Brev:
Utryg i storebrorrollen

Kære Helen
Vi har to dejlige drenge, W på 7 år og J på 4,5 år som for 11 dage siden blev storebrødre til lille baby N (også en dreng). Jeg har haft en nem graviditet og en god fødsel.
De sidste 3 mdr. har jeg gået hjemme grundet graviditetsorlov og ferie. I den forbindelse har vores mellemste dreng J, holdt mange fridage sammen med mig. Han er også sat ned i tid i børnehave, sådan at han er afsted fra 8.30-13.45 mandag-torsdag. Dette har vi fasthold efter baby N er født. J trives rigtig godt med at være kortere tid i børnehave og nyder at blive hentet tidligt.
Særlig vores ældste dreng havde glædet sig meget til at blive storebror igen og har også taget rigtig godt imod sin nye lillebror. W vil gerne sidde med ham eller dikkedikke og er generet meget kærlig både i handling og i ord overfor sin nye lillebror. Ift. Os som forældre har W selvfølgelig reageret ved at følelserne hurtigere er blevet store, og han har skulle mærke, at vi stadig ”er der for ham”. Men ellers er han faldet godt ind i rollen som storebror for N.
J har også reageret med større følelsesudbrud end ellers men disse er stille og roligt ved at aftage igen. J har også tydeligt været vred på mig samtidig med at han har ønsket mit nærvær og ønsket at jeg har trøstet ham. Jeg tror han, på samme måde som W havde brug for at mærke at vi var der for ham.
Både deres far og jeg har hjulpet J og W med at sætte ord på at vi elsker dem selvom lillebror tager meget af vores tid. Vi har prioriteret at tilbringe tid med dem begge uden baby N, både sammen og hvor de begge har fået lidt alene tid med os hver især. Det har bare været små stunder ...
... derhjemme eller i haven, fx et karbad hvor jeg har siddet og leget med J eller W med døren lukket så de følte at de havde mig lidt for sig selv. Far har været god til at tage dem med fx i haven og spille fodbold osv. Begge drenge har også haft en dag hos deres bedsteforældre.
Men for J er det fortsat svært, det der med at blive storebror. Det der volder os vanskeligheder er at J ikke vil være nær lillebror, hvis jeg sidder med baby N i sofaen nægter J at sidde i sofaen. J siger selv at han ikke vil være tæt på baby N. På samme vis vil ha heller ikke sidde med til bords hvis baby N sidder ved bordet.. Når jeg har spurgt J hvad det handler om siger han at han for det første synes baby Ns navle er ulækker/skræmmende og at han er bange for baby N fordi han ikke kender ham.
Jeg er i vildrede omkring, hvordan vi som forældre kan støtte og opmuntre J til at blive mere tryg eller tolerant overfor baby N. Jeg har holdt fast i at baby N også er en del af familien nu og at J godt fx kan sidde i sofaen og spille spil med mig eller læse en bog mens jeg ammer. Det er J gået med til så længe han kan få lov at holde ca. En halv meters afstand til baby N. Jeg oplever ikke J jaloux, men mere meget usikker på hvad den der baby er for noget. J er en glad og energifyldt dreng der til daglig trives med de andre børn i hans børnehave og til fodbold. J og W har et tæt bånd og et rigtig god søskenderelation, hvor de leger godt sammen og hjælper hinanden.
Jeg håber du kan give os nogle gode råd til, hvordan vi kan støtte vore mellemste dreng så han bliver mere sikker i rollen som storebror og i relationen til hans nye lillebror.
Hilsen M
Annoncer
Sponsorerede artikler
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
5. august 2025 | Kost og ernæring | 4 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget hjælp ang. vores datter E på 4,5...
4. juni 2025 | Sovevaner | 4 år, 2 mdr.
Lange putninger + sover uroligt i mor og fars seng
Hej Helen Tak for dine tidligere svar på vores henvendelser. Dem er vi meget...
23. april 2025 | Opdragelse | 3 år, 9 mdr.
Kære Helen. Jeg håber, du kan hjælpe os med nogle redskaber til at håndtere...
18. april 2025 | Opdragelse | 4 år
Sur 4 årig pige der råber meget
Kære Helen Vores pige på nu 4 år har de seneste par måneder haft meget...
3. april 2025 | Udvikling | 4 år, 5 mdr.
Social angst og skoleudsættelse
Kære Helen. Vi er altid meget glade for dine svar. Der er lidt tid til mit...
Viden om børn:
Downs syndrom
Downs syndrom er også det man kalder trisomi 21 eller mongolisme.
Alle gravide tilbydes i dag en undersøgelse af risikoen for Downs syndrom hos fostret. Kvinder kan på baggrund at denne undersøgelse vælge om de vil have en abort. Det betyder at antallet af børn født med downs syndrom er faldet meget de sidste år.
Børn med Downs Syndrom er ligeså forskellige, som alle andre børn er det og derfor er nogle mere påvirkede af deres kromosomfejl end andre. Som forældre...
Appetit
Børns appetit varierer meget. Nogle gange spiser barnet meget i løbet af en dag og andre gange betydeligt mindre.
Det er helt i orden, så længe barnet trives, er aktivt og hverken bliver for tyk eller tynd. Og som udgangspunkt må du tro på at dit barn har en naturlig evne til at spise, når de tilbydes mad og til at sige fra, hvis det ikke har behov for mere.
Når man ammer ved man aldrig hvor meget barnet egentlig får og her må man tro på at hvis der kommer noget ud...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Tusind tak for svar. Selvom jeg inderst inde godt ved, at der nok ikke er det store at gøre ved vore urolige nætter - andet end at vente på hun bliver større - så er det altid rart at vende det med dig alligevel.
Jeg synes det er så synd, at du aldrig ser alle de små søde, som vi snakker om. Så her er ihvertfald et billede af vores lille datter - det glade barn.
Kærlig hilsen Stine




