Annonce

Annonce

Svar: Putning - dreng 3 måneder


10. maj 2017

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære H.

Tak for dit brev og velkommen til - og tillykke med den lille dreng :)

Jeg tror umiddelbart, at I putter jeres dreng for tidligt. Det er nemlig sådan, at børn i 3-4 måneders alderen ofte vil have en søvnrytme, hvor de går sent i seng. Mange børn sover ikke før klokken er mellem 21-23... Det bliver mange forældre forvirrede over, fordi mange tror, at børn skal sove senest kl 20... men det skal de altså ikke nødvendigvis i den alder :)

Jeg vil anbefale, at I forsøger at arbejde på en rytme, hvor jeres dreng får 3 lure dagligt - en formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på eftermiddagen. Alt efter hvor tidligt og hvor sent han starter dagen, kan han måske godt have behov for 4 mindre lure, og det vil også være okay.

Det er meget normalt, at de 3 lure er lidt korte i 3-4 måneders alderen. Jeres dreng er ikke længere et spædbarn men en aktiv lille baby, og han er og bliver mere og mere opmærksom på verden og alt, hvad der sker omkring her. Han vil rigtig gerne følge med og opleve, han vil ikke gå glip af noget - og derfor er det helt normalt, hvis han har brug for lidt hjælp til at koble fra, når han skal sove, ligesom han godt kan have brug for hjælp til at blive holdt sovende, når han først sover.

De fleste børn trives rigtig godt med ca. 15 timers søvn i døgnet i denne alder. Ofte fordelt sådan, at han sover f.eks. 10 timer om natten f.eks. fra kl 21 til 07 og så sover han 5 timer i løbet af dagen, fordelt på 3 (eller 4) lure.

Det kan være en god idé at vænne ham til at sove i sin barnevogn og I må gerne udnytte den til f.eks. dagligt at give ham en længere middagslur. I må gerne trille ham en tur, for på den måde at vænne ham til at sove en længere lur midt på dagen, så han begynder at få en indre fornemmelse for dette :)

Det er også en god idé, hvis han kan få mælk som en fast del af sit putteritual. Jeg kan ikke se om han ammes ...


Annonce

... eller tilbydes flaske, men uanset hvad, så bør han få mælk i maven før han skal sove. Det vil hjælpe ham til at overgive sig til søvnen og samtidig gøre, at han sover en længere lur, før han vågner op og naturligt er sulten igen.

Det er altid lidt svært at lave plan for et barn som kun er 3 måneder gammel, men det kunne se nogenlunde således ud:

Tidlig morgen 06: Ammes/flaske og sover lidt videre. Nogle børn har brug for lidt ekstra mælk igen, når dagen begynder

Formiddag 9.30: Ammes/flaske

Puttes til formiddagslur

Frokost 12-13: Ammes/flaske

Puttes til middagslur. Meget gerne i barnevognen, hvor I kan gøre det til en fast rutine at trille ham en tur :)

Eftermiddag 16: Ammes/flaske


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Sover sin 3 lur

Aften 19.30-20: Ammes/flaske - spiser ofte hyppigt om aftenen og fylder sig på den måde lidt ekstra op til natten...

Puttes til natten, tidspunktet afhænger lidt af hvor sent den 3 lur ligger og hvor lang tid den varer

Sen aften eller først på natten 23-01: Ammes/flaske

Midt nat: Ammes/flaske og sover videre

Prøv om I kan gøre aftenerne til familietid, hvor I lader ham være sammen med jer, hygger, pludrer, ligger lidt på tæppet, ligger hos jer, mærker jer og jeres ro og lader roen falde over sig - og put ham så, når I kan fornemme at han er parat.

Når du putter ham, så svøb ham, så han føler sig omsluttet. Det vil hjælpe ham til at koble fra overfor verden. I kan også give ham en sut/sutteklud eller lignende, så han har noget fast, noget genkendelig og dermed noget trygt. Med den alder han har nu, er det fint med små genkendelige ritualer.

Jeg håber, at ovenstående tanker og skitserede dagsplan vil hjælpe jer lidt videre og give lidt idé om, hvad I kan forvente lige nu :)

I kan læse meget mere om søvnen i bla. 3-4 månederes alderen i min bog "Helens bog om børn og søvn" :) Jeg glæder mig til at følge jeres lille familie :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sexliv

Der er meget forskelligt hvornår både kvinden og manden har lyst til at genoptage sexlivet efter en fødsel. For nogle par går der mange måneder før de begge er parate.

Mange tror at det kun er kvinden der skal være parat, fordi det jo er hende der har født, men mænd der har oplevet deres kone føde og har set barnet komme ud af vagina, kan også have svært ved at genoptage sexlivet.

Efter fødslen er kvindes hormonbalance anderledes, end før hun blev gravid, og en...

Læs mere i Babylex

Madpakke og børn

Når barnet begynder i pasningsordning, vil det mange steder selv skulle have en madpakke med hjemmefra.

Det er altid vigtigt at give barnet et varieret tilbud af fødevarer - det kan være rugbrød eller anden form for fiberholdigt brød, det kan være pasta sammen med rester fra aftensmaden, kød, fisk, frugt og grønt. Jo mere variation, jo bedre :)

Det er en god idé at give barnet ting med, som er pakket lidt hver for sig. Mange børn er glade for at have en madkasse,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for din plan for dagen, både hvad angår søvn og mad. Det er lykkes os at overholde din plan og det har været guld værd. Nu sover vi alle sammen meget bedre om natten.

De sidste 3 uger, har han faktisk kunne sove fra kl. 20 til 06 hver nat - og det er fantastisk, før vågnede han en gang i timen!

Tak fra drengens forældre


Annonce