Annonce

Annonce

Svar: Rytme i hverdagen


17. marts 2015

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Mariette

Tak for dit brev :)

Nu hvor jeres lillebror er 7 måneder gammel, lyder det som en rigtig god idé, at forsøge at arbejde på lidt mere fast rytme. Og at putte ham senere om aftenen, vil desværre ikke løse dit ønske om, at han skal sove længere om morgenen…

Det vil ofte være sådan, at børn i denne alder har brug for to lure dagligt, en formiddagslur og en middagslur - MEN hvis de står tidligt op og derfor sover deres lure tidligt hele dagen igennem, så vil de naturligt ofte have brug for en powernap sidst på dagen, for ellers bliver eftermiddagen for lang for dem. Og det lyder som om at jeres dreng stadig vil have brug for at sove tre gange dagligt...

For at skabe en fast rytme, vil det være rigtig godt, hvis dagen kan starte til samme tid hver dag - uanset om det er hverdag eller weekend. Ligesom det vil være rigtig godt, at du serverer dagens måltider til samme tid hver dag. Jo mere ens hans spisetider, aktivitetstider og sovetider ligger, jo mere påvirkes hans indre ur og jo mere vil han naturligt begynde at få en rytme, hvor du kan regne med hvornår han over, spiser, er vågen, aktiv osv.

Ud fra det du fortæller, så lyder det som en god idé at holde fast i at han tilbydes morgengrød ca. kl 6.45. Det passer ind i dagens rytme. Det lyder også som om, at han vil kunne sove formiddagslur, når I kører storebror i børnehave, og når I så er hjemme, så vil han kunne få mellemmåltid, frokost og så blive puttet til sin middagslur, hvor du gerne må arbejde på, at han så sover en længere lur.

I kører i bil til børnehave - måske bor I så langt fra børnehaven, at det er nødvendigt. Hvis ikke kan du overveje om I kan trille af sted med barnevognen og på den måde sikre lillebror en bedre og mere sammenhængende lur, fordi han kan sove i sin vogn hele tiden og ikke oplever at blive vækket, taget ind og ud af bilen osv. Han kan evt. starte med at sidde op, kikke på ...


Annonce

... verden og så først blive lagt ned, når han tydeligt viser sig parat til at sove.

En plan for dagen kunne se således ud:

Tidlig morgen 05: Flaske og sover videre

Morgen 6.45: Havregrød, vand af kop.

Storebror skal i børnehave og lillebror puttes samtidig til formiddagslur - og skal ikke have flaske først. Sover måske mellem kl 8-9...

Formiddag 9.30: Tilbydes frisk frugt i hånden, frugtmos, vand af kop

Frokost 11: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, vand af kop.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Flaske og puttes til middagslur ca 11.30-12 og må her meget gerne sove et par timer eller mere, hvis han kan..

Eftermiddag 15: Tilbydes flerkornsgrød med frugtmos som topping, vand af kop.

Puttes til sin powernap - den er nødvendig, da han sover tidligt hele dagen igennem og sover her måske bare ½ times tid

Aften 17.30-18: Familiemad, kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Vand af kop. Der skal være moset mad og også gerne kogte grøntsagsbuketter, en kartoffelbåd fra ovnen eller lignende, som han kan sidde med i hånden. Vand af kop.

Flaske og puttes til natten 19-19.30

Sen aften 23: Flaske, det der også kaldes et drømmemåltid og sover herefter uden yderligere mælk til næste morgen tidlig.

Hvis han nogle dage er rigtig træt om formiddagen og derfor sover sin længste lur her, så må det naturligvis være sådan. Så vil middagsluren dog rykke sig og vil dermed ligge senere og hans 3 lur kan så sandsynligvis springes over. Og det er okay, at han nogle dage har denne rytme. Stadig vil det dog være godt, hvis du kan holde fast i at han står op og puttes til samme tid - morgen og aften - og at du hele dagen igennem forsøger at holde fast i hans spisetider, så hele dagens rytme ikke skrider, men så du holder fast i det du netop kan holde fast i:)

Jeg håber, du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke med ham:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Nysgerrighed børn

At være nysgerrig er den egenskab, der giver barnet nye erfaringer, og dermed får barnet til at udvikle sig og blive mere intelligent. Små børn er født som små forskere, der er rigtig gode til at undre sig over ting de møder og være nysgerrige på den verden, der omgiver dem.

Et barn skal derfor ikke stoppes i at udforske verden, men skal have lov til at undersøge og bibeholde sit naturlige anlæg for nysgerrighed. Det lille barn skal således opfordres til at føle, gribe, smage og...

Læs mere i Babylex

Feberkrampe

Det lille barn evne til at kunne regulere sin temperatur er umoden. Det betyder, at nogle børn får krampe i forbindelse med, at de får feber. Temperaturen kan stige pludseligt, og når temperaturen stiger for hurtigt, kan temperaturreguleringscenteret i hjernen ikke følge med, og kramperne opstår.

Feberkramper opstår hos 2-5% af børn mellem 6 måneder og 5 år, og det er den hyppigste årsag til kramper hos børn. Feberkrampe er delvist arveligt, så end forældre eller søskende har...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen :-)

Ja der er mange spørgsmål for tiden.... rart man får gode råd og information fra dig!

Håber du har nøglen til en bedre nattesøvn for os to "gamle"... vi trænger efterhånden til en go nats søvn...

...og tak for dine tidligere svar - guld!

Mange hilsner
Sanne, mor til tvillinger


Annonce