Annonce

Annonce

Svar: Vedrørende refluks og mere struktur


2. august 2018

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Lille mor

Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres datter :)

Det lyder rigtig fint med måden I pludrer med jeres datter på og forsøger at kommunikere med hende i hverdagen. Jeg synes dog, at I skal kontakte en øre-næse-hals-læge og få hende tjekket endnu en gang. Ørelægerne kan nogle gange se noget, som egen læge ikke kan se, og I kan kontakte ørelægen direkte, I behøver ikke henvisning.

Hvornår er jeres datter blevet hørescreenet sidst? Hvis hun blev det få dage efter fødslen vil det være relevant at få hende undersøgt igen. Hvis hun er blevet det igen og alt var normalt, så lyder det som om, at I skal se tiden an - men drøft dette med jeres læge.

Det vil være rigtig godt, hvis I nu kan begynde at arbejde på at jeres datter ikke falder i søvn i jeres arme, men puttes fra jeres favn før hun sover helt. Hvis hun falder i søvn i jeres arme og flyttes sovende, så vil hun, når hun skifter søvnstadie, vågne lidt op og registrere, at hun ligger et andet sted, end hun faldt i søvn. Det vil være utrygt for hende, og hun vil vågne mere og mere op og blive ked af det. Derfor er det vigtigt, at hun nu falder i søvn, der hvor I ønsker at hun skal sove.

Det betyder ikke, at hun skal lægges vågen til at sove. Det vil være rigtig godt, hvis I giver hende mælk, som en fast del af hendes putteritual - så hun får sin flaske, før hun skal sove og ikke når hun vågner. Når I giver hende flasken, så kan I enten sidde med hende, give hende flaske i jeres favn og før hun så falder helt i søvn, så flytter I hende fra jer og ned, hvor hun skal sove. Se på hendes øjne, lyt til hendes vejrtrækning, læg hende fra jer, når hun kæmper med at holde øjnene åbne, tydeligt er træt, men ikke sover helt. Stå ved hende, lad hende mærke jeres hænder, lul hende i søvn med kærtegn, beroligende ord osv. Hvis hun ligger i barnevognen, så tril vognen lidt, så hun på den måde lulles ind i søvnen.

I kan også udnytte det, at hun får flaske og give hende flaske i barnevognen eller i sengen. I bør her elevere hendes hovedgærde, så hun ikke ligger fladt. Det kan I gøre ved at komme en lille pude, et sammenrullet håndklæde eller lignende ind under hendes hovedgærde, så hele madrassen løftes lidt op. Giv hende flaske lige før hun skal sove og lad hende på denne måde finde roen og overgive sig til søvnen i sengen - så hun ikke oplever skiftet fra jeres favn og ned i sengen. Prøv at fjerne flasken før hun sover helt og lul hende den sidste vej ind i søvnen med kærtegn, beroligende hænder eller ved at trille barnevognen lidt...

Det kan sagtens tænkes, at jeres datter har refluks. Hun kan godt have det, som kaldes silent refluks. Det er kendetegnet ved, at hun ikke gylper, men at hun synker og synker og derudover har flere symptomer på refluks - f.eks. at hun er svær at lægge til at sove, at hun helst vil være opret på din arm eller sidde i bæreselen, at I kan høre at mælken står og kører op og ned i spiserøret...

Silent refluks kan være svært at opdage, fordi der ikke kommer noget gylp, men det betyder ikke, at hun ikke kan være voldsomt generet. Faktisk kan nogle børn være mere generet af silent refluks, fordi der hele tiden står og kører syre i spiserøret, og det gør ondt - både når det kommer op, og når det kører ned igen... :( Man kan sige, at hun på den måde faktisk kan være dobbelt påvirket...

Det kan behandles med medicin, og det synes jeg, at I skal tale med jeres læge om. Jeg har ikke hørt, at børn med refluks skulle pludre mindre end andre børn...

Det at hun er ...


Annonce

... begyndt at gylpe mere nu kan godt handle om refluks. Det kan dog også skyldes, at hun måske har problemer med forstoppelse, så det er vigtigt, at I hjælper hende til at holde maven naturligt igang... måske har hun brug for en anden type erstatning... Hvis hun har problemer med maven og forstoppelse, så kan det også forklare, hvorfor hun pyldrer og græder og generelt virker lidt utilfreds...

