Annonce

Annonce

Svar: Hår angst ...


13. juni 2023

Kategori:
Alder:
3 år, 6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Kære Mor

Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres dreng :)

Det er nu ikke så mærkeligt et spørgsmål, for rigtig mange børn er bange for vand, og bange for at få vasket hår, og det er bestemt heller ikke unormalt, at børn ikke vil til frisøren.

Der er flere årsager til, at børn ikke kan lide vand. Det er for det første en del af deres alder og den udvikling, som de går igennem. I 2 års alderen er børn meget observerende og har ofte en ny (men ikke realistisk) opmærksomhed på potentielle farer - de kan f.eks. også være rigtig bange for insekter i denne alder - og de kan f.eks. være bange, når de ser vandet løbe ud i afløbet og pludselig blive bange for, at de selv kan blive skyllet ud samme vej. De 3 årige begynder at tænke mere kreativt, fantasien begynder at spire, og de kan f.eks. forestille sig, at der er et monster i vandet, som vil "suge dem til sig", så de forsvinder.. At I oplever, at frygten for vand og hårvask er eskaleret det seneste år, lyder altså aldersmæssigt helt rigtigt.

Det kan dog også skyldes, at barnet har oplevet noget ubehageligt i forbindelse med vand. At barnet f.eks. er gledet i badekarret og har slået sig, at barnet har haft en følelse af ikke at kunne bunde og ikke kunne svømme, at barnet på en eller anden måde har oplevet noget, som har forskrækket, som har skræmt, i forbindelse med vand.

Og så er der alle de der baderelaterede ting, som gør, at børn ikke vil bades og protesterer voldsomt. At de f.eks. får både vand og sæbe i øjnene, at de oplever at blive sprøjtet på med vand, at vandet har føltes for koldt eller måske har været for varmt, at de flere gange oplever, at voksne med magt kræver, at håret skal vaskes, og det hele udvikler sig til en rigtig ubehagelig situation, hvor forældre holder barnet fast og imod barnets vilje, vasker og skyller barnets hår.

Frygten for at skulle til frisøren, at skulle klippes, kan godt hænge sammen med frygten for vand, fordi frisørbesøg ofte er forbundet med hårvask, som barnet forsøger at undgå. Det kan dog også udvikle sig til en decideret fobi. Det hedder Tonsurephobia på engelsk, og det kommer fra det græske "tunsure", som bestyder "at klippe".

Hos jer lyder det som om, at jeres dreng umiddelbart er mest bange for vand eller faktisk nærmere bange for at skulle have vasket håret. Jeg tænker, at det første I bør gøre er at forsøge at finde ud af, hvad det er jeres dreng er bange for eller utryg ved. Han har en alder, hvor I godt kan tale med ham om det og forsøge at få ham til at sætte lidt ord på, for hvis I kan finde ud af, hvad det drejer sig om, så kan I naturligt lettere hjælpe ham.

- Hvis han f.eks. er bange for at få sæbe i øjnene, så kan I jo prøve at gøre håret vådt og ikke bruge sæbe de næste mange gange for på den måde at gøre ham tryg.

- Hvis han er bange for at få vand/sæbe i øjnene, så kan han evt. sidde med en tyk svamp, en vaskeklud, et lille håndklæde eller lignende foran øjnene.

- Hvis han ikke bryder sig om bruserens stråler, så kan I vaske håret med en lille vandkande.

- Hvis han ikke kan finde ud af, hvor han skal kikke hen, når du beder ham om at lægge hovedet tilbage, så kan du sætte en plakat på loftet eller væggen, som han skal kikke på. Og I kan undervejs måske tale om, hvad der er på den, så han på den måde også hjælpes til at tænke på noget andet.

- Hvis han ikke bryder sig om, at du hælder vand i håret på ham, så kan han måske selv prøve med en lille kande eller kop.

- Hvis han ikke bryder sig om, at du kommer sæbe i håret, så kan han måske selv komme sæbe i, og du kan guide ham lidt undervejs, men så han får en følelse af, at det her er noget han kan, og noget han selv styrer.

- Hvis han giver udtryk for, at han bliver forskrækket, når du pludselig begynder at skylle håret, så er det vigtigt, at I løbende forbereder ham, så han hele tiden kan følge med i, hvad der sker, hvor I er i processen.

