Annonce

Annonce

Svar: Ulykkelig ved aflevering i vuggestue og mediepåvirkning


20. november 2019

Kategori:
Alder:
2 år, 6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære Nanna

Tak for dit brev og alle dine tanker :) Dejligt at høre fra dig igen, velkommen tilbage og stort tillykke med, at I nu har fået en lillesøster, hvor dejligt :)

Det er rigtig godt, at du har en fin kontakt med pædagogerne, og at de har udtrykt forståelse for din bekymring. Det er vigtigt, at alle er opmærksomme på, hvordan din dreng trives, og det er helt relevant at tale med lederen af institutionen om, hvordan hverdagen fungerer hos dem.. for ja, du har helt ret i, at når man ser de udsendelser, der sendes i tv om hverdagen i vuggestuer og børnehaver, så gør det oprigtigt ondt i hjertet...

I dokumentaren "Eksperimentet med vores børn" på TV2, er der ingen tvivl om, at personalet er så presset, at det går ud over børnene. Næsten alle børnene mistrives, de mangler voksenkontakt, og pædagogerne er alt for pressede. Der er simpelthen ikke tid til at give børnene den omsorg og den nærværende voksenkontakt, som de har behov for - og det selvom der filmes i en rigtig god daginstitution, med utroligt søde, meget kompetente og engagerede pædagoger...!

Dokumentaren viser også, at hvis man fordobler antallet af pædagoger, så der i stedet for 3 pædagoger til 35 børn bliver er tilknyttet 6 pædagoger til 35 børn, så sker der en markant ændring. Pædagogerne har faktisk tid til at lave nogle udviklende ting med børnene, der er mulighed for, at de kan bruge deres faglighed og ikke "kun" laver brandslukning, så børnene oplever en læringsrig og udviklende hverdag. Børnenes stressniveau falder betydeligt, de børn som ofte er blevet overset, fordi de er mere stille eller har valgt at trække sig, bliver nu set. De børn som har været udadreagerende, fordi de havde brug for voksenkontakt - ja de bliver pludselig mere rolige. Alle har det bare langt bedre.

Så, når du skriver, at tanker som "der mangler hænder", "dit barn bliver ikke set og hørt", drøner rundt i hovedet på dig, så forstår jeg det godt. Og det er naturligvis vigtigt, at du er opmærksom, og at du taler med pædagogerne om, hvordan det egentlig ser ud hos dem...

Det lyder som om, at det nogle gange måske er hårdt for jeres dreng at være i institutionen, men når det er sagt, så lyder det faktisk også som om, at han oplever nogle gode ting der og faktisk er glad for det. Du fortæller, at han har en rigtig god ven, som han leger med, og at de to skal følges videre i børnehave, når det bliver aktuelt. Du nævner også, at han efter nogle dage derhjemme faktisk nævner, at han savner vuggestuen, og det er jo et godt tegn.

Du kan naturligvis godt tage ham ud og vælge at passe ham og lillesøster derhjemme... men som du selv skriver, så bliver det en kortere periode, og så skal han tilbage til en anden børnehave - du kan sandsynligvis ikke få plads i den institution, som han går i nu. Der er derfor nogle overvejelser i forhold til det nuværende sted, hvordan du oplever dette sted, og hvorvidt det også vil være godt at lillesøster går der - der er noget dejligt ved, at de kan gå i samme institution... Og hvis det er et godt sted, hvis du oplever lydhørhed, søde, engagerede og fagligt dygtige pædagoger, så har det stor værdi at blive der...

Jeg tænker derfor, at det lige nu lyder som om, at du skal udnytte den fleksibilitet, som du har i hverdagen, fordi du netop har barsel. Det er rigtig godt, at din dreng har en ugentlig fridag, måske kan det sættes lidt i system, så han altid er hjemme onsdag. Det vil betyde, at han er i vuggestue to dage har fri en dag, er af sted to dage og er hjemme i to dage - og på den måde bliver det ikke så overvældende for ham, som hvis det er 4 dage i træk...

Det kan også være en god idé ...


Annonce

... at tale med pædagogerne om, hvornår på dagen det vil være bedst, at du afleverer ham. Da han er rigtigt ked af det, når du går, så vil det være godt, hvis der er en pædagog til at tage imod ham, som han kan sige farvel sammen med, og som kan hjælpe ham videre med dagen. Og alt efter tidspunkt kan det variere, hvornår de har bedst tid til dette.

Nogle gange kan det være en fordel, at han afleveres tidligt, fordi der måske ikke er kommet så mange børn endnu, så der er mere ro på.. og samtidig kan I undgå, at han måske har svært ved at komme med i en leg, fordi de andre børn allerede er igang med dagens aktiviteter, hvis han afleveres senere... andre gange kan det være bedre, at han bliver afleveret som en af de sidste, fordi han måske hører til dem, som har glæde af at vågne af sig selv om morgenen, have en stille og rolig morgen, før I tager af sted - og det kan give ham det overskud, som han har brug for, når han skal ind i institutionens verden.