Med hensyn til at starte med grød, så vil det være en god idé at I begynder med dette om dagen f.eks. til frokost. Og det skal i begyndelsen kun være ganske små mængder - bare et par skefulde, - smagsprøver. I skal ikke starte fordi hun nu er blevet 4 måneder, det er blot vigtigt, at hun begynder mellem 4-6 måneders alderen, og der er flere ting, som I skal lægge mærke til - hun skal være både fysiologisk og mentalt parat.

Fysiologisk parat betyder f.eks. at hende mave- og tarmsystem skal være i stand til at nedbryde fastere føde. Hendes mave skal fungere godt, afføringen skal være blød, hun skal prutte godt osv. Hun må også meget gerne savle og danne mundvand - det kan være tegn på, at der er flere enzymer, som kan nedbryde føden. Hun skal kunne holde sit hoved selv og dreje hovedet efter skeen, ligesom hun skal kunne åbne munden bevidst, når du nærmer dig hendes mund med en ske, f.eks. når du giver hende d-dråber.

Du skal også have en fornemmelse af, at hun ikke længere bliver tilstrækkeligt mæt af mælk. I første omgang vil det være rigtig fint, at du forsøger at tilbyde hende ekstra mælk, måske skal hun have lidt ekstra mælk i hver flaske eller tilbydes en flaske ekstra i døgnet...

Mentalt parat betyder, at hun skal vise interesse. Når du sidder med hende på skødet og du selv spiser mad, så skal hun følge dig og det du spiser med sine øjne. Måske forsøge at tage ud efter det. Hun skal virke interesseret i mad og drikke, der står på bordet. Hun skal smaske og med sit kropssprog vise interesse for mad. Hvis hun slet ikke viser interesse for maden, så er det for tidligt at begynde og så venter du bare nogle uger, før du forsøger...


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

I begyndelsen kommer skemaden ud over hendes vanlige indtag af mælk og hun skal de første mange måneder derfor have samme antal flasker, som hun plejer at få. I begyndelsen vil det som sagt være godt at starte med lidt grød om dagen og når hun kan spise måske ½ dl. her, så kan du begynde at tilbyde lidt mos om aftenen. I takt med at hun får flere og flere måltider dagen igennem, vil det være rigtig godt, hvis du kan skabe en rytme, hvor hun tilbydes skemad og vand af kop, når hun vågner og stadig får flaske, som en fast del af sit putteritual. Flasken indgår altså i det at skulle sove det næste lange stykke tid :)

Det er helt naturligt for hendes alder, at hun varierer sit stå op tidspunkt og at resten af dagens lure derfor afhænger af, hvornår hun er stået op. Det er også helt okay og helt naturligt for hendes alder, at hun ofte ikke er parat til at sove før klokken er mellem 21-23 om aftenen. Det ændrer sig igen, når hun bliver ældre - men er en naturlig rytme for et barn på 4 måneder. Så gå ikke i panik over dette :)

Jeg vil anbefale dig rigtig meget to af mine bøger:

Helens bog om børn og søvn - hvor du kan læse meget mere om rytmer, 4 måneders alderen, lære at sove uden at være i favn osv. og

Helens bog om børn og mad - hvor jeg guider dig igennem fra 4-18 måneder. Der er opskrifter, dagsplaner osv. Vær opmærksom på at få fat i nyeste udgave.

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Graviditet

Det første tegn på, at du er gravid, er normalt udebleven menstruation, eller at du bløder meget lidt. Derudover kan du få kvalme - især om morgenen. Dine bryster kan vokse og blive ømme. Du kan også opleve at være ekstra træt.

Har du mistanke om, at du er gravid, så er det en god idé at tage en graviditetstest. Du bør også altid kontakte din læge, for at aftale tid til en graviditetskonsultation.

Graviditeten varer normalt 40 uger, og lægen vil beregne din...

Læs mere i Babylex

Sove inde

Når barnet sover inde, så er det sikreste at sove i egen seng, men i samme rum som forældrene - i hvert fald, når der er tale om et spædbarn. Det nedsætter risikoen for vuggedød.

Vælger du at sove sammen med dit barn, skal dit barn have ligeså meget plads, som hvis det sov i egen seng. Det skal have sin egen dyne og skal sove på en fast madras uden løse lagner, tæpper eller lignende.

Temperaturen skal være mellem 18-20 grader og barnet skal iklædes tøj, der passer...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tak for en fantastisk hjemmeside. Det er så dejligt at mærke, hvordan du virkelig sætter dig ind i hvert enkelt spørgsmål og du giver nogle rigtigt gode svar!

Tak fra tvillingernes mor


Annonce