Annonce

Annonce

Svar: Sovetider - 3.5 måned


27. april 2018

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Ditte og lille Oskar

Tak for dit brev og alle dine spørgsmål, som jeg naturligvis meget gerne vil forsøge at besvare:)

Der sker udviklingsmæssigt rigtig meget med børn i 3-4 måneders alderen, og der sker fysiologisk meget med søvnen i netop denne alder. Og det er sandsynligvis dette, som giver lidt ekstra udfordringer for jer lige nu.

Det er sådan, at hos helt små børn, så skifter barnet mellem at sove dybt og sove let. Man taler om stille søvn og aktiv søvn. Men netop med den alder, jeres dreng har nu, så vil hans søvn begynde at indeholde flere stadier og i sammensætning begynde at minde mere om den søvn, vi voksne sover. Mange børn har svært ved at komme fra et søvnstadie til et andet og vil derfor begynde at vågne op - i stedet for at komme videre i søvnen, hvilket lyder til godt at kunne være tilfældet hos jer.

Derudover, så er jeres dreng nu også mere og mere opmærksom på verden og hvad der sker omkring ham. Han lader sig let forstyrre, når han skal spise, han smiler bevidst, kigger efter dig, drejer sit hoved efter lys og lyd. Han interesserer sig rigtig meget for at følge med og kommunikerer nu mere bevidst, aun begynder at kluk-le osv. når du sidder og leger med ham. Også motorisk er han stærkere nu, han bruger sin krop mere bevidst, bliver bedre til at styre sine bevægelser, begynder at trille lidt, sparke fra med sine ben, vil gerne støtte på benene, når du holder ham på skødet osv.

Den udvikling, som han går igennem lige nu, alt det han oplever, alle de stimuli han får skal bearbejdes når han sover. Det betyder at han lige nu vil drømme mere, fordi det netop er drømmene, der er bearbejdelse af dagens oplevelser, og det betyder at han derfor vil sove mere uroligt. Han kan f.eks. godt ligge og græde, småklynke, virrer med hovedet, nogle gange måske ligge og grine lidt imens han sover. Det er helt naturligt for hans alder.

Det er rigtigt, som du har læst, at de fleste børn i denne alder trives med 15 timers søvn i døgnet - ofte fordelt sådan, at de sover ca 10 timer om natten og 3 lure om dagen, som i alt varer ca. 5 timer. Hvis han sover en længere nattesøvn vil dagssøvnen naturligt blive længere og modsat, og der skal naturligvis være en vis fleksibilitet :)

Mange børn vil i 3-4 måneders alderen have en rytme, hvor de går sent i seng. Det betyder, at de ofte sover dagens 3. lur sidst på eftermiddagen eller først på aftenen - nogle gange først omkring kl 17-18.. og det betyder, at de måske ikke er klar til at sove før klokken er 22, nogle gange senere. Det er altså ikke sikkert, at jeres dreng er parat til at blive puttet allerede kl 20 med den alder han har - det afhænger helt laf, hvornår han sover dagens 3l lur og hvor meget han sover samlet i løbet af dagen. Nogle børn har faktisk brug for 4 lidt mindre lure - afhængigt af hvor tidligt de står op.

Det betyder altså at en nattesøvn på 10 timer godt kan ligge kl 22 til 08 i denne alder og det betyder ofte også, at drømmemåltidet kommer til at ligge omkring kl 22. Står jeres dreng tidligt op, så kan de 10 timer naturligvis også ligge fra kl 20 til 06 og så vil drømmemåltidet ofte ligge omkring kl 23.30, så han f.eks. får mælk kl 20, 23.30 og 03 06/07...

