Annonce

Annonce

Svar: Skoldkopper og spredning


13. december 2017

Kategori:
Alder:
12 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sygdom.

Kære Kris

Tak for dit brev og fine spørgsmål :)

Det er synd, at jeres dreng skal have skoldkopper, men det er en helt almindelig børnesygdom, der forekommer overalt i verden og man antager af 98 % af os voksne har haft skoldkopper som børn.

Skoldskopper starter som hos jer ofte med feber og påvirket almentilstand, og derefter kommer så blærer i ansigtet og på kroppen. Nogle børn har kun ganske få blærer, andre børn er fyldt med blærer og kan have flere hundrede blærer der sidder ganske tæt... Efter ca 5 dage, så begynder der at komme skorpe på blærerne - og der vil kunne komme nye blærer til så i en periode vil barnet have friske våde blærer og blærer med skorper på som er ved at tørre ind. Skorperne falder ofte af efter 1-2 uger.

Skoldkoppevirus smitter meget og smitte sker via luften - virus udskilles f.eks. via nys og hoste - og smitte sker også via blærerne. Jeg har ikke kunne finde noget belæg for at fraråde børn med skoldkopper et bad. Jeg kan dog forestille mig at vandet kan blødgøre skorperne og måske være medvirkende til at de så efterfølgende klør mere. Men jeg tænker ikke, at de smitter mere... Og derfor må din dreng gerne få et bad, hvis han har lyst og overskud til det. Det er altså en indviduel vurdering, hvad du tænker vil gøre ham godt :)

Der kan gå 2 uger fra barnet er smittet og til sygdommen bryder ud, og et barn med skoldkopper smitter derfor andre børn flere dage før det selv bliver syg - og barnet smitter indtil sidste blære er tørret ind. På grund af smitterisikoen vil det derfor ofte være sådan, at flere børn i samme institution bliver smittet, og det kan være ...


Annonce

... umuligt at undgå. Når det er sagt, så er det dog vigtigt, at børn ikke kommer i institution før den sidste skorpe er tørret ind og når der ikke har været nye blærefrembrud i to dage.

Skoldkopper er ofte en mild sygdom og det kræver normalt ikke nogen behandling. Det er derfor ikke sikkert, at jeres dreng får brug for Panodil Junior, men hvis du oplever, at han får smerter, så kan du godt vælge at give ham Panodil Junior. Til så lille et barn vil man give det som en stikpille i endetarmen.

Panodil Junior virker både smertestillende og febernedsættende, og hvis han ikke får det bedre inden for tre dage, så synes jeg du skal kontakte lægen. Han bør altså ikke få det i mere end 3 dage, uden at du aftaler det med lægen. Panodil Junior kan købes på apoteket uden recept. Det er også meget vigtigt, at du ikke overskrider den anbefalede dosis, da overdosering kan give livstruende forgiftning.


Helens bog om børn og sygdom
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og sygdom" - Et uundværligt opslagsværk, som giver dig ro og overblik, når du har allermest brug for det!

Dosis afhænger af din drengs vægt. Et barn på 10 kg må maks. få 500 mg i døgnet, det vil sige at du kan give ham 1 suppositoriet (stikpille) på 125 mg højst 4 gange dagligt. Vær her opmærksom på at stikpiller fås i forskellige styrker, så de skal være på 125 mg.

For at undgå at han kradser i blærerne, så er det rigtig fint, at du har klippet hans negle. Det kan også hjælpe med kolde omslag og sørge for, at der er køligt i rummet, hvor han sover. Du kan også købe et kølende liniment som kan smøres på. F.eks. Zink Liniment fra Medic eller A-derma Cytelium Spray - du kan spørge på apoteket, hvad de vil foreslå dig:)

Håber du kan bruge dette lidt videre - og rigtig god bedring med ham :)

Og rigtig god jul!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sygdom:

11. februar 2024 | Sygdom | 11 mdr.

Dårlig hørelse?

Kære Helen . Så er jeg her igen. Vores søn på nu 11,5 mdr. er stadig...

Læs hele brevet og Helens svar


7. december 2023 | Sygdom | 6 mdr.

Dårlig mave 2 1/2 uge

Kære Helen Min søn på lige præcis 6 måneder startede mad for ca 3 uger...

Læs hele brevet og Helens svar


1. december 2023 | Sygdom | 3 år

Sulte- og tisse-strejke i forbindelse med børnehavestart

Hej Helen Vi har kunne bruge rigtig mange af dine svar de sidste 3 år....

Læs hele brevet og Helens svar


2. november 2023 | Sygdom | 6 mdr.

Afføring 3-4 gange dagligt

Hej Helen. Vi har en datter på 6 1/2 mdr. Da far snart skal overtage barsel,...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Vugge - vugning, bevægelse

At blive vugget, vippet og bevæget er med til at stimulere det lille barns vestibulærsans, også kaldet labyrintsans. Denne sans udvikles tidligt i graviditeten, og det ufødte barn får stimuleret denne sans, når moderen bevæger sig rundt. Når den gravide mor går omkring, så bliver barnet naturligt vugget og bevæget i livmoderen.

Det indre øre består af to dele: Balanceorganet og sneglen (Cochlea). Disse to dele kaldes med en fællesbetegnelse for labyrinten. Balanceorganet består...

Læs mere i Babylex

Honning

Honning frarådes til børn under 1 år. Honning indeholder bakteriesporer og kan være infektionskilden vd spædbarnsbotulisme.

Botulisme er en sjælden sygdom, som skyldes et toksin (en forgiftning) dannet af den en sporedannende bakterie Clostridium Botulinum. Sporerne findes i omgivelserne, de er hårdføre og kan tåle kogning i flere timer.

Voksne og større børn bliver ofte ikke syge, da vores bakterieflora i tarmsystemet er anderledes. Men hos spædbørn medfører...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dine altid gode råd... Din hjemmeside er til stor hjælp. Især for os udenlandsdanskere som ikke har en sundhedsplejerske til rådighed på samme måde som man har i Danmark.

Tak, for alt det du gør.

Udlandsdanskeren


Annonce