Annonce

Annonce

Svar: Små børn og onani eller?


20. december 2023

Kategori:
Alder:
15 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Hej Mikkel

Tak for dit brev og fine spørgsmål, samt beskrivelse af jeres datter :)

Det er helt korrekt, at børn i jeres datters alder kan sidde og rokke frem og tilbage, fordi de på denne måde føler en vis stimulation. Nogle børn gør det på gulvet, andre på en pude eller f.eks. hen over armlænet på en sofa eller lignende. Og du har fuldstændig ret i, at man som udgangspunkt skal se det helt naturligt.

Jeres datter vil naturligt eksperimentere og udforske sin krop på forskellige måder - også selvom hun ikke er ældre. Og i en alder af 15 måneder kan hendes adfærd sagtens være udtryk for naturlig nysgerrighed og opdagelse af egen krop. Det er helt normalt, med mindre det bliver meget overdrevent eller forstyrrende.

Det er, som du skriver, en form for onani, men det er ikke forbundet med seksuel lyst, men handler snarere om en naturlig del af hendes udforskning af kroppen. Derfor er det også vigtigt, at I fortsætter med at tage det stille og roligt.

Når dette er sagt, så er der dog lidt ting, som I kan være opmærksomme på:

- I skal sikre jer, at det ikke skyldes ubehag eller irritation. Hvis hun har bleudslæt, eksem, kløe eller lignende, så kan det naturligt være hendes måde at afhjælpe dette. Hun kan ikke komme til at klø sig selv på anden vis :) Og det er naturligvis vigtigt at behandle evt. kløe eller irritation.

- I kan overveje, om der er sket ændringer i hendes liv, noget som stresser, og som derfor kan påvirke til denne adfærd. Det kan være flytning, start i dagspleje/vuggestue eller lignende, som naturligt skaber en vis usikkerhed for hende.

- Nogle børn gør det som en form som selvberoligelse, når de føler sig usikre eller ængstelige. Prøv derfor at lægge mærke til, om det kan være ...


Annonce

... årsagen hos jer.

- I skal være opmærksomme på, om hun begynder at gøre det mere hyppigt og om intensiteten tager til. Du skriver, at det kan være svært at få hende drejet væk fra det, så vær opmærksom på, om det bliver mere og mere.

Jeg synes, det lyder rigtig fint, at I forsøger at aflede hende, løfter hende op og får hende drejet l lidt væk fra denne selvstimulering og undersøgelse. Netop for at frekvensen og intensiteten ikke automatisk øges. Det er som sagt naturligt, men det er også helt okay, at I forsøger at skabe nogle rutiner i hverdagen og nogle alternativer, så hendes behov for selvstimulering bliver mindre. Jeg tænker, at I gerne må forsøge at korrigere hendes adfærd lidt, men naturligvis på en anerkendende og god måde.

Prøv at aflede hende med legetøj eller forskellige aktiviteter. Det kan være at sætte sig og læse en bog eller invitere hende med til at bygge en togbane, lege med en dukke eller lignende. Det kan også være kildeture, massage, kærtegn, knus og kram, så hun på den måde stadig får fysisk kontakt og nærhed, hjælpes til at finde ro i kroppen osv.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Rutiner i hverdagen kan også have en positiv effekt. Hvis hun reagerer med selvstimuli, fordi der sker nogle nye ting i jeres hverdag, så vil faste rutiner give genkendelighed, tryghed og dermed større ro og kunne mindske evt. usikkerhed hos hende.

Prøv at være opmærksomme på, om det sker i specifikke situationer eller tidspunkter. Hvis I ved, hvornår hun ofte tyer til at "gumpe", som man også ofte kalder det, så vil I bedre kunne støtte hende. Det kan måske give lidt idé om årsagerne og dermed også hvordan I skal håndtere det.

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

Rigtig god jul herfra :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.

Slår hovedet ind i ting

Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....

Læs hele brevet og Helens svar


16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.

Baby zoner ud

Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...

Læs hele brevet og Helens svar


16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.

Tumle med baby

Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...

Læs hele brevet og Helens svar


22. august 2024 | Udvikling | 8 mdr.

For hurtig motorisk

Kære Helen Min datter er lige blevet 8 måneder. Hun har altid været meget...

Læs hele brevet og Helens svar


10. juli 2024 | Udvikling | 2 år, 6 mdr.

Sensitiv - 2 år, 6 mdr.

Hej Helen. Har det seneste stykke tid gået med bekymring om, om der mon er...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Allergidisponerede børn

Når man taler om allergidisponerede børn skelner man imellem dobbelt forældre disposition og svær enkeltdisposition.

Dobbelt forældredisposition er når begge forældre har/har haft flerårig, svær lægediagnosticeret behandlingskrævende atopisk sygdom (Astma, rhinit, børneeksem eller sikker fødevareallergi).

Svær enkeltdisposition er når en af forældrene og/eller søskende har/har haft flerårig svær lægediagnosticeret, behandlingskrævende atopisk sygdom (Astma, rhinit,...

Læs mere i Babylex

Strømper

Strømper skal passe til barnets fod og gerne være en lille smule længere.

Til de spæde børn, kan man købe frotté strømper som er dejligt bløde og med næsten ingen elastik og dermed ikke noget, som strammer.

Strømper kan være af uld, bomuld eller af et blandingsprodukt og det kan være en god idé at medtænke, hvad materiale du vælger at købe strømper i. Til børn der sveder meget, kan uld være en fordel. Det samme gælder om vinteren, hvis dit barn f.eks. skal have...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Denne måneds præmie: Vind kreativt legetøj til dit barn!

Værdi 520,-

tilmeld

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Det er lige før jeg synes det bliver pinligt at jeg skriver så meget til dig, men dine svar er enormt nyttige og jeg har fået en god tillid til dig, så du kommer til at høre mere fra mig.

Tak fra Sophus´ mor


Annonce