I skal derfor være opmærksomme på ikke at putte ham for tidligt, men samtidig heller ikke putte ham for sent, så han risikerer at blive overtræt. Da han ikke længere er et spædbarn er det vigtigt, at I hjælper ham med at være aktiv, når han er vågen. Det er vigtigt, at hans døgn nu er inddelt i aktive vågne perioder, hvor han bruger sig selv rigtig godt både motorisk og mentalt, så han er parat til at sove, når det så er sovetid. Og det er vigtigt, at I giver ham mælk, som en fast del af hans putteritual. Nogle gange vil han måske kun være vågen i 1.5-2 timer, men andre gange vil han måske godt kunne være vågen i 3 timer, før han skal sove igen...

Nogle gange kan man godt komme ind i en rytme, hvor barnet slatsover og slatspiser lidt hele dagen, fordi han let lader sig forstyrre, når han skal spise - og derfor ikke tømmer brystet helt nok. Derfor er det vigtigt, at du forsøger at fylde ham tilstrækkeligt op hele dagen, er opmærksom på at han skal spise godt og effektivt og at han som sagt altid får mælk lige før han skal sove. Hvis han får mælk en time før han puttes, så vil han naturligt ikke kunne sove særlig længe, før han så vågner og har brug for brystet igen:)

I skal også være opmærksomme på, at det ikke er alle gab, der tolkes som træthed og behov for at blive puttet. Med den alder han har, kan han nogle gange godt gabe, fordi han keder sig og har brug for at der skal ske noget, og hvis han han aktiveres og leges med, tumles med og så ...


Annonce

... først puttes ½ time senere, så vil han måske også kunne sove bedre og også sove lidt længere...

Og så skal I naturligvis være opmærksomme på, om han er fysisk ved at være så stor, at han har behov for mere mad. Dette vil han ofte vise ved at søge brystet hyppigt - især om natten, fordi du her producerer mere af det mælkestimulerende hormon prolaktin. Og det er vigtigt, at du lægger ham til, når han beder om det, for på den måde at få øget din mælkemængde. Nogle gange kan det også være en idé at man som hos jer tilbyder en flaske - det får far på banen og aflaster mor lidt - og det lyder som om, at jeres dreng faktisk er glad for flasken og drikker en del.

Hvis I erstatter en amning med en flaske, så vil han naturligt drikke mere, end hvis du starter med at amme og far så supplerer med en flaske bagefter. Det lyder rigtig fint med 120-150 ml, hvis han en aften drikker 180-200 ml er det også helt okay. Prøv at lade ham selv regulere sit behov alt efter hvornår han sidst har spist hos dig. Vær opmærksom på, at hvis du gerne vil bibeholde amning så længe som muligt, så er det en god idé at I ikke erstatter amninger med flaske, men at du forsat tilbyder ham brystet og far så topper op med flasken efterfølgende. Det vil gøre, at du fortsat producerer mælk til ham og chancen for at du kan bibeholde amningen er større.

En skitseret rytme kan se således ud:

Tidlig morgen: Ammes og sover videre. Tilbydes ofte brystet igen, når dagen begynder.

Vågner, er aktiv, bruger sig selv motorisk og mentalt

Formiddag: Ammes og puttes til formiddagslur, sover her måske 1.5 time

Vågner, er aktiv, leger, pludrer, hygger

Frokost: Ammes og puttes til middagslur, sover her måske 2.5 time


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Eftermiddag: Vågner, er aktiv - har måske brug for en ammetår, når han vågner, fordi han har sovet så lang en lur. Hygger, pludrer, bruger sig selv motorisk og mentalt

Sen eftermiddag/Tidlig aften: Ammes og sover dagens 3. lur, som måske varer 1 times tid...

Aften: Vågen og aktiv, hygger, leger, pludrer, bruger sig selv motorisk og mentalt. Vil ofte spise hyppigt ved brystet i løbet af aftenen. Om aftenen er mælken lidt mere koncentreret og ved at die hyppigt, får han små mængder koncentreret mælk, som mætter lidt ekstra til natten.

Ammes altid som en fast del af sit putteritual - og tidspunktet for putning afhænger af, hvornår han er stået op fra sidste lur...

