Svar: Amning og aktivering af mælkekirtler
Kære Annette
Tak for dit brev og hvor dejligt at høre, at I trives som en lille ny familie på fire :)
Du kan sagtens få aktiveret dine mælkekirtler igen og øge din mælkeproduktion. Det tager ofte max 2 døgn, hvis du ammer hyppigt og ammer i forskellige ammestillinger. Og det "vindue er ikke lukket" :)
Det betyder, at hvis du ammer hver 2. time i stedet for hver 4. time, så giver det ofte mere mælk. Det giver ikke tilsvarende mere mælk at amme 40 minutter i stedet for i 20 minutter. Det er også godt at amme om natten, fordi du om natten producerer mere af det mælkestimulerende hormon prolaktin.
Sørg for at holde dit bryst varmt. Brug gerne ammeindlæg i uld og pas på med kolde bare fødder.. tag strømper og indesko på! Og undgå træk fra åbne døre og vinduer...
Når du ammer, så vil det være godt, at du lægger til i forskellige stillinger, fordi du derved hjælper din dreng med at stimulere og tømme brystet bedst muligt. Hvis du sidder og ammer i den tradtionelle stilling - hvor han ligger med maven mod din mave, så er det især mælkekirtlerne ind mod kavalergangen, der bliver stimuleret og tømt. Hvis du lægger til i tvillingestillingen, hvor han ligger med hovedet ved brystet og kroppen ud under din arm - så er det ydersiden af dit bryst, som stimuleres og tømmes. Og hvis du ligger ned og ammer, så er det mælkekirtlerne på undersiden, som han stimulerer og tømmer bedst muligt.
Det kan være en god idé, at du f.eks. starter med at amme ham i den traditionelle stilling, og når han så har spist godt der, har brug for en pause, kommer op og bliver bøvset af, så lægger du ham til igen - ved samme bryst - men i tvillingestillingen, så du på den måde hjælper ham til at få tømt brystet rigtig godt.
Hvis du fornemmer, at han har tømt det ene bryst fint ved en amning, så kan du også efter at have ammet på et bryst, tilbyde ham toppen fra modsatte bryst - på den måde får han lidt vandholdig og tørstslukkende mælk - og næste gang du ammer, så skal du så starte på det bryst, hvor han tog toppen sidst, lade ham spise i bund der, og derefter kan du så tilbyde toppen fra modsatte bryst.
Jeg forstår godt, at du tænker, at du kan malke ud, for at stimulere til ekstra mælk - det kan du også.. men du skal passe på, for du kan også risikere at overproducere, og det kan gøre, at din dreng så får for meget vandholdig, tørstslukkende mælk og dermed dårligere trivsel. Det er som udgangspunkt bedst, hvis du kan lade ham gøre arbejdet, lægge ham hyppigere til, og se om ikke han kan stimulere dig til det, som er hans behov.
Husk på at det er hyppigheden, som øger din mælkemængde, så prøv om du kan få ham til brystet lidt hyppigere - hvis I ...
... f.eks. står og er på vej ud af døren, så tag ham f.eks. op og am ham en ekstra gang - fremfor at du triller en tur med barnevognen, og han så sover ekstra længe...
Og det samme, hvis du gerne vil stimulere med en brystpumpe, så kan du lægge ham til, som du plejer at gøre, og så malke ud 1-2 gange ekstra imens han sover, for på den måde at vise din krop, at der er brug for mere mælk.
Man kan også gøre det, at man dobbelt udmalker - det vil sige, at du kan malke ud på det ene bryst, samtidig med at din dreng dier af det andet bryst.. Det kan også være med til at øge mælkeproduktionen ekstra.. men jeg tror ikke det vil være nødvendigt for jer - i hvert fald ikke lige nu...
Der vil altid være mælk at komme efter, og derfor sker der ikke noget ved, at du malker ud eller lægger til hyppigere - og din dreng så vågner f.eks. 1 time efter og gerne vil have lidt igen. Der vil således være lidt for ham at komme efter også der. Man siger normalt at efter en times tid, har du dannet ca 45 % af mælken igen. Efter to timer ca 70 %, efter 3 timer ca. 90 % og efter 4 timer 100 %. De fleste kvinder oplever at have mest mælk i løbet af morgen og formiddag og mindre om aftenen. Samtidig vil de fleste børn gerne die hyppigere om aftenen end de f.eks. gør om formiddagen.
Hvis du gerne vil malke ud, kan det derfor være en fordel, at gøre det først på dagen, da der måske er lidt mere at komme efter her... Modsat, så kan det også være en idé at stimulere ekstra de sene aftentimer på grund af det mælkestimulerende hormon her... du kan også gøre det, at du lægger en ekstra amning eller udmalkning ind formiddag og aften...
Det er en fordel, at du har ammet før. Dine brystvorter vil måske være lidt større og huden lidt mere elastisk, og så er det også sådan, at du netop fordi du har produceret mælk før, naturligt vil have lidt flere mælkeproducerende receptorer i brystet - det er blandt andet derfor, at kvinder der har ammet før ofte får mælk lidt før, end førstegangsfødende kvinder. Det taler derfor for, at amningen kan lykkes godt denne gang :)
Vær opmærksom på ikke at holde ham for meget hen med en sut. Det er vigtigt, at han stimulerer brystet og ikke bruger unødig energi på sutten. En sut kan derfor kun bruges, når du har ammet og han med sikkerhed er fyldt godt op med mælk - og lige har brug for at sutte lidt, før han falder i søvn. Sutten bør ikke gives, før han lægges til brystet.
Jeg vil anbefale dig at læse min bog "Helens bog om Amning & Flaske". I den kan du læse meget mere om mælkeproduktion, stimulering og udmalkning, finde billeder af ammestillinger osv.
Håber du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke med ham fortsat:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?
Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
5. april 2024 | Amning | 3 mdr.
Hej Helen. Min kæreste og jeg har den dejligste pige på knap 3 måneder, og...
30. marts 2024 | Amning | 14 mdr.
Kære Helen Jeg har en datter på knap 14 måneder, som stadig er meget...
27. marts 2024 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen. Jeg har suppleret amning med flaske fra min datter var ca. 5...
25. marts 2024 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Vi har en dejlig pige på 3 måneder, der vokser og trives rigtig...
16. marts 2024 | Amning | 1 mdr.
Kære Helen Vores lille dreng er nu 5 uger gammel, og jeg synes det går...
Viden om børn:
Fed creme til børneeksem
Har dit barn børneeksem, er det vigtigt med en god hudpleje - og fedtcremer med en høj fedtprocent forebygger hudeksem. Hudpleje er vigtigt året rundt, men især i vinterperioden, hvor den kolde luft udtørrer huden ekstra meget, er det ekstra vigtigt med en god creme.
Til både behandling og forebyggelse af børneeksem, er det vigtigt at vælge fed creme fremfor lotion. En lotion indeholder meget vand og fordamper derfor hurtigt fra huden, og giver derfor ikke huden den nødvendige...
Termin
Termin er betegnelsen for, hvornår man forventer at føde, når man er gravid.
Terminen fastsættes normalt til 40 uger efter man er blevet gravid. Termintidspunktet er således sluttidspunktet for graviditeten.
Man beregner normalt terminen efter første dag i den sidste menstruation.
Terminen bruges også til at vurdere, hvor langt du er henne i din graviditet. I løbet af graviditeten tæller man uger, således at man f.eks. siger at kvinder er 34+6 uger...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.