Annonce

Annonce

Svar: Søvn i børnehaven


15. februar 2018

Kategori:
Alder:
2 år, 8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære mor

Tak for dit brev :)

Det lyder som om, at jeres datter har en fin rytme. Hun bliver puttet til fast tid hver aften og starter dagen til samme tid hver morgen - uanset om det er hverdag eller weekend. Og hun tilbydes en middagslur til fast tid hver dag - og hjemme sover hun let et par timer, men i børnehaven bliver luren meget kort, nogle dage kun 30-40 minutter...

Jeg tænker, at du i første omgang skal prøve at tale med børnehaven om, hvorvidt hun bliver vækket af noget - er der nogle af børnene som vågner efter en kort lur, og det vågner jeres datter så af, er der nogle af børnene som græder - og det vågner hun af.. går den voksne ud af lokalet på det tidspunkt, og det vækker hende, eller sidder der en voksen hos børnene hele tiden... kan der evt. sidde en voksen tæt ved hende, som med det samme kan berolige og hjælpe hende videre i søvnen, når hun efter 30-40 minutter viser tegn på at ville vågne... Prøv at finde ud af, hvad der sker, når hun vågner og se om børnehaven kan ændre noget her, så hun får mulighed for at sove lidt længere i børnehaven.

Jeg synes ikke umiddelbart, at du skal putte hende allerede kl 19. Hun er ikke parat til at sove før klokken er 20.30, og hun bruger ofte allerede nu en time i sengen om aftenen, før hun falder i søvn. Hvis du begynder at putte hende tidligere, så sover hun ganske givet ikke tidligere, men det kan have modsatte effekt, så hun begynder at være mere og mere vågen og få sværere og sværere ved at sove. Ingen kan sove på kommando - det kan du ikke og det kan vores børn ikke. Det svarer til, at du går halvanden time tidligere i seng end du plejer, fordi du skal tidligt op - og her vil du sandsynligvis heller ikke kunne sove, men vil blive frustreret, ligge og vende og dreje dig osv. og vil sandsynligvis til sidst rejse dig og stige ud af sengen.. Hvis du skal bruge 1-1.5 time på at falde i søvn, så ville du blive temmelig frustreret, og det bliver jeres datter naturligvis også.

Jeg er derfor ikke tilhænger af at du forlænger din datters nattesøvn ved at putte hende allerede kl 19. Faktisk er jeg mere tilhænger af, at du ikke putter hende før klokken er 20.15 til 20.30, hvis hun ikke ...


Annonce

... sover før det tidspunkt. På den måde lærer du hende, at det at komme i seng er forbundet med et ritual, der varer ca 15 minutter, og hvor I f.eks. kan tale lidt om dagen, læse en godnathistorie eller lignende. Og samtidig skal hun så stadig op til samme tid om morgenen. Og så må hun et eller andet sted have lov til at regulere sin dagssøvn, som hun har behov for. Det er vigtigt, at hun stadig tilbydes en middagslur, og kan hun sove et par timer, så skal hun naturligivs have lov til det, og det er også meget vigtigt at skabe rammerne for, at det kan lade sig gøre - men hvis hun nogle dage sover kortere lure, så må du gå ud fra, at det er sådan behovet er lige nu.

Vi kan naturligvis sagtens blive enige om, at 10 timers nattesøvn og 30-40 minutter dagssøvn er for lidt til en pige på godt 2.5 år. Det ville være rigtig godt, hvis hun også i børnehaven kunne sove et par timer til middag. Og hvis det fremadrettet viser sig, at hun ikke kan sove mere om dagen, så må du gerne forsøge at forlænge hendes nattesøvn. Men ikke ved at komme hende i seng kl 19, derimod ved gradvist at rykke hendes puttetidspunkt frem. Det vil sige, at du i en periode ikke skal putte hende før kl 20.30, fordi hun normalt først sover der og så skal du i løbet af de næste 5-6 uger gradvist rykke tidspunktet frem med ca 15 minutter. Det vil sige, at hun så puttes 20.15, 20.00, 19.45, 19.30.. hele tiden med samme genkendelige ritual, så hun ved hvad der foregår og er forberedt på at nu er det sovetid, men hvor hun ikke vænnes til at ligge og blive frustreret i sengen...


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Lige nu tænker jeg dog, at du skal bibeholde hendes søvn fra 20.30-06.30 og tilbyde hende en daglig middagslur. Tale med børnehaven om, hvorvidt de kan gøre noget for at forlænge hendes dagssøvn, men ellers så lade hende flekse sit behov. Det er naturligt en ny stor verden at starte i børnehave, og selvom hun går i integreret institution og derfor kender huset, så er der bare en masse nyt at forholde sig til på den nye stue, i den nye afdeling. Og det reagerer hun naturligt på - f.eks. ved at have svært ved at sove til middag. Giv hende derfor også lidt tid, og se hvad der sker :)

Rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad

De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Fennikel, Fennikelte og børn

Fra 6 mdr´s alderen kan du give børn rigtig mange forskellige slags grøntsager. Vær dog opmærksom på bl.a. fennikel, som indeholder nitrat, og som derfor ikke bør udgøre mere end 1/10 af portionen. Alternativt bør det kun gives med 14 dages mellemrum.

Nitrat omdannes let til nitrit. Nitrit i stor mængde giver opkastninger og blåfavning af huden, fordi det reagerer med blodets hæmoglobin, så det ikke kan binde sig og transportere ilt rundt i kroppen.

Det anbefales...

Læs mere i Babylex

Hoppegynge

En hoppegynge anbefales ikke. Sundhedsstyrelsen skriver: "Til sunde børn frarådes hoppegynge og gangstole, da de forsinker normal udvikling. For handicappede børn gælder særlige regler, spørg sundhedsplejersken, lægen eller fysioterapeuten". Kilde, Sunde Børn, sst. 2003.

En hoppegynge belaster barnets ryg og ben og barnet får ikke en bedre balance af at sidde i en hoppegynge, det er ren underholdning og det kan barnet få på anden måde. Når barnet sidder i en hoppegynge er det en...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for en virkelig god brevkasse/side. Du gør et fantastisk stykke arbejde.

Kærligste Hilsener
Mia, gravid med sit første barn.


Annonce