Annonce

Annonce

Svar: Lidt svært med putning


14. december 2015

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Mor til lille M.

Tak for dit brev, - hvis ikke jeg har fået sagt tillykke med lillebror før, så stort tillykke med at I har fået ham - og hvor dejligt - det lyder som om, at han trives rigtig godt!

Det er ikke helt så hårdt at spise af en flaske, som det er at spise af et bryst. Mælken flyder lidt lettere - og det gør nogle gange, at børn ikke falder i søvn med flasken på samme måde, som de falder i søvn med brystet.

Det kan være helt okay, at du efter flaskegivning sidder med ham i armene, svøber ham, så han på den måde hjælpes til fysisk at have lidt samling på sig selv, og så sidder med ham, vugger ham lidt og på den måde luller ham i søvn. Hvis han efter at være faldet i søvn på denne måde sover godt - kan sove et længere søvnstræk, vågner op, frisk og parat til at lege eller om natten sover 4 timer, vågner op og får flaske igen - så er det helt fint og helt okay at gøre sådan. Det er kun, hvis han begynder at vågne en gang i timen og ikke kan komme videre i søvnen, uden at du tager ham op og vugger ham, at det kan være et problem...

Han bliver dog fysisk tungere og sværere at sidde med. Han bliver også større og det gør det ekstra svært at svøbe ham - derfor kan det nogle gange være en idé at bruge en sovepose. Det kan være en voksipose, slee-bee, duni-duo, drømmepose osv. Der findes mange forskellige modeller i mange kvaliteter og til mange priser. Det at blive puttet i en sovepose kan gøre det lettere for ham, at blive flyttet fra din favn og ned, hvor han skal sove. Han vil stadig føle sig omsluttet og han vil stadig blive hjulpet til fysisk ro, men det vil være posen og ikke dine arme, som omslutter ham. Og for nogen har det en rigtig god effekt. Andre har det lige så fint med at blive puttet i en sovedragt og med en dyne...:)

Det kan også nogle gange hjælpe, at du tilbyder ham flasken, der hvor du ...


Annonce

... ønsker han skal sove. Så han får flasken i barnevognen eller i tremmesengen. Det hjælper ham til at koble fra og det skift, som er mellem favn og ned, hvor han skal sove, som nogle gange lyder til at vække ham yderligere og gøre det sværere at komme ind i søvnen - det skift får han ikke på denne måde. Hvis du vælger at give ham flasken i barnevognen eller i sengen, så vil det være rigtig godt, at du eleverer hans hovedgærde lidt, så han ikke ligger helt fladt. Det kan du gøre ved f.eks. at komme en lille pude ind under madrassen, så hele madrassen løftes lidt op...

Det er som sagt helt okay, hvis du luller ham i søvn i dine arme, eller du triller barnevognen. Det kan også være en idé med brio bedrockers, så du kan bevæge sengen lidt - det kan dog sagtens tænkes, at det vil være tilstrækkeligt, at du står med hænderne på ham og vugger ham blidt der, hvor han ligger, og på den måde får ham lullet ind i søvnen igen. Generelt gælder, at det vil være rigtig fint, at du forsøger at hjælpe ham ind i søvnen med så lidt aktivitet fra din side som muligt. Hvis han kan lære at sove i sin seng eller barnevogn mod at du står med hænderne på ham og beroliger ham, så er det rigtig godt i forhold til, at du skal tage ham op, gå rundt med ham i armene eller du skal trille flere kilometer med ham i barnevognen:)


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Jeg tænker også at tiden naturligt vil arbejde lidt for jer. Når han begynder med skemad, og stille og roligt begynder at få dette fast, så vil der komme mere rytme. Det vil være rigtig godt at arbejde på, at han her tilbydes skemad, når han vågner af en lur og tilbydes flasken før han så skal sove igen. Det kan gøre, at flasken i tiden fremover, får lidt mere beroligende og søvndyssende effekt, end den har lige nu:)

Jeg håber, du kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat :)

Og rigtig god jul til jer alle fire!:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

At sove igennem

Hej Helen Min søn er nu blevet 6 måneder og jeg tænker, at det derfor er...

Læs hele brevet og Helens svar


26. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

Svær putning - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen, Et spørgsmål til putning. Vores dreng på 2.5 år har altid...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Kræsenhed

Når barnet er kommet i gang med skemaden, så er det meget vigtigt at introducere så meget forskelligt af familiens mad som muligt.

Når barnet først er blevet 1 år, så er appetitten og lysten til at smage noget nyt ikke særlig stor.

Prøv altid at servere det samme for barnet som I selv spiser og se altid ud som om I nyder maden. Lad være med at vise barnet for meget interesse, men lad det spise uden at presse det.

I må respektere at der er noget mad,...

Læs mere i Babylex

Pethidin ved fødsel

Pethidin er et morfinlignende stof, som især blev brugt ved fødsler førhen i tiden. I dag vil man ofte vælge at tilbyde den fødende en epiduralblokade i stede, hvis hun har voldsomme smerter. I særlige tilfælde kan man dog stadig vælge at give pethidin til fødende. Det gives som injektion, og virkningen indtræder efter ca ½ time.

Der er en del bivirkninger forbundet med at give pethidiin, blandt andet kan det nedsætte ve-aktiviteten, give den gravide kvalme og gøre hende svimmel...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Allerførst så tusind tak for din fantastiske brevkasse. Jeg har fulgt den på sidelinjen i et par måneder og er meget imponerede over dine gode råd og vejledninger

Mor til Sille 7 måneder


Annonce