Det er rigtig ærgerligt, hvis han fravælger svømmehalsture på grund af hårvasken, for det viser jo, at han faktisk er glad nok for vandet - han er ikke bange for selve bassinet, men det er bruseren og hårvasken i svømmehallen, som han vægrer sig imod. Hvis I hjemme kan finde ud af, hvad det er, så kan I tage samme hensyn i svømmehallens bruser. Han kan f.eks. godt stå med et lille håndklæde foran øjnene, eller I kan tage en lille kande med, som I kan skylle hans hår igennem med, ligesom du kan hjælpe ham med at finde et fikspunkt, som han kan kikke på, når han skal kikke op og lægge hovedet lidt tilbage, netop for ikke at få vand i øjnene...

Derudover, så skal du naturligvis anerkende hans uro og gøre ham tryg ved situationen. Du kan f.eks. sige "jeg ved godt, at du ikke bryder dig om at få vasket hår, men jeg hjælper dig, og så klarer vi det sammen". Så han ikke ...


Annonce

... føler sig forkert, og så han får en oplevelse af, at det er helt okay, du ved at det er svært, men sammen kan I gøre det, så I kan komme i svømmehallen og få en rigtig hyggelig oplevelse der.

Med hensyn til frisøren, så kan han jo godt være langhåret :) Når det så er sagt, så kan det være en god idé at hjælpe ham med at blive tryg ved, at håret skal klippes, redes osv. og at det ikke er noget farligt. Igen er det vigtigt, at du taler med ham om, hvad det er, han ikke bryder sig om og hvorfor - fordi det naturligt gør det noget lettere at hjælpe ham.

- Det kan være en idé at købe et legetøjsfrisør sæt, måske endda et frisørhoved, som I kan prøve at lege med, og I kan lege frisør derhjemme. I kan sætte håret på frisørhovedet, han kan rede og sætte dit hår, du kan rede og sætte hans hår. I kan komme et "slag" over hans skuldre, lege at I vasker håret osv. osv. Fuldstændig ligesom man kan bruge et lege-lægesæt til børn, der ikke bryder sig om at komme til lægen.

- Hvis han ikke bryder sig om netop vandet/hårvasken, så kan I bruge en spray og sprøjte med lidt vand i håret og på den måde vænne ham til, at håret på den måde kan gøres vådt. Det samme kan frisøren gøre, han behøver ikke få vasket håret rigtig for at blive klippet hos frisøren.

- Hvis han er bange for lyden af f.eks. føntørren, så er det en god idé at vise ham føntørren, tale med ham om den og lyden - og lade ham selv prøve at tænde og slukke, så han vænner sig til den lyd. Måske behøver han slet ikke bruge en føntørre, måske vil han synes, at den er sjov...

- Det samme kan gælde f.eks. lyden af en barbermaskine, hvis I tænker at I, eller frisøren, kunne tænkes at ville bruge en sådan...

- Har far skæg eller barberer han sig? Det vil være rigtig godt, hvis jeres dreng kan være med i denne proces, så jeres dreng ser, hvordan far gør og på den måde også finder ud af, at det med at blive redt, vaske sig i ansigtet, barbere sig osv. er helt ufarligt.

- Overvej brug af spejl. Nogle børn har brug for at kunne følge med i et spejl og hele tiden være med på, hvad der sker. Andre børn har ikke glæde af spejlet, fordi de bliver voldsomt forskrækket, når de f.eks. ser saksen. Mange børn lærer jo, at "saksen er farlig, den må du ikke røre ved", og så er det naturligt underligt, hvis de pludselig ser en saks i deres hår...


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

- Hvor foregår klipningen? Nogle børn bryder sig ikke om at skulle til frisøren, skulle sidde i en frisørsalon og lade en anden og fremmed person røre deres hoved og hår. Det er mærkeligt og uvant for dem. De kan have glæde af, at man selv klipper hjemme, eller de vil måske acceptere, at man får en frisør til at komme hjem. Nogle børn vil helst have en kvindelig andre en mandlig frisør.

