Svar: Trodsalder - 2 år

---

Kære Rikke

Din datter er som du selv siger i trodsalderen eller det der idag hedder selvstændighedsfasen. Den beskrivelse du giver af hende, er fuldstændig 'efter bogen'.

At holde fast på 'min' og ikke ville aflevere gaven til morfar hører med til hendes alder. I princippet er det jo hendes gave, hun har lavet den og er glad for det hun har lavet. Det er svært for hende at give det væk. Samtidig så er udtrykket 'det min' eller mig, et led i hendes sproglige udvikling.

Når jeres datter reagerer overfor jer derhjemme og ikke i institutionen, så er det fordi hun føler større tryghed hos jer. I er hendes faste base og hun ved et eller andet sted at I vil elske hende uanset, hvordan hun opfører sig. Så det er kun naturligt at hun prøver grænser hos jer.

I alderen 1-3 år er der en masse som jeres datter gerne vil selv. Nogle ting kan hun klare rent motorisk, men andre ting, må I hjælpe hende med. Det kræver stor tålmodighed og indlevelsesevne fra jer som forældre.

Når jeres datter slår og niver, så kan det være fordi hun ligesom har opsparret vrede fra en tidligere situation og vreden løber af med hende. Det kan også bare være en impulsivitet, en måde at få opmærksomhed på og så kan det være en reaktion på at I ikke lytter til hende.

Det er meget vigtigt at I lytter til, hvad det er hun gerne vil eller ikke vil, og det er altid en god idé at gentage, hvad I mener er problemet, så hun ved at I har forstået hende. Sig hendes ønske højt, så kan I også rette det, hvis I har misforstået. Hvis jeres datter f.eks. bliver ulykkelig over at I ikke vil læse bog, så sig til hende "Du bliver ...

---

---

... bare så ked af det fordi du gerne vil læse bog, men vi læser kun en bog og så skal mor lave mad" "kun én bog" og vis hende hvad én bog er. På den måde får hun sin vilje og I får samtidig fortalt hende at I forstår hende, men at I samtidg bestemmer at det kun kan være en bog nu.

Det er meget vigtigt at hun også en gang imellem får ja. En dag kan hurtigt blive fyldt med nej, nej, nej, hviklet ikke er særlig sjovt hverken for den voksne eller barnet. Overvej altid hvd der egentlig er i vejen for at det kan blive som hun gerne vil. Hvis hun har oplevelsen af at tingene nogle gange godt kan lade sig gøre, så vil hun også bedre kunne acceptere et nej andre gange.

Når du siger nej, så skal du kunne rumme hendes følelser. Både hendes vrede og hendes sorg. Igen er det vigtigt at du møder hende ved at sige "du bliver bare så vred eller ked af det", men samtidig må du holde fast i dit nej. Din datter lærer på den måde at du forstår hende, men lærer også at håndtere frustrationen, når tingene ikke altid går efter hendes hoved. At blive forstået er også med til at frustrationen klinger af.

---

---

At din datter er træt spiller naturligvis også ind, keder sig tror jeg nu ikke at hun gør. I behøver ikke at aktivere hende hele tiden, det er også godt at kunne slappe af og falde til ro, når hun kommer hjem efter en lang dag i vuggestue. Tag hende med i de daglige gøremål, så som at vaske tøj, dække bord osv. Snak med hende om, hvad hun har lavet i vuggestuen idag.

Jeg vil foreslå dig at læse bogen "Ka'selv - vil selv, men du må hjælpe mig". Bogen finder du i min bogguide.

Fortsat held og lykke med hende.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

Viden om børn:

---