Svar: Storebror leger for voldsomt med lillesøster

---

Kære Kristina

Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres dreng og alle dine tanker :) Jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt af mine tanker med dig/jer :)

Der er ingen tvivl om, at det er svært at få en lille ny i familien. Det er svært pludselig at skulle dele mor og far med en anden, og i starten handler dette meget om, at storebror ser jer sidde med lillesøster, kysse, kramme, kæle og nusse med hende, ligesom han måske mærker, at der bliver stillet nogle ekstra krav til ham - han skal kunne flere ting selv, han skal tage hensyn, han skal vente på sin tur osv. osv.

Men, det er også svært nu. For i en alder af 20 måneder, så fylder lillesøster naturligt en del, og det reagerer han på. Hun går rundt nu, hun klatrer op, hun tager hans legetøj, vælter hans byggesæt... Hun charmerer også alt og alle, skaber kontakt til jer på en helt anden måde end tidligere - og det kan godt være rigtig svært at håndtere, det kan godt være rigtig svært at være i.

Det kan sammenlignes med, at din mand kom hjem med en ny kvinde, erklærede, at hende elskede han, og nu skulle hun bo hos jer. I starten lå hun i soveværelset sammen med jer, og du kunne se, at når de to sad i sofaen sammen, så havde de noget helt særligt sammen. Måden kan kikkede på hende, smilte til hende, talte til hende var anderledes, end måden kan så på og talte til dig... Og selv efter 1-5 år-2, så ville det højst sandsynligt stadig gøre ondt en gang imellem. Det ville smerte i dit hjerte, og det på en måde, hvor du sandsynligvis nogle gange havde lyst til at skubbe til hende eller nogle gange brug for at råbe lidt højt og lave lidt ballade for at sige "se lige mig, jeg er her altså også"... Og jeg tænker faktisk, at det netop er det, som sker hos jer.

Samtidig så fortæller du jo, at han nogle gange kysser og krammer hende meget voldsomt - og det er jo sådan set rigtig dejligt. Han viser hende kærlighed, og vil hende faktisk rigtig gerne. Men, han er 4 år nu, og derfor større, stærkere, fysisk er han rigtig godt igang med at vokse - og han fornemmer ikke sin egen styrke. Han kommer derfor naturligt til at være lidt for voldsom. Samtidig har han med sin alder, også en spirende bevidsthed om roller, hieraki osv. I børnehaven er der højst sandsynligt forskel på at være "de store" og "de små", og han er naturligt stor i forhold til sin søster. Så det er på sin vis naturligt, at han afprøver sin selvstændighed og sit styrkeforhold i forhold til hende.. men dermed ikke sagt, at han skal have lov til at gøre hende ondt, det skal han naturligvis ikke!

En måde at støtte hans selvstændighed og følelse af at være "den store" er at inddrage ham i flere ting i hverdagen. Det vil være rigtig godt, hvis han får små opgaver, som han kan hjælpe med - og som især er hans opgaver. Det kan være at lade ham være med til at lave mad, måske tømme opvaskemaskine, måske kan han tage med op at vaske bil, være med til at ordne cykel osv. En masse små ting, som han kan, netop fordi han er 4 år, men som lillesøster er for lille til.

Det vil på samme måde være rigtig godt, hvis I nogle gange kan lave ting med ham alene, som netop er for ham - det kunne være f.eks. at tage i biografen, hvilket han er gammel nok til, men hun er for lille til... så han oplever forskellen mellem de to og samtidig bekræftes i, at I naturligt stadig vil ham og elsker at bruge tid med ham alene, prioriterer dette. Fordi det gør, at han naturligt føler sig set og mødt, og derfor ikke har behov for at råbe, skrive, være ekstra højrøstet og lave ballade, osv. når I alle er sammen.

Det vil også være rigtig godt, hvis I kan tumle med ham, spille bold, lave brydekampe osv. hvor han bruger sig selv motorisk og får lov til at bruge sine kræfter - og så derefter naturligt taler med ham om, at lillesøster er for lille til disse lege. I må gerne sætte ord på, at han er stor og stærk nu, men at lillesøster ikke har så mange kræfter, og det gør ondt, når hun bliver skubbet til og falder.

I må også meget gerne tale lidt til hans intellekt. I en alder af 4 år, kan han godt sætte lidt ord på sine følelser, og hvad han oplever - og I må gerne tale med ham om, hvad der føles rart, og hvad der ikke føles rart. Hvad han godt kan lide, hvad der gør ham glad, hvad der gør ham ked af det. I må i den forbindelse også rigtig gerne tale med ham om, hvad han tænker gør jer glade, og hvad der gør lillesøster glad. Og modsat, om han ved, hvad der gør jer kede af det, og lillesøster ked af det. Og så naturligt huske ham på det, når hans styrke tager lidt overhånd. Hjælpe ham med at huske på, hvad man kan gøre i stedet for at skubbe og slå, hvad der gør en ked af det, og hvad der gør en glad.

Det er vigtigt, at jeres børn vokser op med gensidig respekt for hinanden. I skal derfor være opmærksomme på, om I har meget fokus på, hvad han gør forkert. Ud af den liste du nævner, at I har afprøvet, så er der faktisk kun én ting, som ikke handler om lillesøster, og de konflikter der er, nemlig "at I giver ham solo-tid med mor eller far". Alt andet handler om, at han opfører sig forkert, at han får skæld ud, at han ikke må være sammen med jer osv.

Jeg tænker, at I skal prøve at have fokus på alt det gode, som han gør, alt det, som I gerne vil se mere af. Ikke "rose ham, når han er sød ved hende", men generelt sætte ord på, hvor dejligt I synes det ...

