Brev:

Udfordrende 5-årig

Kære Helen

Jeg skriver angående min søn, der bliver 5 år i næste måned. Han er storebror til vores søn på knapt 3 år. Han er en dejlig energisk dreng med et meget stort energi-niveau. Han har altid været fysisk stærk, og god til at bruge sin krop. Han elsker fx at klatre i træer, være i svømmehallen, tumle, bygge huler og cykle (og er god til det). Han har altid været frygtløs når det kommer til at prøve nye ting af på det fysiske plan. Fx lærte han at cykle uden støttehjul kort efter han fyldte 3 år. Udadtil virker han altså som en meget robust og stærk dreng.

Han kan også godt lide at være kreativ – elsker fx at klippe ting ud af papir, og hænge det op på sit værelse. Han tegner meget, og er for tiden ret optaget af at blande farver og øver sig i at skrive. Han øver sig på klokken og synes det er vildt sjovt at lære nye engelske ord.

Samtidig er han også en dreng, der er meget i kontakt med sine følelser. Han er meget opmærksom på hvad der sker omkring ham, og hvordan han selv og andre har det. Og han er rigtig god til at sætte ord på sine tanker og følelser! Pædagogerne i børnehaven siger, at han har en meget stærk retfærdigheds-sans. Det betyder meget for ham at alle får lige meget (mad fx) eller at få sandheden frem, hvis han har en fornemmelse af, at nogen lyver for ham. Han er også begyndt med meget at ”sige det” (til en voksen) så snart nogen siger noget grimt, eller gør noget det generer ham eller andre. Det bruger han nogle dage en del energi på. I børnehaven har han i en lang periode leget mest med 4 andre drenge, og pædagogerne oplever at han er én af dem de andre ser lidt op til.

Herhjemme ser vi dog en lidt anden side af sagen. Han beskriver at én af de andre drenge i ”flokken” er lederen i børnehaven, og han er den der bestemmer over alle børnene. Uheldigvis har vi en fornemmelse af, at netop den dreng sætter nogle ret uheldige ting i spil i vores dreng. Fx. Kommer vores søn hjem og fortæller at denne dreng har hvisket at han skulle gøre grimme ting ved nogle af de andre børn – og så gør han det. Det foregår i skjul for pædagogerne, da det som sagt bliver hvisket.

Vi har snakket med ham om, at han jo ikke behøver at gøre hvad der bliver sagt, men vi oplever at han ser meget op til ham, og ønsker at gøre hvad han siger. Der har også været perioder, hvor han har haft ekstremt svært ved at acceptere at skulle have det tøj på vi har valgt til ham – for så synes den omtalte dreng ikke han er sej! Altså virker det som om der i denne drengegruppe er en form for magtkamp, og vores dreng er, ifølge pædagogerne, meget i konflikt med sig selv. For på den ene side ved han godt hvad der er rigtigt og forkert, og på den anden side vil han så gerne spille op til de andre drenge i bhv. Det er som om hans selvværd ikke er særlig stort – som om han ikke hviler i at være god nok som han er.

Vores situation herhjemme er den, at jeg efter endt barsel med lillebror (da storebror var 3 år) valgte at sige mit job op for at passe lillebror hjemme frem til børnehavestart (han starter om en måned). Jeg traf et valg om at storebror skulle fortsætte i bhv, da jeg på daværende tidspunkt ikke havde energien til at passe begge drenge hjemme, da deres behov var vidt forskellige. Han har så i stedet haft mindst en ugentlig fridag, og korte dage også.

Jeg har dog siden været i tvivl mange gange, om jeg alligevel skulle have taget storebror ud af bhv. Han har ind imellem haft perioder hvor han har været rigtig ked af at skulle i bhv. Det har dog som regel altid hjulpet med lange ferier (har holdt lange vinter, - sommer, - efterårs og juleferier).- Særligt det sidste halve år er han dog begyndt at spørge en del til, hvorfor lillebror ikke er afsted i dagpleje/vuggestue? Hvorfor han var afsted da han var lille osv. Han har også enkelte gange sagt ”hvorfor kan jeg ikke være hjemme når lillebror kan?” (det rammer mig lige i hjertekuglen). Jeg har forsøgt at forklare, at det er fordi far og mig tænker, at en dreng i hans alder også har godt af at være sammen med legekammerater på hans egen alder. Og så har han ikke spurgt mere. Det skal samtidig siges, at han ofte er enormt kærlig og hjælpsom overfor lillebror. Han er tydeligt stolt af ham i bhv, og glæder sig meget til de skal gå der sammen inden længe (dog på hver sin stue).

Vores egentlige problem kommer her:

Det sidste halve år ca (fra omkring 4,5 år) har han været virkelig svær at ”styre” og nå ind til.

- Når vi taler til ham (om ganske fredelige og neutrale emner) er det ofte han ikke svarer. Vi kan sige tingene 3-4 gange, og han sidder bare ...

... og stirrer ud i luften. Han svarer heller ikke hvis nogen siger goddag eller farvel. Det kan virke enormt provokerende!

- Han har det med at gå og slå lillebror hvis han lige keder sig (det kan også være andre børn i bhv siger pædagogerne)

- Han respekterer på ingen måde når vi forældre eller lillebror siger stop. Nogle gange kører han helt op i et fjolle-gear, hvor han bare er i sin helt egen verden. Lillebror er ofte med i starten, men så bliver det for meget, og han bliver bare ved og ved og ved (med fx at stikke sin numse op i lillebrors hoved el. lignende grænseoverskridende ting).