Du kan også tale med pædagogerne om, hvornår på dagen der er flest på arbejde, så han er der i det tidsrum, hvor der netop er flest hænder, fordi det naturligt vil gøre, at han så bliver set og mødt lidt mere og måske derfor synes, at det er lidt sjovere at være der...

Du spørger, om institutionslivet kan præge din dreng negativt, og ud fra en udsendelse som "Eksperimentet med vores børn", så er det tydeligt, at hvis der er nok voksne til at give børnene opmærksomhed, så bliver børnene mindre impulsstyrede, og deres konflikter nedsættes. Det er vigtigt, at børn hjælpes til at finde ud af, hvordan man er sammen med andre, hvad andre synes er rart, og hvad andre ikke bryder sig om.


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Vi ved, at når børn begynder i skole, så er der i indskolingsklasserne og i første klasse rigtig meget uro. Vi ser også, at flere og flere børn har problemer med koncentrationsbesvær, og det kan godt hænge sammen med, at barnet gennem vuggestue- og børnehave faktisk ikke er vant til at have voksenkontakt og ikke har haft voksne til at hjælpe sig med at selvregulere.

I den stress-test der laves i dokumentaren, er det tydeligt at stress-niveauet falder markant - 12 ud af 15 børn falder i stres-niveau, mellem 15-25%, hvilket jo er en hel del og det på blot 14 dage... vi ved at stress og også stress hos små børn er stigende, og det er naturligt noget, som også kan følge ind i unge- og voksenlivet...

Det lyder for mig som om, at I har fundet en god institution, og jeg læser lidt mellem linjerne, at du faktisk synes, denne vuggestue er bedre end den vuggestue, som jeres dreng gik i tidligere. Det lyder som om, at du faktisk gerne vil have ham der, og at der også vil være en plads til lillesøster, når det bliver aktuelt, så han går i børehaven og hun i vuggestuen, og det vil fungere for alle. Måske vil han netop synes, at det er dejligt at være, hvor hun også er og at de afleveres samme sted :)

Lige nu er han naturligt også bevidst om, at du jo går derhjemme sammen med hende, og det er naturligt derfor ekstra svært at skulle hjemmefra. Det er naturligt svært at skulle forlade det hyggelige og rare derhjemme, og være usikker på, om han nu går glip af noget.. og derfor er det svært at sige farvel. Men når først han er kommet godt ind af døren og har fundet sin legekammerat, så går det faktisk okay, og han nyder til også at nyde det... han er ikke ked af det i løbet af dagen, men hygger sig - og så har han naturligt stadig også glæde af fridage og kortere dage, og at du giver ham lidt af den fleksibilitet, som du lige nu kan give ham, og som han også viser behov for :)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

16. april 2024 | Diverse | 2 år, 2 mdr.

Måltider og putning

Kære Helen, Tak for nogle rigtig gode råd sidste gang:) Min søn, når han...

Læs hele brevet og Helens svar


16. april 2024 | Diverse | 2 år, 9 mdr.

Ked af at være i dagplejen

Hej Helen. Vi har en dejlig pige på 2 år og 9 måneder, hun har ellers været...

Læs hele brevet og Helens svar


4. januar 2024 | Diverse | 5 mdr.

Menstruation efter fødslen - 5 mdr.

Kære Helen. Jeg fødte en dreng den 15. juli 2023. Jeg ammer ham, men han får...

Læs hele brevet og Helens svar


4. januar 2024 | Diverse | 2 mdr.

Baby tager meget på

Kære Helen Jeg er mor til en pige på 10 uger. Hun er født til termin, og hun...

Læs hele brevet og Helens svar


28. december 2023 | Diverse | 5 mdr.

Fladt baghoved - 5 måneder

Hej Helen Vores søn har haft nogle spændinger i den ene side af halsen, som...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Efterveer

Efter fødslen skal livmoderen trække sig sammen til normal størrelse igen, - disse sammentrækninger kalder man efterveer. Jo flere børn man har født, jo mere vil livmoderen skulle trække sig sammen, og jo værre er efterveerne ofte.

Efterveer mærkes ofte under amning. Når barnet dier ved brystet, produceres hormonet oxytocin, der får livmoderen til at trække sig sammen og i dagene efter fødslen vil livmoderen gradvist blive mindre - lige efter fødslen går livmoderen ofte til...

Læs mere i Babylex

Æg

Hårdkogte æg, eller æggepandekage, kan gives fra 6 måneders alderen. Men i små mængder. Æg kan således gives som en del af en varieret kost og mange børn kan godt lide smagen af æg.

I æggeblommen findes et relativt højt indhold af kolesterol, det er dog først og fremmest madens indhold af mættet fedt, der påvirker blodets kolesterolindhold.

Man ved ikke præcist, hvor meget æg man kan tåle før det ses på kolesterolindholdet. Nogle mennesker kan spise meget æg og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tak for dit svar - jeg gik 100% på ham og tommelfingeren. Det tog faktisk kun 3-4 dage, så ville han hellere ha sut end tommelfinger.

Tak fra Conrads mor


Annonce