Svar: Temperament 12 mdr.

---

Kære trætte forældre

Tak for jeres brev og meget fine beskrivelse af jeres nu 1 årige dreng og de udfordringer, som I oplever - og stort tillykke med fødselsdagen:)

Lad mig lige starte med at skrive, at det er helt normalt, at jeres dreng i en alder af 1 år reagerer på ting som ørerensning, negleklipning, tandbørstning, påklædning osv. Disse reaktioner skyldes ofte forskellige faktorer:

1. Spirende selvstændighed. Jeres dreng vil naturligt begynde at vise mere selvstændighed og egen vilje. Han er igang med at udvikle en følelse af autonomi og vil meget gerne have mere og mere kontrol over sin egen krog og handlinger. Dette ses i det små nu og vil vise sig mere og mere i løbet af de næste 2-3 år (så er I forberedt ;)).

2. Når man er 1 år gammel, så er man ofte også lidt følsom overfor ændringer. Det kan være rigtigt svært, hvis ens rutiner ændrer sig meget, eller hvis han oplever en ændring i sin kropsfølelse... I nævner, at jeres hverdag har ændret sig, og at han lige nu passes af jer og af sine bedsteforældre. Hverdagen ligner således ikke helt sig selv, og der er ikke en helt fast rytme. Det kan således godt være forklaringen på, hvorfor han reagerer særligt nu.

Derudover, så er nogle af de ting, som I nævner, ofte forbundet med en ændring af kropsfølelse. At komme op fra et dejligt varm bad og blive frottere med håndklædet er en stor ændring. At sidde stille eller være i gang med noget, og så pludselig skulle have renset ører eller klippet negle, er en stor ændring. At skulle har tøj på, og ikke bare kravle rundt i sin ble, er også en stor ændring. Og når der så samtidig er en ændring i rutiner generelt, så kan det lige nu godt være lidt ekstra svært for ham, hvorfor han lige nu protesterer mere over f.eks. ørerensning og negleklipning.

3. Det kan naturligvis heller ikke udelukkes, at han kan reagere, fordi han synes, at nogle af aktiviteterne er direkte ubehagelige. Det kan godt være ubehageligt og måske gøre ondt, at få renset ører, hvis han f.eks. er lidt forkølet og måske har lidt væske på ørerne.

Det kan også være ubehageligt at få klippet negle eller børstet tænder, hvis han f.eks. har nogle tidligere oplevelser med dette, som ikke har været rare, eller hvis det ofte sker under stor protest, hvor han holdes og tydeligt kæmper imod. Det kan være meget ubehageligt med nogle af disse aktiviteter, hvis de gør, at han føler sig magtesløs eller ude af kontrol - det kan både gøre ham frustreret og nogle gange også angst, hvilket så naturligt ikke vil gøre situation bedre.

Det er derfor vigtigt, at I forsøger at lette alle disse situationer ved at tage hensyn til jeres drengs behov og følelser. Det kan I gøre på forskellig vis:

- Sæt ord på, kommuniker med ham. Det er vigtigt, at I sætter ord på, hvad der skal ske, og hvorfor det er vigtigt. Det kan f.eks. være at sige "du skal have renset dine ører, så ørene bliver rene". Eller "det er tid til at børste dine tænder, så tænderne bliver stærke og sunde".

- Giv ham valgmuligheder. Da hans selvstændighed spirer, så er det vigtigt, at I lader jeres dreng have en følelse af, at hans har lidt kontrol over, hvad der skal ske. I kan f.eks. sige "Vil du hjælpe mig med at komme tandpasta på tandbørsten?", "Vil du have den grønne eller den blå trøje på?".

- Tæl f.eks. til 3, når I renser ører. Så han hjælpes med at finde ud af, at den pågældende aktivitet har en slutning. Han kan hurtigt lære at "vi tæller til tre, 1-2-3, så er det slut" betyder, at det er hurtigt overstået.

- Ros ham, når han klarer det. Fortæl ham, at det var så godt, det var rigtigt sejt. "Sådan, så er det overstået, godt klaret, du er så sej" eller lignende og klap f.eks. i hænderne, imens I roser ham.

- Afled ham ved at få ham til at fokusere på noget f.eks. en sang eller en ting, imens I udfører den nødvendige pleje. Det kunne f.eks. være at synge en sang, imens han får børstet tænder, eller I kan f.eks. finde tandbørstesange på youtube, som I kan se imens. Det kan også være, at I beder ham kikke efter bamsen, imens I tager tøj på. Hvis han f.eks. sidder på puslebordet, så kan I godt aflede ved at sige "kan du se din bamse, hvor er din bamse henne?", og imens han så kikker efter bamse, så kan I hjælpe ham med påklædningen.

