Svar: Amning + søvn

---

Hej med jer

Tak for jeres brev og velkommen til :)

Jeres datter har det, som jeg kalder for et søvnassocationsproblem - det betyder hos jer, at hun er afhængig af mors bryst for at sove. Og når hun er afhængig af dette, når hun forbinder brystet med at falde i søvn om aftnen, ja så vågner hun naturligt også og søger dette om natten. Hun er ud over brystet også afhængig af jeres nærhed og fysiske kontakt - hun falder i søvn tæt med mor om aftenen og har således ikke lært at sove i egen seng, så når hun vågner om natten, så søger hun naturligt mor igen og igen, og sover godt videre, når mor er der.

Jeg plejer at sammenligne det med at I falder i søvn ved siden af hinanden og den ene af jer, i løbet af natten, rejser jer og går væk. Den der sover tilbage i sengen, vil i løbet af natten vågne lidt op, registerer at den anden ikke er der og vil naturligt ikke kunne sove videre. I vil begynde at lytte, se om I kan høre noget, måske er det et toiletbesøg eller lignende. Hvis I ikke kan høre den anden, så sover I ikke videre, I begynder derimod at kalde og hvis I ikke får noget svar, så vågner I mere og mere op og tilsidst vil I stige ud af sengen og lede efter jeres partner - for han eller hun skal være der. Sådan faldt I i søvn og det er unaturligt at vedkommende pludselig er væk, det er utrygt.

Vi vågner alle sammen 10-20 gange hver nat. Vi skifter side, sparker dynen af, trækker dyne op om os osv. og vi registrerer med vores underbevidsthed at alt er som da vi faldt i søvn - hvis det ikke er det, så kan vi ikke sove videre, så vågner vi naturligt op, fordi noget er galt, det er utrygt. Derfor er det vigtigt at jeres datter nu lærer at falde i søvn, der hvor I ønsker hun skal sove - nemlig i hendes seng. Så sengen bliver det trygge og genkendelige sted, så hun kan fornemme, når hun vågner op, at hun stadig ligger der, hvor hun er puttet.

Det kan være en fordel at tage den ene side af tremmesengen og koble hendes seng til jeres seng - på den måde kan hun lærer at sove i egen seng og I kan stadig være i jeres seng. Samtidig har I mulighed for at lægge en beroligende hånd på hende, så hun kan mærke at I er der. Med den alder hun har, vil hun naturligt godt kunne krybe ud af sin seng og kravle over til jer og et eller andet sted tænker jeg, at det også er okay. Hun må gerne få denne tryghed og nærhed, hvis hun viser behov for det - men at hun kryber over og putter sig hos jer, er ikke ensbetydende med at hun skal have bryst.

Det vil være en rigtig god idé at I indføre en godnatgrød som en del af hendes putteritual og hun må også meget gerne få et aftenbad. Badet bør ligge 1-1½ time før putningen. Det betyder at hvis I spiser aftensmad kl 18, så kan hun komme i bad derefter, blive frotteret godt med håndklædet, få creme på, eller hvad hun nu har brug for, nattøj osv. få en godnatgrød sammen med en kop lun mælk og derefter blive puttet - godnatgrød og mælk af kop erstatter aftenamningen. Og så komme i seng f.eks. kl 20.

Du kan naturligvis også vælge at lade hende blive ammet som del af putteritualet stadigvæk - men det vil så være vigtigt at hun ikke længere falder i søvn med brystet, men oplever at hun godt kan sove uden. Ligesom hun ikke skal falde i søvn i din favn eller fars favn, eller ved at I begynder at gå rundt med hende eller lignende, men skal lære at falde i søvn ved siden af jer.

Det er ikke sikkert at jeres datter kan forstå, hvorfor hun nogle gange kan blive ammet og andre gange ikke kan. Derfor kan det godt forvirre hende og gøre hende ...

---

---

... ekstra ulykkelig, når og hvis I pludselig nægter hende brystet. Og derfor kan det nogle gange være bedre at stoppe helt med amningen, fordi hun så ved at det er slut og ikke forvirres af om man må ammes kl 20, men ikke på andre tidspunkter. Hun kan jo ikke klokken :)

Hvis du vælger at forsøge at amme hende stadig og gerne vil bibeholde amning en gang i døgnet, så kan det være en god idé at du lægger dig og ammer hende i dobbeltsengen og lader hende falde i søvn ved siden af dig - trækker brystet ud af munden og hun smiler til dig, pludrer lidt, triller om på siden og falder i søvn. Stille og roligt indføres så sammen med dette ritual hendes puttedukke, måske en klud der dufter af mor, kærtegn osv. og mor trækker sig mere og mere væk. Fra at hun ligger i favn med brystet, skal hun altså lære at ligge i favn, så ligge lidt længere væk og tilsidst kunne ligge i sin seng, koblet til mors seng, stadig med en hånd at holde i. Det kan altså godt være en idé at øge afstanden mellem mor og datter gradvist, så hun ikke mærker at I forsvinder, men vænner sig til at der ikke behøver være helt så nær og tæt kontakt, for at kunne sove.

Det kan også være en god idé at indføre en godnathistorie, ligge ved siden af hende og læse for hende. Her gerne, hvor hun ligger i sin seng og mor eller far lige ved siden af, dre læses højt, vises billeder og hun følger med i hvad der sker og stille og roligt lærer hun at falde til ro med dette ritual i stedet for brystet.

Det er altså ikke et spørgsmål om at give hende en kold tyrker, hvor I fjerner alt det trygge og nære og genkendelige hun har - men hvor I prøver gradvist at indføre et nyt ritual, som kan hjælpe hende til at sove godt fremover.

Det er naturligvis vigtigt at hun får både mad og væske nok hele dagen igennem, for ikke at behøve søge det om natten. Hvis hun tydeligvis er tørstig om natten kan hun tilbydes vand af en kop. Hvis du ammer flere gange om natten kan det også være nødvendigt at trappe dette ned, også for at du ikke får en brystbetændelse - dette gøres ved at lirke brystet ud af munden på hende igen og igen og stadig sætte kærtegn og andet i stedet. Men hvis hun lærer at sove uden brystet om aftenen, så vil hun naturligt også have lettere ved at sove uden om natten ...

---

---

I skal prøve at skelne mellem at give hende nærhed og fysisk kontakt og give hende brystet. Hun må gerne starte med at putte hos jer, få trygheden og mærke jer - fordi hun så bedre kan undvære brystet.

Det vil også være rigtig godt at mor i løbet af dagen, hvis jeres datter søger brystet, forsøger at forklare hende at det er slut, der er ikke mere. Ligesom når historien slutter, bogen klappes sammen og der ikke er mere historie, eller når tallerkenen er tømt og der ikke mere mad - der gestikuleres "slut" med hænderne og sådan er det også med brystet - det er slut, der er ikke mere. Og så naturligt rumme hende og de frustrationer der kommer, når hun mærker at det hun vil, ikke længere kan lade sig gøre.

Så første skridt vil være at hun lærer at falde i søvn uden brystet om natten og lærer at komme videre i søvnen om natten uden at få bryst i munden.

I stedet for bryst indføres så et nyt ritual, der er ligeså tryghedsgivende og dejligt, men som på sigt kan tage over - godnatgrød, mælk af kop, kærtegn, historie, godnatsang osv.

Næste skridt vil være at hun lærer at sove med det nye ritual og mere og mere på afstand af jer og i sin egen seng, med jer ved siden af :)

Håber at mine tanker hjælper lidt videre på vej, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---