Sen aften: Drømmemåltid

Midt nat: Ammes og sover videre

Som du kan se, så indgår der mange mælkemåltider i denne alder - og det er helt normalt. Det handler ofte om, at barnet som sagt lader sig forstyrre under spisning, og at barnet fysisk er ved at være så stor at mælkeproduktionen skal sættes lidt op. Men i takt med at jeres dreng bliver ældre, vil han naturligt også skulle begynde med lidt skemad. Det betyder, at når han bliver 4-6 måneder gammel, så vil det øgede mælkeindtag ofte ikke være nok, og I vil skulle begynde med lidt grød og mos, samt vand af kop.

Når I starter med skemad, så vil det være en god idé at starte om dagen, og i takt med at det går godt, så kan I begynde med lidt skemad om aftenen. I takt med at han spiser flere måltider dagligt, så vil det være rigtig godt, hvis I kan forsøge at skabe en rytme, hvor han tilbydes skemad og vand af kop, når han vågner - og stadig tilbydes mælk som en fast del af hans putteritual. Det vil sige, at den rytme, som I skal forsøge at skabe nu, hvor han altid puttes med mælk, den vil I kunne bibeholde, når han også får skemad og på den måde skaber I plads i maven til begge dele og sikrer hans behov på en god måde - og dermed hjælper ham til mere rytme og mere søvn. På den måde arbejder tiden også lidt for jer - og i 6-7 måneders alderen vil han så kunne begynde at sove igennem om natten, vil betyder, at han vil kunne springe mælken midt nat over. Det vil her være realistisk, at han sover 5-6 timer uden mælk f.eks. fra kl 23.30 til 05....

Når jeres dreng lige nu vågner og græder, så skal I altså forsøge at vurdere, om det er fordi, at han har svært ved at komme fra et søvnstadie til et andet, vågner af drømme osv. og derfor skal beroliges med en hånd, kærtegn, stillingskift osv. Eller om det mon handler om, at han har brug for mere mad - i første omgang mere mælk hele dagen igennem. Du skriver, at "paa et tidspunkt bliver det til graad og saa kan han graede 10-15 min, hvis ikke han faar mad" og det lyder derfor som om, at det måske er et reelt behov for at få lidt mere mælk lige nu. Han er jo en fysisk stor dreng og det vil være helt naturligt, hvis han begynder at vise behov for mere mælk/mad :)

Jeg håber, at du kan bruge alle mine tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

At sove igennem

Hej Helen Min søn er nu blevet 6 måneder og jeg tænker, at det derfor er...

Læs hele brevet og Helens svar


26. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

Svær putning - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen, Et spørgsmål til putning. Vores dreng på 2.5 år har altid...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Fladt baghoved

Da små børns kranieknogler er bløde og ikke helt sammenvoksede, kan de tage facon efter, hvordan barnet lejres. Det kan give barnet en flad eller skæv hovedfacon, - dette kaldes lejringsbetinget skævhed af kraniet.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn altid lejres på ryggen, når de skal sove, fordi dette mindsker risikoen for vuggedød. Du skal være opmærksom på, at barnet ikke ligger med hovedet til den samme side, hver gang det sover, da dette kan medføre, at barnet får en skæv...

Læs mere i Babylex

Opkast - baby og børn

Der er forskel på at gylpe og på at kaste op. Gylp kommer stille efter et måltid, hvor opkast er mere voldsomt og i større mængder. Hvis barnet kaster op, vil det ofte også være uroligt og utilpas. Hvis barnet kun kaster op en enkelt gang, er der ikke grund til bekymring.

Opkastning hænger ofte sammen med, at barnet fejler noget andet og måske også har feber. Barnet vil ofte have ondt i maven, virke slap og træt, vil måske vægre sig mod at spise. Sammen med opkastning kommer...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Helen har altid et godt råd og det som overrasker mig mest er faktisk hvor go' hun er til at sætte sig ind i min verden og hvordan hun hurtigt fornemmer hvordan hun skal takle mig som person.

Camilla Martin


Annonce