- Inddrag ham i alt det, som skal ske. Netop fordi hans selvstændighed spirer stille og roligt, så er det vigtigt at give ham en følelse af at være med i alt det, som sker. Så når I f.eks. giver ham tøj på, så kan I sige "hvor er din arm henne?", "armen ind i blusen", "så den anden arm" osv. Det vil også styrke hans ordforråd. Det samme, når han f.eks. skal have en ren ble på. Han kan inddrages ved selv at holde cremetuben eller bleen i hånden, han kan få lov til at holde en vaskeklud, eller han kan selv løfte numsen op, når bleen skal lægges under ham. Og snak med ham imens "kan du holde cremetuben her", "kan du løfte numsen, løft numsen, skat" osv.

- Vis tålmodighed og empati. Nogle gange er vi forældre nødt til at gøre noget, som barnet måske ikke synes er så rart. Det er her vigtigt, at I viser jeres dreng, at I forstår det. Det kan I f.eks. gøre ved at sige "jeg ved godt, at du ikke kan lide at få renset ører, men jeg er lige her, det er overstået lidt om lidt". Eller "Du kan ikke lide det, så jeg skynder mig, så kan du lege med togbanen bagefter".

Det er vigtigt, at I forsøger at taget det stille og roligt og ikke presse noget igennem, som han tydeligt er helt ulykkelig over. Prøv om I med forsigtighed, forståelse og ved at tage det i hans tempo kan lykkes med at få klaret forskellige ting. Og hvis han så føler det ubehageligt alligevel, så vis ham den trøst og støtte, som han har behov for - det vil hjælpe med til at gøre ham tryg ved aktiviteterne over tid:)

Når I sidder ved middagsbordet, så er det godt, hvis I kan give ham noget af den samme mad, som I selv spiser. Så han kan se, at han får det samme, som I andre. Når han peger efter mad eller vand på bordet, så vis ham, at han har det samme på sin tallerken eller i sit glas. Sig f.eks. "er du tørstig, se du har vand i din kop her" eller "se her, du har frikadelle på din tallerken her". Peger han på jeres mad, så kan I vise ham hans egen mad, men I kan også tilbyde "vil du smage mors mad?" og lade ham ...

---

---

... spise lidt fra jeres tallerken.

Det er generelt en god idé at have fokus på det, som I ønsker, at han skal - nemlig at spise og ikke på det, som han gør forkert. Så i stedet for at sige nej til ham, så er det bedre at fortælle ham, hvad I gerne vil. Det betyder, at I f.eks. kan vise ham hans mad og sige "ind i munden skat, ind i munden". Det er på samme måde ikke vigtigt, om han spiser med fingrene eller med bestik - fokus skal være på, at han spiser. Derfor er det vigtigt, at I f.eks. ikke retter på ham, når han spiser, eller forsøger at lære ham at spise på en bestemt måde. Så nogle gange fungerer fingrene bedst, andre gange vil han måske synes det er sjovere at spise, hvis I hjælper ham med en gaffel.

Det er helt naturligt, at han kan blive frustreret, når han mangler ord og derfor ikke kan kommunikere sine behov tydeligt. Det kan godt føre til gråd, råben, eller at han bliver ved med at pege. Og som I selv skriver, så er han ikke altid selv klar over, hvad det er han vil eller ikke vil. Derfor kan det nogle gange være en god idé ikke at tilbyde en masse i håb om, at man rammer rigtigt, men i stedet holde fast i at han skal hjælpes med til at holde fokus på at spise. Så måske vil noget ny mad i hånden fange hans fokus lidt. Det samme kan I også gøre i forbindelse med leg og legetøj. Nogle gange kan I tilbyde en alternativ leg, som han så bliver fanget af.

Det er naturligt, at han udforsker sine omgivelser og tester grænser. At gentage uønskede handlinger, også når han ved, at han ikke må, er en naturlig del af denne udforskning. Jeres dreng er i gang med at udforske verden, han forsøger at finde ud af hvordan verden fungerer - og herunder hvordan I reagerer, på de ting han gør.

Det kan være svært helt at forstå, hvordan børn lærer. Det er svært at forstå, hvorfor de bliver ved og ved, selvom I har sagt nej flere gange, og det er svært at forstå, hvorfor de bliver ved og samtidig kikker på en - og måske peger - for I kan jo se på ham, at han faktisk godt ved, at han nu gør noget, hvor I normalt vil sige nej.

