Annonce

Annonce

Svar: Dårlig og urolig nattesøvn


6. januar 2017

Kategori:
Alder:
10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære forvirrede og trætte mor

Tak for dit brev og fine beskrivelse :)

Der sker udviklingsmæssigt rigtig meget med jeres dreng lige nu - han er naturligt motorisk urolig, kravler, sætter sig, rejser sig og har derfor rigtig svært ved at finde fysisk ro, når han skal sove. Derfor er det rigtig godt, at du hjælper ham med at koble fra og finde roen, sidder der, lægger en berolignede hånd på ham, giver ham flasken osv. så han falder i søvn i sin seng og dette ofte i løbet af 10-20 minutter, det lyder super godt og rigtig fint i forhold til hans alder.

Du skal dog være opmærksom på ,at han ikke bør falde i søvn med sin flaske i munden. Det er vigtigt, at han når at slippe flasken, før han sover helt. Det vil sige, at du stadig meget gerne må give ham flasken, men det vil være rigtig godt, hvis I kan nå dertil, at han slipper flasken, smiler til dig, triller om på siden og sover:)

Vær også opmærksom på, at du ikke per automatik kommer en sut i munden på ham, hvis og når han vågner. Det er helt okay og rigtig fint, at du om aftenen skal ind til ham et par gange, lige hjælpe ham med stillingskift, blive lagt ned, få dynen på, som han har sparket af osv. Igen skyldes det den store udvikling, som han går igennem lige nu - men pas på, at du ikke kommer en sut i munden på ham, hvis han ikke har behov for den. Det er stillingskift, som han har behov for, ikke nødvendigvis sutten :) Giver du ham sutten fast, hver gang han vågner, kan det medføre det, som jeg kalder for vanebetinget afbrudt søvn, hvor han begynder at vågne, netop fordi han mangler sin sut...

Det spiller naturligt også ind, at han nu er begyndt i dagpleje. Det er en stor ny og fremmedverden og der er rigtig mange ting, som han nu skal forholde sig til. Det er nye børn, dagplejer, andre forældre. Det er en helt ny rytme, nye rutiner - en anden måde tingene bliver gjort på. Det er adskillelsen fra dig, at han pludselig ikke ved, hvor du er og skal finde ud af at knytte sig til en anden. Det er gråd fra andre børn, højere lyde, eet helt andet rum at være i... Der er rigtig meget, som skal bearbejdes.

Og alle oplevelserne bliver netop bearbejdet, når han sover. Og derfor drømmer han også ekstra meget lige nu - og har ekstra meget brug for at mærke dig, for at vide, at du ikke er forsvundet fra ham. Han er stadig så lille, at han ikke forstår, hvor du går hen. Når han ikke kan se dig, tror han du er væk. Han kan ikke forholde sig til tid, og ved derfor ikke, at du kommer, når han har sovet til middag, ligesom han ikke forstår en forklaring, så det hjælper ikke rigtigt at dagplejer siger, at "mor er på arbejde" eller "mor kommer igen". Hun må meget gerne sige det til ham, for stille og roligt begynder han at forstå, hvad det betyder - at mor ikke er forsvundet. Men lige nu forstår han det ikke:)

Så når han skal sove, vil han naturligt have behov for at mærke dig ekstra tæt på. Han klynger sig lidt mere, har brug for ekstra fysisk kontakt, fordi det netop bekræfter ham i, at du ikke er forsvundet :) Og det er derfor, at han om natten kravler hen over dig og nogle gange næsten kan virke til at ville "krybe ind i dig", fordi det er vigtig for ham lige nu at mærke dig helt :) Og det samme tidlig morgen - drømmeaktiviteten er ofte stor hen mod morgenstunden, så når han ...


Annonce

... vågner her, kan det sagtens være af en drøm - og lige nu lyder det som om, at det hjælper ham at komme i sansegyngen. Det giver ham måske følelsen af at være omsluttet, føle sig holdt, han bliver vugget ganske let, og i den sover han så let et par timer eller mere igen...

