Annonce

Annonce

Svar: Hjælp til immunforsvar ifm. institutionsopstart


9. november 2020

Kategori:
Alder:
13 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sygdom.

Kære Lasses mor

Tak for dit brev og fine spørgsmål omkring styrkelse af immunforsvaret :)

Det er naturligt, næsten forventeligt, at børn i forbindelse med institutionsstart bliver syge. Der er rigtig mange voksne og børn samlet på lille plads, og børn i vuggestuealderen kravler og går omkring, rør ved hinanden og ved legetøj, putter måske hinandens sutter i munden osv. Så smitte med vira og forskellige bakterier kan være svært at undgå.

Der er mange ting, som spiller ind på immunforsvaret, og som man skal medtænke, når man gerne vil styrke det lille barns forsvar mod sygdom:

- Kost er vigtigt. De næringsstoffer, vitaminer og mineraler som vi indtager påvirker kroppens evne til at opbygge nye celler og reparere gamle celler på en ny måde. Og jo mere sundt og varieret et barn kan spise, jo flere forskellige fødevarer barnet indtager, jo bedre er det.

Undersøgelser tyder på, at det kan være en fordel at købe økologisk frugt og grønt. Økologiske grøntsager og frugter har et højere indhold af C vitamin, kostfibre og især antioxidanter, end ikke økologiske grøntsager og frugt har.

Derudover er det vigtigt at spise fisk - gerne flere gange om ugen til frokost og om aftenen. Fisk indeholder vigtige vitaminer og også de essentielle fedtsyrer, og så indeholder fisk blandt andet også selen, der virker som antioxidant, og som kan styrke immunforsvaret inde fra.

Med hensyn til biostrath, så er dette et kosttilskud og omkring koststilskud og naturlægemidler, så skriver sundhedsstyrelsen:

"Naturlægemidler bør ikke anvendes til børn under 2 år uden lægens anvisning. Anvend kun naturlægemidler til børn, hvis det fremgår af pakningen, at de kan anvendes til børn, og følg doseringsvejledningen i indlægssedlen. Der anbefales ikke andre kosttilskud end jern og D-vitamin samt calcium i tilfælde af komælksallergi eller forældres fravalg af mælk og mælkeprodukter. Det gælder også kosttilskud med mælkesyrebakterier og planteekstrakter". Citat: Ernæring til spædbørn og småbørn, sst. 2019.

- Søvn er vigtigt. Når vi sover, så bevæger vi os igennem forskellige søvnstadier, og hvert stadie giver os noget forskelligt. Søvnen består af stadie 1-4 og ...


Annonce

... REM-søvn. I stadie 1 og 2 øger barnets sine motoriske færdigheder, og humøret bliver bedre. I stadie 3 og 4 er det primært barnets hukommelse og immunforsvar, som styrkes, ligesom væksthormon udskilles, knogler og muskler bygges op, og appetitten reguleres. Og under REM-søvnen bearbejdes og lagres dagens oplevelser.

Det er derfor vigtigt, at I hjælper jeres dreng med at sove godt, så han får 1-2 lure i løbet af dagen og en god lang nattesøvn :)

- Kulde og træk. Det er vigtigt, at jeres dreng ikke fryser, og at han ikke får træk, når han f.eks. leger på gulvet. Døre, der står åben, kan godt give kulde og træk hen over gulvet, som I måske ikke mærker, fordi I sidder i sofaen eller lignende.

Det er vigtigt for vores immunforsvar, at vi har en nogenlunde konstant kropstemperatur, da vores temperatur er med til at regulere vores krops forsvar mod sygdomme. Immunforsvaret virker bedre og hurtigere, hvis man har en høj temperatur (f.eks. også ved feber), modsat kan immunforsvaret virke dårligere/langsommere, hvis man udsættes for kulde.

Undersøgelser viser imidlertid også, at kulde-varme alene ikke forklare, hvorfor vores krop nogle gange er mere modtagelig for sygdom. Der er flere faktorer, som spiller ind, men ikke desto mindre, vil det være godt, at du hjælper din dreng med at holde så stabil en temperatur som muligt - og her er uldundertøj og nattøj i uld f.eks. rigtig godt.


Helens bog om børn og sygdom
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og sygdom" - Et uundværligt opslagsværk, som giver dig ro og overblik, når du har allermest brug for det!

- Sygdom. Hvis man først har været syg, så bliver man desværre lettere syg igen. Derfor anbefales det f.eks., at man holder barnet hjemme en ekstra dag efter en sygdomsperiode og ikke sender barnet af sted for hurtigt.

Børn der lider af kroniske sygdomme f.eks. hjertefejl, astma eller særlige immundefekter vil desværre også være mere modtagelige for smitte.

- Alder. Små børn under 2 år bliver desværre også ofte hyppigere syge end ældre børn. Man siger normalt, at det tager to vintre med forskellige forkølelsesvira at få opbygget barnets immunforsvar så meget, at en vinter kan overstås uden alt for mange sygedage. Så tiden arbejder også lidt for jer :)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre :)

Fortsat held og lykke - og god bedring med forkølelsen!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sygdom:

11. februar 2024 | Sygdom | 11 mdr.

Dårlig hørelse?

Kære Helen . Så er jeg her igen. Vores søn på nu 11,5 mdr. er stadig...

Læs hele brevet og Helens svar


7. december 2023 | Sygdom | 6 mdr.

Dårlig mave 2 1/2 uge

Kære Helen Min søn på lige præcis 6 måneder startede mad for ca 3 uger...

Læs hele brevet og Helens svar


1. december 2023 | Sygdom | 3 år

Sulte- og tisse-strejke i forbindelse med børnehavestart

Hej Helen Vi har kunne bruge rigtig mange af dine svar de sidste 3 år....

Læs hele brevet og Helens svar


2. november 2023 | Sygdom | 6 mdr.

Afføring 3-4 gange dagligt

Hej Helen. Vi har en datter på 6 1/2 mdr. Da far snart skal overtage barsel,...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Allergidisponerede børn

Når man taler om allergidisponerede børn skelner man imellem dobbelt forældre disposition og svær enkeltdisposition.

Dobbelt forældredisposition er når begge forældre har/har haft flerårig, svær lægediagnosticeret behandlingskrævende atopisk sygdom (Astma, rhinit, børneeksem eller sikker fødevareallergi).

Svær enkeltdisposition er når en af forældrene og/eller søskende har/har haft flerårig svær lægediagnosticeret, behandlingskrævende atopisk sygdom (Astma, rhinit,...

Læs mere i Babylex

Astma

Børn med astma trækker ikke vejret på samme måde som vi andre. Når man har astma, så snører luftvejene sig sammen, passagen for luft ind og ud af lungerne bliver mindre og barnet har derfor svært ved at trække vejret.

Astma er det man kan kalde for en lungesygdom og børn med astma vil ofte have anfald, hvor de tydeligt har problemer med vejrtrækningen. Under et astmaanfald vil barnet få en hvæsende, pibende vejrtrækning, kvælningsfornemmelse, vedvarende hoste og nogle gange også...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

1000 tak for dit svar. Jeg blev meget glad for at læse dine kommentarer vedr. min "dårlige samvittighed" over at have sendt Caroline i vuggestue da hun blev storesøster. Det lettede virkeligt.

Carolines mor


Annonce