Annonce

Annonce

Svar: Når putningen ender i gråd


9. maj 2017

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Kris

Tak for dit brev og fine beskrivelse :) Jeg vil gerne dele lidt tanker med dig, og så må du selv vælge til og fra, hvad du tænker, at du kan bruge.

Det lyder lidt for mig som om, at din lille dreng måske har fået lidt tendens til at powernappe, når han spiser. Altså at det bliver lidt for hyggeligt og lidt for tæt, når han ammes, så han der får sovet lidt, og når han så skal puttes, så vågner han op og er lidt for frisk. Derfor skal du være opmærksom på, at han ikke falder alt for meget hen ved brystet, når du ammer ham, men forsøge at holde ham lidt igang undervejs, så han spiser lidt mere effektivt.

Jeg tænker også, at det godt kunne lyde som om, at han begynder at have brug for lidt længere vågenperiode i løbet af dagen, så han nu kommer til at sove 2 lidt længere lure + en powernap og ikke sover op til 4 korte lure dagligt. Det er vigtigt, at du gør hans vågne perioder til aktive perioder, og hjælper ham med at blive stimuleret rigtig godt både motorisk og mentalt. Og jeg vil faktisk anbefale dig, at du i en periode forsøger at lægge et bad ind før middagsluren. Badet kan være med til at stimulere ham godt, sikre en lidt længere middagslur og være med til at skabe en rytme med to længere lure og en powernap.

Nogle børn har især i 6-7 måneders alderen en tendens til pludselig at vågne efter 30 minutters søvn og søge brystet igen. Og det kunne også være det, som spiller ind hos jer allerede nu. Her kan man vælge at lægge til igen, når han vågner og søger brystet og lade ham spise færdig og derefter putte ham igen. Men man kan også forsøge at lægge en skiftning ind mellem amningen før putning. Det vil sige, at du ammer ham rigtig godt fra det ...


Annonce

... ene bryst, skifter ham, så han vågner lidt op til dåd igen, lægger ham til modsatte bryst og først derefter putter ham. På den måde kan du nogle gange forebygge, at han får den opvågning efter kort tids søvn, hvor han søger brystet igen.

Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Tidlig morgen 06: Ammes og sover videre indtil dagen så starter mellem 07-08

Formiddag ca. 9.30: Ammes og puttes til formiddagslur

Frokost 11-11.30: Tilbydes lidt grød, evt. med frugtmos som topping, vand af kop.

Kommer i bad, aktiveres rigtig godt både motorisk og mentalt, så han stimuleres og bruger sig selv, frotteres godt med håndklædet, smøres med lidt creme osv.

Ammes og puttes til middagslur måske kl 13-13.30 - det kommer an på, hvor lang formiddagsluren er.

Eftermiddag 16-17: Ammes


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Sover dagens 3. lur, som ofte er en kort powernap på ca 30 minutter.

Aften 18: Tilbydes lidt grøntsagsmos, vand af kop.

Ammes/flaske og puttes til natten ca kl 19.30-20 - tidspunktet varierer efter hvornår dagens 3. lur ligger og hvor lang den er.

Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt.

Midt nat 03: Ammes x en efter behov - de fleste børn begynder først at kunne undvære amning her i 6 måneders alderen.

Jeg håber, at ovenstående giver lidt idé om, hvordan I kan komme videre :) Og med hensyn til, hvis han bare ligger og snakker og er glad, så må du naturligvis gerne lade ham ligge - måske vil han så falde i søvn af sig selv, når han er parat. Men hvis han er ked af det og tydeligt protesterer mod søvnen, så skal du tage ham op, trøste og berolige og så forsøge at putte ham, når han igen viser sig parat:)

Rigtig meget held og lykke!

Rigtig god St. Bededagsferie til jer :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

At sove igennem

Hej Helen Min søn er nu blevet 6 måneder og jeg tænker, at det derfor er...

Læs hele brevet og Helens svar


26. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

Svær putning - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen, Et spørgsmål til putning. Vores dreng på 2.5 år har altid...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Allergidisponerede børn

Når man taler om allergidisponerede børn skelner man imellem dobbelt forældre disposition og svær enkeltdisposition.

Dobbelt forældredisposition er når begge forældre har/har haft flerårig, svær lægediagnosticeret behandlingskrævende atopisk sygdom (Astma, rhinit, børneeksem eller sikker fødevareallergi).

Svær enkeltdisposition er når en af forældrene og/eller søskende har/har haft flerårig svær lægediagnosticeret, behandlingskrævende atopisk sygdom (Astma, rhinit,...

Læs mere i Babylex

Barselshvile

Førhen i tiden var kvinder som lige havde født indlagt på sygehuset i flere dagen inden de kom hjem. I dag kommer man hjem så snart man har lyst og føler sig parat til det og det sker også at man kommer hjem før man som mor egentlig føler sig helt parat ... Det er mere og mere almindeligt at gå hjem allerede få timer efter fødslen.

Når man går tidligt hjem, så vil det være rigtig godt at den nybagte far har mulighed for at tage nogle dage fri, så den lille nye familie kan lære...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tak for hjælpen - det virker!!

Jeg vil takke dig for din støtte i vores søvnprojektet. Det virker så godt, at vi indimellem synes det er for godt/let til at være sandt. I går havde jeg veninder på besøg og alligevel var det så let som ingenting. Det er en lettelse og putningen er blevet en fornøjelse for alle parter.

Det var lange 5 uger for at få det til at fungere, men det hele værd!

Tusinde tak for din støtte.

Fra to nu langt mindre trætte forældre


Annonce