Svar: Blefri i 6 mdr og tisser nu i bukserne
Kære Johanna
Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres dreng og dine tanker :)
Jeg kan godt forstå, at du tænker, om jeres dreng måske har en overaktiv blære - det du beskriver, kan godt lyde sådan. Ofte taler man dog ikke om overaktiv blære før efter 5 årsalderen, da man normalt ikke forventer, at børn yngre end 5 år har fuld blærekontrol.. heller ikke selvom jeres dreng har haft det indtil nu:)
Når det så er sagt, så tænker jeg, at med de symptomer jeres dreng har - at han holder sig til bristepunktet, og derfor pludselig næsten ikke kan nå toilettet, uden at der sker uheld, og at han samtidig også er begyndt at tisse meget hyppigt, som tegn på, at der kommer mindre portioner tis hver gang - så vil det være rigtig godt at hjælpe ham med at få lidt kontrol over vandladningerne igen.
Det betyder, at I skal gå tilbage til at hjælpe ham med faste toilettider - det vil sige, at han skal hjælpes ud på toilettet ca. hver 3 time, fordi I på den måde kan få trænet en mere viljestyret og bevidst kontrol af hans blære - og netop et 3 timers interval tænker jeg vil være realistisk. Det er normalt den tid, man forventer, at børn kan holde sig.
Toilettiderne bør ligge hensigtmæssigt i løbet af dagen f.eks. når I står op, og dagen begynder, og som det sidste før han skal i seng. De bør ligge i forbindelse med måltider, før han løber ud for at lege, før I kører op for at handler osv.. Så der bliver ilagt naturlige tissetidspunkter hele dagen igennem. Han skal ikke spørges, om han skal tisse, men skal tages i hånden og følges ud til toilettet "kom, vi skal lige tisse af, før vi kører".
I børnehaven er det vigtigt, at han ikke blot modtager en kollektiv besked, men at pædagogerne lige nu har et ekstra øje på ham og direkte til ham siger "du skal lige tisse, før du går ud", og på den måde både hjælper ham med at få det gjort, men også følger op ...
... på, at han rent faktisk gør det.
Det sker nogle gange, når børn har været renlige gennem en periode, at det pludselig ikke er så interessant at gå på toilettet, og samtidig kan det være svært at gå ud af en leg - og komme tilbage igen. Der kan derfor godt ske det, at han leger rigtig godt i børnehaven, mærker tissetrang men overhører denne, fordi legen er mere spændende, og fordi han måske er bange for, at han ikke kan være med, hvis han går ud, så han holder sig. Der ligger naturligt en vigtigt pædagogisk opgave her - de skal hjælpe ham med at få tisset af, før børnene løber ud for at lege, og også være opmærksomme på, at hvis han er nødt til at gå ud af en leg, så kan han have brug for hjælp til at komme med tilbage i legen igen - hvilket naturligt gælder alle børn :)
Det er også vigtigt, at I hjælper ham med at bruge tid nok på toilettet, når han sidder der. I kan hjemme med fordel have en lille kasse med bøger, som I kan sidde og læse højt, når han skal tisse.. så han på den måde hjælpes med at tisse færdig og dermed hjælpes med at tømme blæren helt.
I skal også være opmærksomme, hvis han er begyndt at stå op, når han tisser. Det kan være betydeligt sværere for ham at tømme blæren, når han tisser stående. Derfor bør I opfordre ham til at sidde på toilettet, når han tisser - også selvom han måske synes det er sejt at stå op :)
Det er godt, at I har fået tid hos lægen - det vil være en god idé, hvis I kan aflevere en urinprøve, så I sikrer jer, at jeres dreng ikke har en blærebetændelse. Han kan naturligt godt holde sig, hvis det gør ondt at tisse.
Det er også vigtigt, at I sikrer, at han ikke har forstoppelsesproblemer, da det faktisk godt kan være en medvirkende årsag til, at børn pludselig får svært ved at holde sig og begynder at tisse i bukserne...
Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke med ham:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare
Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om renlighed:
25. januar 2026 | Renlighed | 3 år, 6 mdr.
Hej, Vi har toilettrænet to børn tidligere, men vores dreng har problemer....
Viden om børn:
Proprioceptive sans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Den proprioceptive sans kaldes også muskel-ledsansen, stillingssansen og den kinæstetiske/bevægelsessans. Denne sans er kroppens evne til at opfatte bevægelse, muskelkraft, kropsstilling, og det sker ved hjælp af...
Zoneterapi
Zoneterapi er en alternativ form for behandling, som bruges i flere situationer.
Nogle oplever, at det virker smertelindrende under fødslen, og andre synes, det hjælper, når deres barn græder meget på grund af mavekneb eller lignende.
Zoneterapeuter findes mange steder. Hvis man ønsker at få zoneterapi under sin fødsel, kan man spørge på fødestedet, om en jordemoder kan tilbyde dette. Hvis man ønsker at bruge zoneterapi til sit barn, så skal man selv finde en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg bliver nødt til at skrive igen, for at fortælle, hvor glad jeg er for at du har den her hjemmeside!
Det er så fantastisk at have et sted, hvor der er en faglig person, men også utroligt omsorgsfuld, som gider at høre og svare på alle de bekymringer og tanker man har som mor. :-D
Kærlig hilsen
Camilla, snart mor til to