- Afledning er ofte godt. Hvis man kan få barnet til at interessere sig for noget andet undervejs, har det ofte god effekt. Derfor er der frisører, som har lavet specielle børneafdelinger, hvor barnet f.eks. kan sidde i en særlig frisørstol eller kan sidde og se lidt tegnefilm eller lignende imens.

- Det kan også være en god idé at besøge en frisørsalon uden at skulle klippes, blot for at afdramatisere det hele lidt. Det kan være en idé, at I tager ham med, når I selv skal klippes, så han måske kan sidde på skødet imens og på den måde finde ud af, at det faktisk ikke er spor farligt og på den måde faktisk er med i processen, uden at det er ham selv, som skal klippes.

- Nogle børn har glæde af, at man bruger andre ord. I stedet for at sige "dit hår skal klippes", så kan det hjælpe at sige, at håret skal "studses" eller "trimmes".

- Overvej, hvor meget der skal klippes af. Det kan være svært for ham at forstille sig, hvordan han kommer til at se ud. Og hvis han er meget langhåret, så er det naturligvis også en kæmpe forandring, hvis I pludselig giver ham helt kort hår. Det er en stor forvandling også i forhold til, hvordan han ser sig selv. Hvis han ikke kan kende sig selv, så vil han naturligt blive ked af det og vil nægte at skulle til frisøren igen. Derfor kan det være en rigtig god idé at starte i det små, så han får en lille succesoplevelse med på vejen.

Nogle gange så har vi som forældre tendens til at ville klippe det hele af, når nu muligheden er der, også fordi der så går noget længere tid, før det er nødvendigt med klipning igen. Men det kan være for voldsomt for ham og faktisk virke modsat hensigten.

- Vis ham også billeder, og lad ham selv være med til at vise, hvilke frisurer han synes om, og tag billedet med til frisøren, så I allerede inden har lidt ide om, hvad der skal ske, og han på den måde er lidt mere forberedt. Hvis I f.eks. aftaler, at der kun skal klippes 2 cm af - "det er kun lige spidser", så vis ham, hvad 2 cm. er.

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

17. maj 2024 | Udvikling | 6 mdr.

Triller kun til den ene side

Kære Helen Min søn er nu 6 måneder, og jeg syntes egentligt at han udvikler...

Læs hele brevet og Helens svar


15. april 2024 | Udvikling | 3 år

Hjælp til vores dreng

Hej Helen, Min kæreste og jeg håber inderligt at du kan hjælpe os, som du...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Toårig dreng og sproglig støtte

Kære Helen, Tak for din sidste svar. Jeg har nogle spørgsmål igen angående...

Læs hele brevet og Helens svar


5. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Jeg har en dreng på to år

Kære Helen. Tak for din mail og tak for de rigtig gode råd sidste gang, hvor...

Læs hele brevet og Helens svar


2. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Basker med armene

Hej Helen Er nød til at udtrykke en bekymring, som er kommet på det sidste....

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Mekonium - den første afføring

Mekonium er betegnelsen for den første afføring, som spædbarnet har. Afføringen er sort og klæbrig og ser ud som tjære.

Det, der kommer ud, er det fostervand, som barnet har drukket, da det lå inde i maven. Det indeholder blandt andet hår og afstødte hudceller. Fostervand, hår og hudceller samler sig i tarmen og bliver udskilt som mekonium, når barnet bliver født. Nogle gange udskiller barnet mekonium forbindelse med fødslen, hvilket er med til at give grønt fostervand.

Læs mere i Babylex

Seng

Mange babyer har ikke brug for tremmeseng i begyndelsen, da sengen vil være for stor og dermed for utryg for barnet. I begyndelsen kan man derfor stille liften i tremmesengen, hvis man ønsker at barnet skal sove i sengen der.

Et barn vil ofte kunne bruge tremmesengen til det er ca 2.5-3 år gammelt og det er vigtigt at vælge en god seng. Her er lidt overvejelser og gode råd:

- Vælg en seng, som måler ca 110 cm x 55 cm. Den størrelse passer til de fleste børn indtil...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tack før alla svar jag får från dig, tycker det är helt fantastiskt att du verkar komma ihåg vad man skriver i tidigare frågor =).

Tack før svar
Karolina, mor til tvillinger


Annonce