Fødsel
6. marts 2022
En graviditet varer normalt 40 uger, men naturen er ikke altid sådan, og nogle gange går fødslen igang før, andre gange senere. Føder du mellem uge 37+0 og 41+6 siger man, at du har født til tiden.
Mange kvinder oplever plukveer i graviditeten. Det er sammentræninger af musklerne i livmoderen, og det er måden, at livmoderen forbereder sig til fødslen på. I starten er disse sammetræninger uregelmæssige, men i takt med at fødslen nærmer sig, bliver sammentrækningerne mere regelmæssige og bliver til rigtige veer.
Fødslen kan også starte med vandafgang. Det er dog ikke som i filmversionen, hvor vandet går, og den kommende mor må sættes i en kørestol og suse af sted til fødestuen. Hos nogle kvinder går vandet, som i en skylle, hos andre kvinder siver vandet langsomt ud.
Du skal altid ringe til dit fødested, hvis du oplever, at vandet går, så I kan aftale, hvordan I skal forholde jer. Hos ca. 80% af de kvinder, der starter med at have vandafgang, kommer der spontane veer i løbet af 24 timer. Sker det ikke, så vil man ofte anbefale, at fødslen bliver sat igang, da der ved vandafgang er hul på fosterhinderne og dermed risiko for infektion.
Fødslen inddeles i 3 stadier:
1. Udvidelsesperioden. Det er der, hvor fødslen er ved at være igang. Livmoderen trækker sig sammen, og barnet presses ned mod fødselsåbningen. Livmoderhalsen afkortes, og livmodermunden begynder at ...
... åbne sig. Udvidningsperioden inddeles i en latent fase og en aktiv fase.
2: Uddrivningsperioden. Det er den fase, hvor barnet trænger længere ned i bækkenet og ti sidst når så langt ned, at du når til pressefasen. Dit barn står på hovedet i dit bækken, og du får en en trang til at presse barnet ud. Denne fase afsluttes med, at dit barn bliver født. Uddrivningsperioden inddeles i nedtrængningsfasen og pressefasen.
3. Efterbyrdsperioden. Efterbyrden er din moderkage. Moderkagen har under graviditeten sikret dit barn alt det, som barnet har haft behov for. Efter fødslen begynder din livmoder at trække sig sammen, og moderkagen udstødes. Det sker ofte ca. 15 minutter efter, at barnet er født, men kan også ske lidt senere.
Det er en god idé at overveje forskellige fødestillinger, og det er meget individuelt, hvordan man har det bedst. Det kan også sagtens tænkes, at det du troede ville være bedst ikke viser sig at være det, når først fødslen er igang. Nogle har det bedst med at gå lidt rundt eller vil helst stå op, andre har det bedst med at ligge ned. Måske har du det bedst med at ligge på alle fire... Hvis du står, sidder eller ligger forøverbøjet, f.eks. hen over en sækkestol eller lignende, så kan tyngdekraften hjælpe lidt til, når barnet skal ud. Lyt til din jordmoder undervejs i fødslen, så I sammen finder ud af, hvad der fungerer bedst for både dig og dit barn.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Min mand og jeg har så ofte talt om, at vi burde skrive til dig og fortælle, hvor fantastisk din brevkasse er.
Vi har aldrig selv skrevet til dig, men har fundet svar på så mange spørgsmål via dine svar til andre i lignende situationer.
Jeg beundrer dine evne til at formidle, og jeg elsker din tilgang til børn og forældre og alle de ting man sammen kommer igennem!
Dine svar stemmer så utrolig fint overens med præcis den måde, vi forsøger at være forældre på. Som førstegangs-forældre betyder det helt utrolig meget, at finde opbakning et sted man har tillid til og kan identificere sig med. Og det kan vi hos dig!
Det er så rart at have dine ord med i bagagen, hvis noget er svært eller andre synes, vi f.eks. burde skælde ud, når vores søn et par gange har haft det, du beskriver som fortvivlelses-anfald - er det så rart at kunne sige, at vi ikke er de eneste, der mener, det skal tackles helt anderledes.
Så kære Helen, tusind tak for dine altid inspirerende og varme svar - Tak for dig! Det er fantastisk at kunne søge råd og vejledning på alle tider af døgnet i din brevkasse!
De varmeste hilsner med ønsket om en rigtig god dag - uden tvivl også fra min mand.
Familien S