Jeg synes et eller andet sted, at det er værd at prioritere søvnen fremfor risikoen for de dårlige vaner. Naturligvis skal du holde fast i det, som han allerede kan - f.eks. falde i søvn i egen seng, så han forbinder sin seng med stedet, hvor han sover. Ligesom du som sagt skal lære ham, at han ikke behøver flaske eller sut i munden for at kunne sove, men kan beroliges med din hænder, stillingskift osv. Men du skal også gøre det, som virker. Og lige nu er det vigtigt, at han får sin søvn tilstrækkeligt dækket. Søvnen er vigtig for at han får bearbejdet dagens oplevelser og det hele lagrer sig i ham osv. Men søvnen er også vigtig for, at han overhovedet har overskud til at være i dagpleje, være adskilt fra dig og kunne overskue den store nye verden...

Jeg er derfor tilbøjelig til at sige, at hvis det lige nu kan give 2-3 timers ekstra søvn at putte ham i sansegyngen, så kan det være en god prioritering. Men du skal naturligvis være opmærksom på, at når han er kørt godt ind i dagplejen, har vænnet sig mere til hverdagen, udviklingsmæssigt begynder at være et andet sted osv. så skal I også prøve at komme væk fra, at han skal sove i sansegyngen tidlig morgen og forsøge at lære ham, at han godt kan fortsætte nattesøvnen i sin seng...

Du kan evt. forsøge at flytte ham tilbage i egen seng i løbet af natten. Altså tage ham op, give ham den nærhed han søger kl 23 og her evt lade ham sove lidt hos dig - men når han så sover tungt, flytte han tilbage i egen seng igen, så han begynder at opleve, at han faktisk også vågner i egen seng om morgenen...


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Sygdom gør naturligt ikke noget godt for søvnen, og det er håbløst, nærmest umuligt at skabe gode søvnvaner under sygdomsperioder. Derfor skal du naturilgvis også tage hensyn til, at årstiden desværre ofte medfører flere sygdomsdage, ligesom start i dagpleje gør - mange børn bliver syge, når de starter i dagpleje eller institution, fordi de naturligt udsættes for en masse vira og bakterier, som de ikke har mødt før... det hører desværre med.. :(

Med hensyn til flaskeudtrapning, så lyder det som en rigtig god idé at trappe ud af flasken kl 23 ved at tilbyde ham mindre og mindre her. Det vil være rigtig godt, hvis I også giver ham en godnatgrød om aftenen, som kan mætte ham lidt ekstra og være med til at gøre, at han bedre kan undvære sin flaske :)

Næste flaske fjernes, når han bliver ca 12 måneder - og det vil ofte være flasken før middagsluren. I stedet kan han tilbydes lidt mælk af en kop og måske en banan og direkte derefter blive puttet :)

Og den sidste flaske - det vil sige flasken før putning - fjernes så ofte når han måske bliver 13-14 måneder gammel. I stedet kan han en overgang tilbydes mælk af kop og samtidig introduceres et nyt godnatritual f.eks. med godnathistorie, puttebamse og putteklud. Flasken fjernes altså ikke bare fra den ene dag til den anden, men erstattes af et nyt ritual, der vil følge ham og fungere godt for jer alle fremover :)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Fødsel

En graviditet varer normalt 40 uger, men naturen er ikke altid sådan, og nogle gange går fødslen igang før, andre gange senere. Føder du mellem uge 37+0 og 41+6 siger man, at du har født til tiden.

Mange kvinder oplever plukveer i graviditeten. Det er sammentræninger af musklerne i livmoderen, og det er måden, at livmoderen forbereder sig til fødslen på. I starten er disse sammetræninger uregelmæssige, men i takt med at fødslen nærmer sig, bliver sammentrækningerne mere...

Læs mere i Babylex

Calcium

Calcium findes hovedsagligt i mælkeprodukter, herunder modermælk og modermælkserstatninger.

Calcium er vigtigt til opbygning af skelettet og er derfor af stor betydning for børn, der naturligt skal vokse meget. Hvis barnet ikke får calcium nok, vil der frigøres calcium fra skelettet for at opretholde koncentrationen af calcium i blodet.

Børn der ammes eller får flaske får dækket deres behov for calcium derigennem og det anbefales at børn får modermælk eller...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dit svar ang. vores datter. Jeg tror virkelig, at du ramte plet med dit svar!

Mor til sensitiv pige på 4 måneder


Annonce