- Han kan herhjemme være svær at motivere til en leg (med legetøj). Vi har indrettet vores ekstra værelse som tumlerum med klatrevæg, ribbe, klatrestige og tumlepuder. Her leger de stort set al den tid de er hjemme sammen. De elsker begge at tumle, men der opstår samtidig mange konflikter. Storebror elsker at bygge huler, og ”bestemme”over legen. Der er ikke meget plads til lillebrors inputs. Han bliver fx ekstremt sur når lillebror kommer til at bruge en forkert udgang fra hulen el.lign. og slår og sparker ham ofte.

- Han handler ekstremt meget på sine impulser. Klipper fx mange af sine bukser i stykker, ødelægger legetøj, tegner med tusch på skabe/vægge og lign.

- Ved bordet er det helt galt. Her kaster han ofte med maden, piller i den, propper munden ALT for fuld og fjoller ekstremt meget og er meget højlydt. Det smitter lillebror, så ofte må den ene af os gå på værelset med ham til resten af familien har spist færdigt, for at han ikke raserer det hele fuldstændigt!

Ovenstående og flere lign. eksempler har resulteret i at vores elskede søn den seneste tid har fået alt for meget negativ opmærksomhed. I december måned kom vi ind i en ond spiral, hvor vi kom til at råbe rigtig meget af ham – i afmagt simpelthen! Han blev ofte sat på værelset til en tænkepause, og det blev han meget vred over! I dagene efter jul gik det helt galt. Han vågnede en nat og var RASENDE! Kastede rundt med ting på sit værelse – brølede at vi skulle gå ud når vi kom ind til ham eller at vi ikke måtte snakke til ham. Men når vi gik ud eller undlod at svare blev han samtidig rasende over dette. Det stod på i 3 kvarter hvor han brølede/skreg...ingen af os kunne nå ind til ham – vi har aldrig set ham så vred før! Det endte med at jeg fik lov at sidde stille hos ham, og han faldt til ro mens jeg flere gange gentog at han ikke kan gøre noget som kan få os til ikke at elske ham. Det virkede han overraket over.

Han havde et par lignede raseri-anfald i dagene efter, hvor han bl.a. spyttede mig i hovedet. Siden har han ikke haft et lign. anfald, men kan godt finde på at slå eller sparke mig når han ikke får sin vilje.

I bhv oplever de også at han får en del negativ opmærksomhed. Som de siger opsøger han dem nærmest aldrig ift leg eller behov for hjælp. De har i sidste uge valgt at flytte ham ind i et andet rum sammen med nogle få stykker når de spiser madpakker, fordi de vil forsøge at skærme ham fra den omtalte drengegruppe, så han ikke føler han skal spille smart, men forhåbentlig kan få mere ro til at spise og få positiv voksen-kontakt. De vil også forsøge at booste hans selvværd ved at rose ham for alt det han gør godt.

Herhjemme har vi ovenpå en træls december virkelig forsøgt at vende skuden. Vi forsøger virkelig at tale i et roligt toneleje, være ekstremt rummelige, sætte ord på alt det gode vi ser i ham, italesætte vores kærlighed til ham, give ham alene-tid, spørge ind og lytte. Vi minder ofte hinanden om at han kun er (knapt) 5 år, og at hans hjerne stadig er umoden. Men det kræver ekstremt meget overskud og energi, for den negative adfærd fylder så meget. Hans ugtl. fridage holder jeg fast i, men det går ofte i hårdknude, fordi jeg ganske enkelt løber tør for energi når jeg skal være så meget ”på” og skærme lillebror non-stop en hel dag.

Det blev en lang smøre, men som du kan høre har vi gjort os mange overvejelser. Er han særlig sensitiv? Har han ADHD? Udspringer hans adfærd mest af alt af dårligt selvværd (og skyldes det at han føler sig underprioriteret ift. lillebror?), Er hans hjerne i virkeligheden bare stadig ekstremt umoden, og falder det hele på plads af sig selv med tiden?

Men mest af alt spørger vi os selv: Hvordan kan vi bedst hjælpe vores dejlige dreng, så han føler sig elsket og uendeligt værdifuld lige som han er, og samtidigt hjælpe ham med at gebærde sig i verden, så han udviser respekt for andres grænser, meninger og følelser?

Håber du kan hjælpe os på vej!

Kærlig hilsen
en bekymret og træt mor

Læs Helens svar »

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

30. januar 2024 | Renlighed | 4 år, 6 mdr.

Renlig om natten

Hej Helen Min dreng på 4½ år tisser stadig i sin ble om natten. Han har...

Læs hele brevet og Helens svar

22. januar 2024 | Renlighed | 4 år, 2 mdr.

Holde sig tør om natten

Hej Helen Min dreng, Noah, er nu blevet 4 år (i november). Han har været...

Læs hele brevet og Helens svar

28. november 2023 | Opdragelse | 4 år, 8 mdr.

Udfordringer med opdragelse af 4 årig

Hej Helen Mit spørgsmål drejer sig om opdragelse - både generelt og...

Læs hele brevet og Helens svar

20. november 2023 | Opdragelse | 4 år, 8 mdr.

Ikke så robust 4,5 årig

Kære Helen. Vi er forældre til en søn på 4,5 og en datter på 2 år. Vores...

Læs hele brevet og Helens svar

11. september 2023 | Renlighed | 5 år, 3 mdr.

Toiletproblemer

Hej, Jeg har tidligere skrevet omkring vores datters "lave stort" problem på...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: