Annonce

Annonce

Svar: Hun vil bare ikke sove - 12 mdr.


18. juni 2014

Kategori:
Alder:
12 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære M

Tak for dit brev :) Jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med dig og komme med lidt forskellige råd, som du kan prøve :)

Det er for det første vigtigt, at du er sikker på at puttetidspunktet er rigtigt. Ingen kan sove på kommando og du skal sikre dig, at din datter er træt nok til at sove, når hun bliver puttet - hun må ikke være overtræt og må heller ikke være for vågen.

For at være sikker på det rette puttetidspunkt er det nødvendigt med en fast rytme dagen igennem. Det vil sige at dagen skal starte til samme tid hver dag, uanset om det er hverdag eller weekend, arbejdsdag eller ferie - altså altid op til samme tid hver morgen. Når dagen starter til samme tid, så er der stor sandsynlighed for at hun også sover, spiser og er aktiv til samme tid hver dag og dermed også parat til at blive puttet til samme tid hver aften.

De fleste børn vil i 12-18 måneders alderen begynde at kunne nøjes med kun en lur dagligt. Det samlede søvnbehov vil være ca 13.5 time i døgnet, f.eks. fordelt sådan at barnet sover 2.5 time i løbet af dagen og 11 timer om natten. Din datter må naturligvis gerne sove mere om dagen men så vil hendes nattesøvn naturligt være kortere.

Med den alder hun har nu, er det vigtigt at hendes søvn ikke ligger efter kl 16, fordi al søvn der ligger der vil "æde" af nattesøvnen - det vil gøre at hun enten bliver svær at få til at sove, at hun vågner midt om natten og ikke kan sove eller at hun begynder at vågne tidligt om morgenen. Det er derfor vigtigt at hendes lure ligger så tidligt, at hun ikke sover efter klokken 16.

Det betyder også at hvis hun stadig har brug for to lure, så er det vigtigt at hun får en formiddagslur og en middagslur - og hvis hun f.eks. lige nu kun sover en lur og derfor så falder i søvn, når I er på vej hjem fra pasningsordning, så hun der lige powernapper lidt - ja så vil dette påvirke hendes putning og så er det bedre at hun får to lure - altså formiddag og til middag.

De fleste børn vil med den alder jeres datter har også begynde at have glæde af at få en puttebamse, putteklud, slaskedukke eller lignende. Fordelen ved en puttebamse eller putteklud er, at det er hende selv der styrer behovet og at hun kan have den med sig, når hun også skal puttes andre steder. Det vil sige at den kan fungere som substitut for dit, når hun skal passes og når og hvis hun vågner om natten og har brug for lidt trøst og ro.

Du kan altså lige nu med fordel bruge bamse eller klud samtidig med at du ammer og lade den følge med over i sengen, ligesom hun skal puttes med den om dagen, den skal med i bilen, i barnevognen osv. når I kører tur, den skal bruges, når hun er ked af det osv. så den følger hende fast og stille og roligt fylder mere og mere - bliver en naturlig del af hendes dag og af det at blive puttet.

Du kan også med den alder hun har nu, begynde at læse en godnathistorie. Hun kan stadig blive ammet og ...


Annonce

... derefter puttet i seng og så sidder du, læser lidt for hende, og hjælper hende på den måde til at ligge stille og roligt, lytte til hvad du læser og finde ro og falde i søvn. Du kan bibeholde amningen før putning så længe både du og hun synes det er dejligt, du kan også stille og roligt gå over til lidt mælk af en kop og derfra gå over til at hun tilbydes lidt vand.

Det er rigtig godt at du giver hende grød om aftenen - den skal ligge adskilt fra aftensmaden og meget gerne efter at hun også har fået et bad. Et bad vil hjælpe hende til at slappe af i kroppen og bedre kunne finde ro - badet virker bedst, hvis de ligger godt en time før hun skal puttes.

Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Morgen 7.30: Havregrød, letmælk af kop.

Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt og/eller frugtmos, Vand af kop.

Puttes til formiddagslur, sover her måske bare 45 minutter

Frokost 11.30-12: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, suppleres med kogte grøntsager, godt kogte pastaskruer, stykker af frikadelle eller lignende rester fra aftensmaden. Vand af kop.

Tilbydes en banan og en kop lun mælk og puttes til middagslur og sover her måske 1.5-2 timer.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. En portion tykmælk med revne æbler, frugtmos, rugbrødsdrys eller lignende. Vand af kop.

Aften 18: Familiemad, almindelige børnevenlige retter - kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Der skal være mad i stykker og også moset mad. Vand af kop.

Kommer i bad, gøres klar til natten. Frotteres rigtig godt med håndklædet, smøres med lidt creme osv.

Godnatgrød serveres kl 19.30-19.45 sammen med lidt lun mælk af en kop.

Ammes og puttes til natten ca kl 20.

Når du putter hende, så sætter du dig som nu med hende på værelset, ammer hende til ro og inden hun sover helt, så prøver du at flytte hende over i sengen, hvor du så lader puttebamse eller putteklud følge med. Prøv at vurdere, om hun her vil have glæde af en lille historie, måske vil hun have mere glæde af at du sætter dig, holder hænderne på hende og synger en stille sang. Så du hjælper hende med at slappe af i kroppen og finde roen, netop fordi du er der, tyngden fra dine hænder, varmen fra dine hænder osv. er med til at lulle hende ind i søvnen.

Hvis hun hopper rundt og slet ikke kan finde ro - og du ved at puttetidspunktet er rigtigt, hun har fået bad, har fået grød, er blevet ammet osv. så prøv at sidde hos hende og læs så lidt. Se om du kan få hende til at slappe af, når hun ser at du bliver der og når hun kan lytte til din stemme. Kan hun selv lægge sig ned? Hvis hun kan, så prøv at give hende den lille kommando "læg dig ned skat, læg dig ned", så hun selv gør det. Hvis hun ikke kan det, så er du nødt til at lægge hende og igen sidde med hænderne hos hende og berolige og hjælpe til fysisk ro.

Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad

De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Orlov

Som børnefamilie i Danmark, har I særlige rettigheder i forhold til at få orlov.

I har f.eks. begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.

Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter...

Læs mere i Babylex

Epiduralblokade ved fødsel

En epiduralblokade bruges til fødende kvinder, når man ønsker at smertelindre dem fuldstændig under f.eks. udvidelsesfasen, hvorefter man så kan trappe bedøvelsen ned, og den fødende kan presse sit barn ud. Det kaldes også en rygmarvsbedøvelse.

Man har på danske fødesteder idag mulighed for at få en "walking epidual", hvor den fødende har mulighed for at bevæge sig lidt mere. Den tager toppen af smerterne, men er ikke så kraftigt bedøvende, som en egentlig epiduralblokade er.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for de gode smid-sutten-lidt-væk-råd. Det er gået over al forventning. Barnet har nu kun sut om natten og i yderste fortvivlelses-tilfælde - og det accepterer han faktisk. Godt du findes! Vi manglede lige det der bløde spark i måsen :)

Tak fra en glad mor


Annonce