Annonce

Annonce

Svar: 8-årig laver lort i bukserne


22. oktober 2016

Kategori:
Alder:
8 år, 4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Renlighed.

Kære fortvivlede bonusmor

Tak for dit brev og din åbne og ærlige beskrivelse af jeres dreng og alle dine tanker omkring det hele :)

Jeg tror bestemt ikke, at jeres dreng gør det med vilje. Han ved godt, at I ønsker, at han skal lave på toilettet, og han er flov over, at han ikke kan leve op til dette krav. Derfor siger han, at han ikke gør det, og derfor gemmer han sine underbukser i håb om, at I ikke opdager det... Det er ikke fordi han er "doven" eller "dum" eller andet...

Det er meget meget vigtigt, at I samarbejder omkring problemet. Du og hans far skal samarbejde om det, I skal samarbejde med hans mor - og sidst men ikke mindst - I skal samarbejde med ham. Når han mærker, at I forældre ikke kan samarbejde omkring det, at det bliver til en diskussion imellem jer, når han får skæld ud for at lyve, for ikke at leve op til jeres krav osv. så føler han sig forkert. Han føler sig ikke god nok, og det går ud over hans selvværd. Det er ikke særlig rart at føle sig forkert og ikke leve op til det ens forældre gerne vil, og det er ødelæggende for ham.

Det kan være meget svært at gennemskue, hvorfor han har så svært ved at kontrollere sin afføring... Somme tider dækker børns handlinger over en meget lang historie, og det at mor og far er skilt, at der lyder til at være samarbejdsproblemer, at han skal forholde sig til mors skiftende kærester, forholde sig til at I har fået en lillebror, skal flytte hver anden uge osv. osv. spiller alt sammen ind. Det påvirker ham naturligt - det har altid påvirket ham og er en del af den han er, og dermed sandsynligvis også en del af forklaringen på, at det med renlighed er rigtig svært.

Men ikke desto mindre har han krav på at blive behandlet med anerkendelse og respekt. Han må ikke tvivle på, at I elsker ham og vil ham det allerbedste. Han skal ikke føle sig fortjent til jeres kærlighed - I elsker ham lige højt, uanset om han laver i bukserne eller ej - og han skal have en grundlæggende følelse af at være god nok, som han er. Han skal også have en følelse af, at I gerne vil hjælpe ham, og at I sammen finde ud af at få det løst. Det ...


Annonce

... er ikke et problem, som han står alene med. I er der for ham og fælles kommer I igennem det.

Derudover så er det sådan, at hos rigtig mange børn, så skyldes problemer med ufrivillig afføring, eller det der hedder afføringsinkontinens, at barnet har forstoppelse. Hvis tarmen gennem længere tid er forstoppet og/eller han gennem længere tid har gået og holdt på sin afføring, så vil hans tarm være konstant udspilet, og det gør, at han ikke længere kan registrere impulserne fra den fyldte endetarm. Tarmen vil af sig selv presse afføringen ned og ud i hans underbukser - i små eller større mængder - uden at han har nogen chance for at mærke, at det kommer, og hvor det så er for sent for ham - uheldet er sket... Derfor er det rigtig synd, hvis I skælder ham ud, kalder ham doven, siger at han lyver osv. når han rent fysiologisk faktisk ikke kan gøre ved det.

Det er meget vigtigt, at han får hjælp. Det er uholdbart, som det er lige nu. Det er synd for ham. Og derfor bør I kontakte hans læge. Lægen kan også henvise jer videre til børneafdelingen, hvor de kan hjælpe jer. De kan sammen med jer lægge en plan for, hvad der skal ske videre frem. Hvis I ikke kan blive enige om dette, så vil jeg anbefale dig, at du kontakter en af de kontinensafdelinger der er her i landet:

Center for børninkontinens Skejby, Århus:
Tlf. 86 78 41 21 (Mandag til onsdag kl 15-17)


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Tørdokken, Rigshospitalet, København:
Tlf. 35 45 52 94 (Torsdage kl 16.30-19.30)

De vil kunne rådgive dig yderligere :)

Du og hans far bliver også nødt til at tale sammen. Jeg er helt med på, at det kan være svært at håndtere, når han laver i bukserne, og at hans far kan synes, at det er flovt, pinligt, at han er for stor til det osv. Jeg forstår godt, at far kan føle afmagt, blive irriteret og frustreret. Men det hjælper desværre ikke jeres dreng. Det er rigtig vigtigt, at I nu sætter ind på at hjælpe ham. Det er synd for jeres dreng, at han har problemer med sin afføring, og det er rigtig synd for ham, hvis far (og mor) ikke vil hjælpe ham...

Jeg håber, du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke med ham :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om renlighed:

7. marts 2024 | Renlighed | 23 mdr.

Tisse på potte

Kære Helen Først og fremmest igen tak for dit svar angående lur og...

Læs hele brevet og Helens svar


12. februar 2024 | Renlighed | 4 år

Periodevise problemer med renlighed

Kære Helen Jeg har en dreng, der lige er fyldt 4 år. Han har været renlig...

Læs hele brevet og Helens svar


30. januar 2024 | Renlighed | 4 år, 6 mdr.

Renlig om natten

Hej Helen Min dreng på 4½ år tisser stadig i sin ble om natten. Han har...

Læs hele brevet og Helens svar


25. januar 2024 | Renlighed | 4 år

Kan ikke mærke hun skal tisse

Hej Helen, Min datter, der er lige er blevet 4 år, har været blefri, både...

Læs hele brevet og Helens svar


22. januar 2024 | Renlighed | 4 år, 2 mdr.

Holde sig tør om natten

Hej Helen Min dreng, Noah, er nu blevet 4 år (i november). Han har været...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Amning

Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn ammes sålænge som muligt. Helst fuldt ud til de er 6 måneder gamle og delvist frem til 12 måneders alderen eller længere, hvis mor og barn ønsker det.

Brystmælk er nøje afstemt til barnets forskellige behov og modermælk indeholder vigtige antistoffer, som beskytter det lille barn mod infektioner. Det tager tid at etablere en amning, for de fleste tager det ca. tre uger, men der kan gå op til 6 uger før mælkemængden har afstemt sig efter barnets...

Læs mere i Babylex

Boel-prøve

Boel-prøven blev indført i Danmark tilbage i 1970´erne og var en fast del af sundhedsplejerskernes arbejde. Sådan er det ikke mere, - nogle kommuner laver stadig boel-prøver på børnene, andre kommuner har anskaffet dette. Denne ændring kom samtidig med at man begyndte at hørescreene alle børn ved fødslen.

Boel-prøven er en screeningsmetode, hvor man ser på hele barnet. Man ser på barnets evne til at have kontakt, til at styre sin motorik, til at vælge fokus og man observerer...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dit hurtige svar - jeg ser altid tingene fra en anden vinkel når jeg læser dine svar - en vinkel som man ikke altid selv kan se tingene fra, når det er kørt lidt i hårdknude.

Glæder mig altid til at høre fra dig

Mange hilsner
Lillepigens mor


Annonce