Han er dog nødt til at prøve ting af igen og igen og igen og igen - 117 gange og så lige en gang mere. Og jeg sammenligner det med den proces, som den kinesiske filosof Confucius (Konfutse) sagde:

Jeg hører - og jeg glemmer
Jeg ser - og jeg husker
Jeg prøver - og jeg forstår

Når jeres dreng lærer, så gør han det i disse etaper. Et eksempel kan være, at jeres dreng kravler hen og piller i jorden i potteplanten. I siger nej - han hører det, men glemmer det, og gør det derfor igen og igen (= jeg hører, og jeg glemmer).

---

---

I løbet af de næste mange måneder (han er jo stadig ikke ret gammel:)), så begynder han at få en erindring om, at I plejer at komme med en reaktion. Han vil stadig kravle hen til potteplanten, han vil se på jer, når han gør det. Og I vil kunne se på ham, at han begynder at huske det lille "nej", huske reaktionen. Lysten til at udforske er dog så stor, at det overmander det lille "nej", som han godt kan huske (= jeg ser, og jeg husker).

Til sidst når han så til, at han hører det lille "nej" inde i sig selv - også uden, at I behøver sige det - og han forstår, at han skal stoppe. Det er først der, når han har forsøgt sig mange gange igen og igen, at han er i stand til at kravle forbi potteplanten uden at pille i den (= jeg prøver - og jeg forstår).

Han er altså nødt til at afprøve igen og igen for at finde ud af, hvordan verden hænger sammen. Og det er vigtigt, at I ikke stopper ham i denne læring. Når han bliver frustreret og ked af det, når I siger nej, så er det netop, fordi han ikke forstår, hvorfor I stopper ham, og han forstår ikke, hvad det er han gør forkert, eller hvad han skal gøre i stedet.

Nogle gange er det naturligvis nødendigt at sige nej, men det vil være rigtigt godt, hvis I kan forsøge at minimere brugen af "nej" i hverdagen og i stedet tilbyde alternativer eller aflede ham. Prøv at holde fokus på det, som han gerne må og prøv at inddrage ham så meget som muligt i de ting, som skal ske i hverdagen, så han føler sig lyttet til og oplever at have en vis følelse af medbestemmelse og kontrol:)

At han er meget tryghedssøgende i øjeblikket og kan blive meget ked af det, hvis I går ind i et andet rum, kan godt hænge sammen med hans udvikling. Jeg ved, at jeres dreng har kravlet, siden han var ganske lille, så måske er han nu begyndt at gå rundt og tage nogle selvstændige skridt ud i verden. I forbindelse med at børn begynder at gå, kan man godt opleve, at de får en slags separation-gentilnærmelses-fase. Det viser sig ofte ved, at han vil søge jer ekstra meget. Han vil virke ekstra klyngende, have behov for at mærke jer, vil sidde mere på skødet, være mere på arm - men ofte er det kortvarigt, så snart han kommer op, så vil han ned igen, og når han så er nede, så vil han op igen. Det kan være lidt svært at finde ud af at støtte ham lige nu, og det kan føles lidt som "op-ned-op-ned" og som om, at han ikke helt selv kan finde ud af, hvad han har behov for.

Det er her vigtigt, at I prioriterer ham, så han mærker jer, får ekstra fysisk kontakt og nærhed, og oplever, at I ikke skubber ham væk. Da han lige nu oplever, at både mor og far går, og bedsteforældre kommer (og går), så har han brug for jer forældre lidt ekstra. Han har brug for at få sit mor-far-depot fyldt lidt ekstra op, så han har noget at tære af, når I ikke er der. Derfor er det vigtigt og rigtig godt, at I netop lytter til ham og anerkender, at han lige nu har behov for at mærke jer og den fysiske kontakt og nærhed. Hvis han føler, at I skubber ham væk "hold nu op", "nu må du altså lige lege selv", "du kan godt være hos bedste lidt" osv. så vil han blive ked af det. Det vil virke modsat hensigten, og det vil ofte gøre, at han begynder at klynge sig endnu mere til jer:)

Så giv ham endelig den ekstra kontakt og nærhed, som han søger lige nu. Han er bare glad for sine forældre, og det må han naturligvis gerne være;)

Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre. Derudover vil jeg anbefale jer meget at læse min bog "Helens bog om Børn & Opdragelse - tydelige voksne giver trygge børn". Måske kan bedsteforældrene også få glæde af at læse denne, og I kan drøfte nogle af emnerne sammen:)

Rigtig meget held og lykke fortsat:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---