Annonce

Annonce

Svar: Baby vil ikke sove om dagen


28. august 2018

Kategori:
Alder:
1 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære C

Stort tillykke med den lille pige og velkommen til :)

Det er rigtig vigtigt, at du får jeres læge til at tjekke jeres datter grundigt igennem. Du fortæller, at hun har været forsøgt taget med cup, og at hun har siddet fast i dit bækken, hvorfor fødslen endte med akut kejsersnit. Det er vigtigt at sikre sig, at hun ikke har problemer med sin nakke, skulder, lænd... Det sker, at børn får en "skævvridning", som giver dem problemer og smerter - og som derfor kan forklare, hvorfor hun har svært ved at sove. Dette kan afhælpes af en børnefysioterapeut, og nogle børn har også behov for kiropraktisk behandling, men det kan lægen vurdere :)

Derudover så er det vigtigt, at du er opmærksom på hendes indtag af mad. Du fortæller, at hun tager ca. 35 gram på om dagen, hvilket svarer til en vægtøgning på ca. 250 g om ugen, og det er meget fint. Men hun må faktisk gerne tage mere på, hvis hun virker mere sulten og til at have behov, så skal du endelig bare lægge hende til. Du skriver, at du giver hende en flaske om aftenen, og det lyder som om, at den mætter hende godt, fordi hun der ofte uden problemer sover 3-4 timer i træk, og det er derfor en overvejelse værd, om hun måske skal ammes lidt ekstra i løbet af dagen.

Det lyder som om, at hun nogle gange har tendens til at falde i søvn ved brystet, og det er helt okay, det gør spædbørn helt naturligt. Men prøv om du kan holde hende lidt igang, så hun ikke falder i søvn, før hun er færdig med at spise... Du kan med fordel prøve at lægge en skiftning ind undervejs i amningen, så hun vågner lidt op til dåd igen, og du må meget gerne variere mellem ammestillingerne. Du kan starte med at amme hende i den traditionelle stilling, så hun ligger i din favn, og når hun så har brug for en bøvsepause eller måske en skiltning, så får hun det, og bagefter så lægger du hende til samme bryst igen men i tvillingestillingen. Det vil sige, hvor hun ligger med kroppen ud under din arm. På den måde hjælper du hende til at få den lidt federe og lidt mere mættende mælk med ud, så hun måske derefter kan sove et lidt længere søvnstræk.

Du skal også være opmærksom på hendes bevidsthedsstadier. Det er sådan, at små børn har lidt forskellige måder at vise tegn på træthed og tegn på lyst til at pludre, lege osv. og det er dette man kalder for bevidsthedsstadier:

Stille årvågenhed: Er der hvor din datter ligger og kigger. Ganske stille studerer omgivelserne, lyspletten på væggen, dit ansigt og dine bevægelser. Hun ligger helt stille, følger med øjnene, men uden at dreje sit hoved.

Aktiv årvågenhed: Her bevæger hun sig lidt mere. Hun kigger aktivt rundt, kommer med små lyde, knirker lidt, vægrer sig måske lidt mod kontakt, begynder at virke lidt søgende, sulten eller viser måske behov for at koble lidt fra, vender blikket væk og fortæller, at hun har brug for lidt ro. Det er ikke det samme som at hun har behov for at sove.

Gråd: Hun begynder at græde, hun har været aktiv, er ved at blive træt, virker lidt irritabel eller måske begynder hun at mærke, at hun er sulten. Det kan også være, at hun har brug for at blive løftet lidt op, har brug for din hjælp til at skifte stilling, har brug for en ny ren ble, måske bare brug for at ligge lidt for sig selv og absorbere dagens mange indtryk...

Døsig: Når hun er træt og har brug for at blive puttet. Tegnene på døsighed kan man ofte også se lige der, hvor hun er ved at vågne lidt op ...


Annonce

... fra en lur. Hun bevæger sig, øjnene holder op med at fokusere, virker lidt matte, hun rynker panden, smiler måske lidt, spidser munden, smasker, øjenlågene er ved at falde i, og hun ruller med øjnene.

Det er når din datter er døsig, at du skal putte hende. Ved at putte hende på dette tidspunkt, så giver du hende mulighed for at få en længere sammenhængende søvn. Du skal regne med, at hun kun kan være vågen i 1.5-2 timer af gangen. Når hun har været vågen, ligget og kikket (stille årvågenhed) og være aktiv (aktiv årvågenhed) så vil hun begynde at blive urolig, ked af det, søgende - og her skal hun så have mælk og så skal hun puttes.

