Annonce

Annonce

Svar: Sproglig udvikling - 18 mdr.


9. januar 2011

Kategori:
Alder:
18 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære Ls mor

De fleste børn vil omkring 1 års alderen have et aktivt ordforråd på to til fem ord, men forstår mange flere. Den sproglige udvikling sker hele tiden og man kan begynde at give barnet små opfordringer, som "hent bamsen" eller "Hvor er din sut?" og barnet vil vise at det forstår, hvad man siger - pege på sutten i munden eller tage bamsen, der ligger på bordet.

Når børn er ca 1½ år, så begynder sproget at tage lidt mere fart og barnet begynder at tale lidt mere selv. Fra 20 måneders alderen kommer der flere navneord til og barnet begynder at kunne sige små ord som "lys", "bil", "bold" og lignende.

Børn vil omkring 1½ års alderen ofte også kunne huske og reagere på en sproglig opfordring, der kræver at de henter noget. Når du f.eks. siger "hvor er din sut, kan du hente sutten" så vil barnet godt kunne gå ind på sit værelse og hente sutten der. Barnet vil altså i den alder vide, hvad du taler om og vil også kunne forstå og huske din opfordring, selvom det skal bevæge sig til et andet rum og måske bliver afledt af andre ting undervejs.

Omkring 2 års alderen begynder barnet at sætte små ord sammen "min bil", "de bar" (i betydningen der er far). Barnet har i denne alder et aktivt ordforråd på ca 100-200 ord og udviklingen går herfra rigtig stærkt. Barnet begynder at bruge sproget til at fortælle om oplevelser, hvad det vil, hvad det kan osv. og barnet begynder også at tale mere når det leger med sine venner. Barnene taler ikke nødvendigvis rent, det kan faktisk være enormt berigende at høre to 2-årige stå og tale volapyk sammen - de forstår hinanden, de voksne forstår ingen ting :)

Man siger at barnet her får en ordspurt eller at der sker en ordeksplosion. Et treårigt barn vil således have et gennemsnitligt ordforråd på 600 ord, - gennemsnitligt betyder at nogle kan lidt mindre og andre mere.

Barnet begynder at sætte flere og flere ord sammen, 3-4-5-6 ords sætninger dukker op og også her er der naturligvis store individuelle forskelle. Nogle børn taler i korte sætninger og andre 3 årige taler i lange og mere komplekse sætninger - men det hele er normalt:o)

Det 3-4 årige barn taler ofte ustandselig og det lærer sig nye ord hele tiden og prøver at udtale disse. Barnet spørger ikke bare hvad ...


Annonce

... noget er, men begynder nu også at spørge "hvorfor?" og "hvordan?".

I 4-5 års alderen vil de fleste børn have et ordforråd der ligger mellem 1500-2000 ord og barnet fortæller lange historier. Barnet oplever desuden også 'ordets magt' og hvordan man kan bruge sproget på forskellig vis.

Der er undersøgelser som viser at piger generelt er lidt hurtigere end drenge, når det drejer sig om at 'knække sprogets kode':)

Der vil være tilknyttet talepædagoger til barnets institution og ofte vil det være personalet, som siger, at de synes det er relevant at få talepædagogen ind over. Man kan dog også sagtens selv ringe til kommunens talepædagoger og høre, hvordan man skal forholde sig og hvornår de senest ønsker at se ens barn, hvis det bliver aktuelt.

De fleste børn begynder ikke hos talepædagog før de er 2½ år gamle, netop for at give dem tid og mulighed for at få sproget lidt på plads.

Du kan selv hjælpe dit barn lidt på vej. Og det første du skal gøre er naturligvis at sikre dig at barnet kan høre. Børn med væske i mellemørerne, børn med gentagende mellemørebetændelser, vil ofte have problemer med hørelsen og deraf forsinket sprogudvikling.

Derudover er det vigtigt at:


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

- Tale dagligt med sit barn og tale langsomt og tydeligt (uden at gøre det kunstigt).

- Det er vigtigt at barnet lytter og at I har kontakt omkring det I taler om. Ligesom det er vigtigt at du lytter og viser lyst til at høre, når dit barn prøver at fortælle dig noget.

- Læs bøger og syng sange, sig rim og remser, brug sproget på forskellig vis.

- Ret ikke barnet og stille ikke krav som "Kan du sige ...?!". Gentag i stedet nogle af de ord som barnet siger, så dit barn hører ordet udtalt rigtigt og samtidig føler sig forstået.

- Gør det sjovt at tale og giv barnet plads til at tale. Når man har flere børn som I, så kan det nogle gange ske, at de ældste børn taler rigtig meget og nogle gange 'overtager' og 'svarer for' den yngste. Prøv at finde plads og tid til at jeres 1½ årige selv får mulighed for at svare og bruge sproget.

Håber I kan bruge dette videre og er du stadig i tvivl, så er du altid velkommen til at kontakte talepædagogerne i den kommune hvor I bor og høre, hvordan ligepræcis I skal forholde jer :)

Fortsat god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad

De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

15. april 2024 | Udvikling | 3 år

Hjælp til vores dreng

Hej Helen, Min kæreste og jeg håber inderligt at du kan hjælpe os, som du...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Toårig dreng og sproglig støtte

Kære Helen, Tak for din sidste svar. Jeg har nogle spørgsmål igen angående...

Læs hele brevet og Helens svar


5. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Jeg har en dreng på to år

Kære Helen. Tak for din mail og tak for de rigtig gode råd sidste gang, hvor...

Læs hele brevet og Helens svar


2. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Basker med armene

Hej Helen Er nød til at udtrykke en bekymring, som er kommet på det sidste....

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Udvikling | 11 mdr.

Rykker hår ud af hovedet

Hej Helen Min dreng bliver et år i april og han virker umiddelbar til at...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Øjne og syn hos baby

Nyfødtes øjne er tit hævede og sammenklistrede. Det er helt normalt. Er der vedblivende pus i øjenkrogen, har barnet sandsynligvis en øjenbetændelse og bør ses af lægen.

Helt små børn kan se i en afstand af ca. 30 cm. Det er den afstand, der er mellem moderens bryst og ansigt, når hun sidder og ammer. En nyfødt baby har svært ved at se, og verden virker meget utydelig og sløret. Men så snart den lille kommer til verden, begynder synet at udvikle sig.

Dit barn har...

Læs mere i Babylex

Bad, de første gange

Det spæde barn kan komme i bad ret hurtigt efter fødslen og ofte beder mange om at få hjælp til det første bad, imens man endnu er på barselsafsnittet.

Når I beslutter jer for at bade jeres barn, så er det rigtig godt at have nogle faste rutiner:

- Et babybadekar er en god idé, nogen vælger også at bruge en speciel babyspand. Det vigtigste er at karret er afgrænset i størrelsen, det giver barnet lidt tryghed.

- Det er en god idé at tilbyde barnet...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Din bog om søvn har været os en rigtig stor hjælp.

Vores dreng er nu 16 måneder og vi har måtte erfare, at han hører til de børn der altid har haft et lille og uforudsigeligt søvnbehov. Men via din bog, har vi fundet ud af at give ham rutiner, der gør at han nu trives og udvikler sig sundt og godt.

Tak fordi du har skrevet den!

Hilsen de glade forældre


Annonce