Annonce

Annonce

Svar: Flaske om natten - 1 mdr.


30. august 2021

Kategori:
Alder:
1 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Kære Kristina

Tak for dit brev og velkommen til - og stort tillykke med den lille søn :)

Du skriver blandt andet: "Jeg fuldammer vores søn på nu 7 uger, og kan mærke at mit energiniveau er ved at være så lavt, at jeg knap har overskud til ham i løbet af dagen. Jeg sover i gennemsnit 5-6 timer usammenhængende i løbet af natten og har gjort det siden start".

Amning er godt, men det skal ikke være for enhver pris, og din dreng har ikke nogen glæde af, at du ender med at bryde sammen, fordi du ikke får sovet, og det er vigtigt, at du har overskud til ham. Hvis det kan give dig det nødvendige overskud, at far giver flaske først på natten, så synes jeg, at det er en god prioritering. Du er nødt til at mærke efter, hvad du kan holde til, og hvad der fungerer for dig - for kun hvis du fungerer kan det også fungerer for jeres lille dreng :)

Jeg synes, at din plan om, at du fortsætter amning i løbet af dagen og aftenen, og at far så giver en flaske, når jeres dreng vågner første gang, lyder som en god plan. Du har endda tanken om, at du vil malke ud, så han kan få din mælk, og det vil være super godt, hvis du vel at mærke har overskuddet til det. Har du ikke det, så er det også okay, at I vælger at give ham erstatning. Har du mod på det, så kan du dog i første omgang godt prøve at malke ud, og se om det fungerer - om ikke andet i en periode - og hvis det ikke gør, så kan I gå over til at give modermælkserstatning i stedet, det er selvfølgelig okay, hvis det viser sig at være løsningen :)

Hvis du kan malke ud om aftenen før, du selv går i seng, så kan det være en idé, da denne udmalkning så kan erstatte den amning, som du normalt ville give ham først på natten. Hvis det ikke fungerer, fordi du er træt om aftenen, og din mælkemængde naturligt er mindre på dette tidspunkt, så er det også helt fint, hvis du malker ud i løbet af dagen, som det passer bedst, og så lader far give den udmalkede mælk, når du sover.

I kan overveje, om I vil forsøge med en Medela Calma-flaske, som er lavet specifikt ...


Annonce

... til børn, der også ammes. Den er lavet på en måde, så den minder mest muligt om amningen, så jeres dreng stadig skal skabe undertryk for at få mælken til at løbe og stadig kan drikke og holde pauser undervejs - så det at give flaske så vidt muligt ikke påvirker amningen for meget.

Der vil nemlig altid være en risiko ved at give flaske, jo yngre barnet er, og jo mindre veletableret amningen er. Det kan være lettere at spise af en flaske, og nogle børn vil derfor foretrække dette - og derfor ende med at fravælge amningen. Samtidig kan det være problematisk at erstatte visse ammemåltider med flaske, fordi det vil nedsætte din mælkeproduktion og dermed gøre, at jeres lille dreng skal arbejde mere for føden - og derfor måske igen vil foretrække flasken fremfor brystet. Udmalkning og Calmaflaske kan til en vis grad forebygge at dette sker, men der er ingen garanti. Og nogle børn kan slet ikke finde ud af Calmaflasken og trives bedst med en almindelig sutteflaske, og så er det sådan. Det er også helt okay :)


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Jeg tænker, at det vil være helt okay, at du prøver. Start med at malke ud, og se om det fungerer for dig og lad så far forsøge at give en flaske først på natten. Han kan sidde og hygge sammen med jeres lille dreng og vil nyde dette meget. Og du kan sove... Hvis det fungerer godt, og I alle tre trives med denne løsning, så er det super godt. Og som du ønsker det lige nu, så er det kun i weekenden, og det er fint :)

Hvis du så pludselig oplever, at din mælkeproduktion nedsættes, at jeres dreng begynder at afvise brystet eller lignende, så kan du overveje, hvad du så vil gøre. En ting af gangen :) Men jeg synes ikke, at der er nogen grund til at sige, at du "bare skal bide tænderne sammen". Det er naturligvis vigtigt, at jeres dreng har det godt, men det er bestemt også vigtigt, at mor har det godt! :) Og at få far på banen, så han også kan give mad, har også rigtig mange fordele og kan være guld værd for alle på sigt :)

Håber, du kan bruge disse tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

5. april 2024 | Amning | 3 mdr.

Løbe når man ammer

Hej Helen. Min kæreste og jeg har den dejligste pige på knap 3 måneder, og...

Læs hele brevet og Helens svar


30. marts 2024 | Amning | 14 mdr.

Ammestop nu

Kære Helen Jeg har en datter på knap 14 måneder, som stadig er meget...

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ønsker at stoppe amning

Kære Helen. Jeg har suppleret amning med flaske fra min datter var ca. 5...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ammer mere nat end dag

Kære Helen Vi har en dejlig pige på 3 måneder, der vokser og trives rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2024 | Amning | 1 mdr.

Væskebehov under amning

Kære Helen Vores lille dreng er nu 5 uger gammel, og jeg synes det går...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Jern - jerntilskud præmatur

Børn, der er født for tidligt, har behov for jerntilskud, da de har mindre depot af jern ved fødslen og større væksthastighed. Jern tilskuddet startes 6 uger efter fødslen:

Fødselsvægt < 1500 gram: Ca 8 mg jern dagligt i 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: ca 8 mg jern dagligt til 6 måneder

Børn, som får mere end halvdelen af deres ernæring som modermælkserstatning, skal have ½ dosis jern, dvs. ca. 4 mg hver dag eller 8 mg hver anden dag.

Det...

Læs mere i Babylex

Bedsteforældre

Det er dejligt at have bedsteforældre og for de fleste børn og børnefamilier spiller bedsteforældrene en stor rolle.

Bedsteforældre kan være ressourcepersoner, der træder til og hjælper jer i hverdagen med de praktiske opgaver. De vil ofte også gerne hjælpe med børnepasning, hvis I forældre har brug for lidt tid for jer selv.

Børn har glæde af at kende deres bedsteforældre, det er vigtigt for børn at kende deres historie og det er dejligt for dem at have...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusinde tak for dine fantastiske sider - det er dejligt at kunne skrive til dig, når man bor i Italien hvor der ikke findes sundhedsplejerske ;o)

Kærlig hilsner
Tanya fra Italien


Annonce