Det er vigtigt, at hun får mælk, som en fast del af sit putterital. Det at få mælk, mærke varmen fra mælken, ligge i din favn, mærke din varme og din ro, vil naturligt hjælpe hende til at koble fra og bedre kunne overgive sig til søvnen. Du skal ikke være bange for at give hende dårlige vaner eller "forkæle" hende. Lige nu er det vigtigste, at du hjælper hende til at sove og hvis hun kan sove, fordi hun falder i søvn i dine arme, så skal du lade hende gøre dette.

Du må naturligvis også meget gerne putte hende i liften og lade hende sove der, ligesom det er helt okay, at du nogle gange triller hende ture i barnevognen. Det er fint at vænne hende til dette :) Du må gerne svinge liften, eller trille barnevognen og på den måde lulle hende til ro og ind i søvnen, hvis det lige nu hjælper hende.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Nogle børn er svære at aflæse, de viser ikke ret tydelige træthedstegn og man kan hurtigt passere det tidspunkt, hvor de egentlig er putteklar. Hvis det er svært at aflæse hendes signaler, så må du se på klokken og beslutte at nu er det tid til at sove og så give hende mælk og putte hende. Trille hende en tur og på den måde hjælpe hende med at overgive sig, lægge dig med hende og amme hende i din seng eller hvad der nu er behov for - hun er som sagt stadig så lille, at du ikke skal bekymre dig om dårlige vaner, men det er vigtigt, at hun får sin søvn. Hun skal ikke være vågen en hel dag, og det er ikke tilstrækkeligt at powernappe ved brystet - så prøv om du kan holde hende igang under amning, så hun ikke falder for meget i søvn, så hun hjælpes til at spise af to omgange, fyldes ekstra op og først derefter putte hende fra dig.

Nogle gange kan det være en god idé, hvis du svøber hende - f.eks. skifter hende, svøber hende og derefter så ammer hende igen. Se på hende, lyt til hendes vejrtrækning, se på hendes øjne. Prøv at lægge hende fra dig, når du fornemmer at vejrtrækningen er blevet roligere, langsommere, og når du kan se at hun er lige ved at falde i søvn, men endnu ikke sover tungt.

Put hende stille og roligt fra din favn ned i i liften eller hvor hun skal sove. Hun er stadig svøbt og må gerne få en sut, hvis hun begynder at ville bruge det. Stå lidt ved hende, hold dine hænder roligt på hende, så hun fornemmer, at du stadig er der. Lad dine hænder have lidt vægt på hendes krop, så der er lidt tyngde, vug hende blidt imens hun ligger ned, stille og rolige, rytmiske bevægelser. Putter du hende i liften, så sving den evt. lidt, tril hende, hvis hun puttes i barnevognen...

Jeg vil anbefale dig flere af mine bøger f.eks. "Helens bog om Amning og Flaske" og "Helens bog om børn og søvn"... :)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke - og jeg glæder mig til at følge jeres lille familie! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad

De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Erstatning - modermælk

Hvis du ikke ammer dit barn, eller hvis du ønsker at supplere din amning med mælk, så er det meget vigtigt, at du giver dit barn modermælkserstatning. Barnet må ikke få almindelig komælk at drikke, før det er 12 måneder gammel.

Modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Det er af høj kvalitet, der er store krav til produceringen og sammensætningen af modermælkserstatning, og børn der får modermælkserstatning vokser og trives rigtig godt. Modermælkserstatning forhandles som...

Læs mere i Babylex

Forkælelse - forkælede børn

Små børn kan kun fortælle dig, at de har brug for din hjælp ved at græde. Et lille barn kan ikke på anden måde give udtryk for, at det har behov for at blive taget op, blive skiftet, få mad, blive pludret med, krammet osv.

Derfor skal du altid reagere, når det lille barn græder. Det er en skrøne, at børn udvikler deres lunger, ved at få lov til at græde. Og det er heller ikke korrekt, at man forkæler et barn ved at reagere på dets gråd, tværtimod.

Små børn kan ikke...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen, Det er simpelthen så dejligt at jeg har fundet dig på nettet.. Dig kan jeg skrive til med alle mine tanker og udfordringer, og så får jeg et fornuftigt og brugbart svar – tak!!!


Annonce