Min dreng på 7 uger har svært ved at sove - både om dagen og om aftenen. I starten gik det rigtig godt - han fik mad, blev nusset om, skiftet og ammet igen hvorefter han overgav sig til søvnen. Her kunne han både puttes i sengen, babynesten, barnevognen osv.

Da han blev cirka 2,5 uge begyndte maveproblemerne. Han har utrolig mange mavekneb og luft i maven. Hertil prøver vi både med forskellige ammestillinger, bøvse godt og grundigt af osv. Er der noget man kan købe/få som hjælper på meget luft i maven? Til trods for disse maveproblemer, kunne han stadig godt sove “for sig selv”.

Da han blev cirka 4-5 uger ændrede det hele sig og jeg ved ikke hvorfor. Vi har ikke gjort noget anderledes, men siden der og indtil nu vil han simpelthen ikke sove. I løbet af dagen vil han KUN sove i strækviklen eller ovenpå mig/i mine arme, såfremt vi bliver liggende sådan eller går rundt med ham og vugger. Jeg svøber ham i en stofble eller et tyndt tæppe og tager dynen rundt om ham også. Hvis jeg går rundt og vugger ham i armene eller sidder på en bold og hopper med ham, kan han falde hen i løbet af få minutter - men problemet er at når jeg stopper med at vugge og prøver at lægge ham fra mig enten i babynesten, slyngevuggen, vores seng eller barnevognen vågner han.

Vi kan ikke få ham til at falde hen igen når han ligger der - for efter kort tid hvor vi prøver at synge, tale blidt, ae nedad næseryggen, begynder han at græde.. Han skal op i armene igen og vugges videre. Hvis vi har heldet med os og får lagt ham, så går der max 20-30 min., så vågner han. Oftest kun 10 min. Og det ender med at han bliver så overtræt at han bliver utrøstelig, så det er virkelig en ond cirkel. Barnevognen vil han slet ikke. Han skriger og skriger indtil han tages op. Den eneste måde hvorpå han sover godt og længe - er hvis han ligger ovenpå mig på brystet eller i strækviklen, der hvor han er helt tæt på mig.

Det er så hyggeligt, men alligevel er det meget frusterende at kan ikke kan sove selv - selvom jeg er ...


Annonce

... lige ved siden af. Om natten prøver vi også at putte ham efter amning, men det præcis samme sker som om dagen. Til sidst må jeg lade ham falde i søvn på mit bryst under amningen og lade ham ligge for at vi begge kan få list søvn.

Det skal siges at i løbet af dagen falder han ikke rigtig hen eller bliver døsig efter amning. Får han ikke nok mælk?? Lader ham ligge ved samme bryst i 20-30 min. Mange oplyser og man læser mange steder at deres baby slipper brystet og er helt døsig som om de er i sådan en mælkekoma - men det gør vores dreng ikke.

Om aftenen bliver han meget urolig ved brystet. Han bliver nærmest frustreret/sur som om der ikke er nok mælk eller lign. Han hopper af og på, fægter med arme, bevæger hovedet frem og tilbage og græder! Han spiser måske max et par min. og så sker det her. Så amningen er svært at få til at fungere om aftenen inden sengetid.

Det er meget frusterende og jeg aner ikke hvad jeg skal gøre eller hvordan jeg skal lære ham, at det er ok at sove “selv” og ikke kun ovenpå mor eller i viklen - men aner ikke helt hvad jeg skal prøve. Synes jeg har prøvet alt med svøbe, bad inden sengetid, amme, folde tæpper rundt og gøre lift/babynest mindre osv. Hvorfor er det sådan at han ikke vil sove “selv” uden at sove ovenpå mig og hvorfor kan det være at det hele ændrede sig lige pludseligt? Kan jeg give ham dårlige vaner ved at lade ham sove i viklen og på mig? Nogle gange må jeg bare overgive mig når jeg har prøvet flere gange og han hver gang vågner straks når han lægges for sig selv og tilsidst bare er så ked af det og overtræt. Synes vi holder rimelig godt øje med tegnene på hvornår han er træt og hvor længe han har været vågen. Det er som om han har et ekstremt behov for tryghed og nærvær, så han kan bare mærke når vi ikke sidder med ham eller han ligger hos os.

Håber du har nogle gode råd til hvordan vi kan bære os ad med at han kan falde i søvn og sove videre uden at han skal sidde i vikle eller ligge i vores favn eller på brystet.

Mange hilsner
Katrine

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

5. april 2024 | Amning | 3 mdr.

Løbe når man ammer

Hej Helen. Min kæreste og jeg har den dejligste pige på knap 3 måneder, og...

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ønsker at stoppe amning

Kære Helen. Jeg har suppleret amning med flaske fra min datter var ca. 5...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ammer mere nat end dag

Kære Helen Vi har en dejlig pige på 3 måneder, der vokser og trives rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2024 | Amning | 1 mdr.

Væskebehov under amning

Kære Helen Vores lille dreng er nu 5 uger gammel, og jeg synes det går...

Læs hele brevet og Helens svar


7. januar 2024 | Kost og ernæring | 2 mdr.

Flaskegivning liggende

Hej Helen Rigtig godt nytår til dig og din familie! Nu er det blevet min tur...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Rosiner

Børn under 3 år må gerne spise rosiner, men ikke i ubegrænsede mængder. Det anbefales at børn under 3 år max spiser 50 gram rosiner om ugen.

Rosiner indeholder en svampegift, som hedder Ochratoksin A. Dette tåler barnet kun i meget små mængder. Det er det totale indtag over en længere periode der betyder noget. Derfor sker der ikke noget ved, hvis barnet spiser mange rosiner en dag og i dagene derefter ikke spiser rosiner.

Svampegiften findes også i økologiske...

Læs mere i Babylex

Quinoa

Quinoa er en plante, der vokser både vildt og dyrket. I Danmark kan den købes i supermarkedet og sælges her både som mel, flager og gryn. Den minder om hirse eller ris og kan indgå i madlavningen som alternativ til kartofler, ris og pasta.

Quinoaflager kan bruges til grød og indeholder ikke gluten, hvorfor quinoagrød kan gives før 6 måneders alderen. Det anbefales at man generelt varierer mellem forskellige grødtyper til børn. Quinoagrød har en lidt "fnugget konsistens" og smager...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for dit svar til min ældste søn og hans spørgsmål om ’bierne og blomsterne’. Vi har læst et par bøger sammen, han grinede rigtig meget … men fik stillet sin nysgerrighed!

Det var en rigtig god idé at læse bøger sammen, for du har jo fuldstændig ret: Det kan være grænseoverskridende for både barn og voksen af snakke om den slags sammen, mens en bog oplyser nøgternt og godt. Intimsfæren bevares intakt, genialt!


Annonce