---

---

... er, at have en dreng på 4 år. Hvad han tilbyder jeres familie, og hvorfor han er noget særligt.

Jeg tror, at jeres dreng er meget usikker på, hvor han har jer, og nogle gange i tvivl om hvorvidt pladsen i jeres hjerte stadig er den samme. Han kan godt være i tvivl om, hvorvidt I elsker ham lige så højt stadig væk, ligesom han kan føle, at han skal gøre noget ekstra, noget særligt for at blive set... Og han ved ikke, hvad det er han skal gøre. Jeg tror, at når han kysser og krammer hende, så er det fordi han faktisk elsker hende og gerne vil vise jer dette, men når han gør det, så bliver det for voldsomt, og så får han skæld ud over det.. og dermed er det så også forkert, men hvad er det så han skal. Det tror jeg faktisk ikke rigtigt han ved. Det han gør, virker tilsyneladende ikke, men hvad er det han skal...

Derfor tænker jeg, at I skal prøve at fokusere på alt det gode han gør og alt det gode han kan, så han begynder at føle sig som noget særligt. Så hans selvværd vokser og han dermed ikke føler, at han skal leve op til noget bestemt, for at være okay - at han rent faktisk er okay, præcis som han er. Det er hans indre følelse af "jeg er noget særligt fordi jeg er mig, ikke fordi jeg gør noget særligt, eller kan noget særligt, men blot fordi jeg er mig". Det er den følelse, som I skal forsøge at styrke.

På samme måde vil det være rigtig godt, hvis I kan legalisere, at lillesøster nogle gange er rigtigt irriterende. At I godt kan forstå, hvis han synes, det er dumt, at hun nogle gange gerne vil være med eller det er dumt, at han nogle gange er nødt til at vælge. De følelser må han naturligt gerne have, og det kan I også tale om.

Det er også vigtigt, at I giver ham fred og mulighed for at have visse ting for sig selv. Så I sikrer, at hun ikke altid skal lege med hans ting eller være med sammen med ham. I må gerne trække hende væk og f.eks. sige "storebror skal lige lege alene lige nu. Når storebror leger med sin bilbane, så kan du lege med dine dukker" eller lignende, så I med ord og handling viser ham, at han gerne må sige nej til lillesøster - og at dette netop gøres med ord og ikke ved at skubbe til hende. I en sådan situation kan du også sætte ord på overfor ham "jeg forstår godt, at du bliver irriteret, når hun igen og igen tager fat i bilerne, det skal hun heller ikke gøre", så han føler sig forstået og ikke har en oplevelse af, at han altid skal tage hensyn til hende - hun skal faktisk også lære tage hensyn til ham og hans behov. På den måde er respekten for hinanden gensidig.

Hvis I oplever, at han igen og igen "råber og skriger og er ekstremt højrøstet", så kan I også anerkende dette og sige "det lyder som om, at du har brug for at råbe, kom lad os gå ud og råbe så højt, vi kan". Og så kan I gå ud, lege at I er en tiger, krokodille, stor hund, bjørn eller andet, og råbe så højt I kan - og når I så går tilbage, så er det slut med at råbe. På den måde anerkender i hans behov for at råbe og blive set, I prioriterer ham i måske 10-15 minutter, og I kan så lave en aftale om, hvordan det foregår, når I går tilbage igen. Ikke for at tage særligt hensyn til lillesøster, men fordi så har I fået råbt af...

Jeg kan godt forstå, at I er bekymrede for lillesøsters reaktion og deres fremtidige forhold til hinanden, hvis hun allerede nu begynder at trække sig eller græder, når storebror nærmer sig, fordi hun er bange for ham. Det går naturligt ikke. Derfor er det vigtigt og rigtig godt, at I netop reagerer nu. Det vil naturligt kræve tid og stor tålmodighed og rummelighed fra jeres side, men det er vigtigt.

---

---

Selvom det er svært at være til stede hele tiden, så er det vigtigt, at I lige nu observerer børnene og ikke går ud fra, at det kan klare det selv. Det er vigtigt, at I er der og forsøger at skabe så tryg en atmosfære som muligt, og I skal naturligvis forsøge at sikre, at begge børn føler sig set, respekteret og elsket.

Sæt ord på for begge børn. Beskriv f.eks. hvad I ser: "Se lillesøster, hun får tårer i øjnene, hun bliver ked af det" eller "hov, se lillesøster bliver forskrækket, hun forstår ikke, at du laver sjov".. og guide ham så også til, hvad han kan gøre i stedet "prøv at ae sådan her i stedet, det kan hun bedre lide osv".

Hjælp også storebror med at sige fra og også lære, hvordan man siger fra: "Hov storebror kan ikke lide, når du vælter hans tårn" eller lær ham at dele og sig f.eks. "hun vil rigtig gerne lege med dine biler ligesom dig, er der en af bilerne, som hun gerne må lege med?" - så yndlingsbilen har han for sig selv, men den med den ødelagte dør, må hun måske gerne stå med i hånden... I er nødt til at være der, give råd, støtte og hjælpe dem med at løse situationerne så hensigtsmæssigt som muligt lige nu.

Det er også en god idé at skabe positive fællesoplevelser. Selvom de ligger aldersmæssigt ca. 2.5 år fra hinanden, så kan I stadig lave ting sammen. Det kan være lege, spil, ture til stranden eller lignende, som kan være noget fælles og som kan styrke deres forhold - netop fordi det fremmer deres forhold, hvis I også hygger jer sammen, laver noget, som får jer til at grine sammen..

Jeg vil også anbefale jer at læse min bog "Helens bog om børn & opdragelse". I den er også et kapitel om søskendeforhold:)

Jeg håber, at du/I kan bruge disse tanker lidt videre:)

Rigtig meget held og lykke fortsat!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---