Annonce

Annonce

Svar: Søvn 14 måneder


14. februar 2024

Kategori:
Alder:
14 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Kære trætte

Tak for dit brev og fine beskrivelse af din drengs søvn og rytme - og alle dine tanker:) Jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med dig og så må du selv vælge til og fra, hvad du tænker, at du kan bruge.

Det gennemsnitlige søvnbehov for børn i 12-18 måneders alderen ligger på 13.5-14 timers søvn i døgnet. Jeres dreng sover ofte ca. 4 timer om dagen, og om natten sover han ca. 11 timer fra ca. 18.30-5.30 (+/- en halv times tid i begge ender). Samlet set, så sover han derfor lidt mere end gennemsnittet, men når der er tale om gennemsnit, så betyder det netop, at nogle børn sover lidt mere og andre lidt mindre.

Når det så er sagt, så kan det naturligvis ikke udelukkes, at jeres drengs nattesøvn bliver mere afbrudt, hvis han har sovet en meget lang dagssøvn. Nogle gange kan man godt opleve, at en lang dagssøvn påvirker de forskellige søvnstadier om natten, så han sover mere REM-søvn og mindre dyb søvn. Det kan føre til flere opvågninger og mere urolig nattesøvn.

Det er dog vigtigt at nævne, at en god dagssøvn ofte også er nødvendigt for, at barnet sover godt om natten. Man kan f.eks. ikke fjerne dagssøvnen fra barnet eller skære meget voldsomt i dagssøvnen for at øge barnets nattesøvn - det er blandt andet derfor man siger, at søvn avler søvn. Samtidig så kan dagssøvnen reparere på en dårlig nattesøvn, så når jeres dreng sover så afbrudt om natten, så hjælper den gode dagssøvn ham og giver ham en masse ekstra. Derfor er det vigtigt, at man forsøger at finde balancen mellem dagssøvn og nattesøvn.

Derudover så lægger jeg mærke til, at jeres dreng har en meget tidlig rytme. Det må han gerne have, det behøver ikke være et problem. Faktisk kan en tidlig rytme nogle gange gøre, at barnet falder lettere i søvn om aftenen, og at kvaliteten af søvnen bliver bedre og mere sammenhængende... Men, børn er naturligt forskellige, og et barn der går tidligt i seng kan godt risikere at få en ekstra lang nattesøvn - som igen kan betyde, at barnet vil sove mere uroligt, da en forlængelse af nattesøvnen potentielt kan øge mængden af REM-søvn. Samtidig kan man hos nogle børn opleve, at der også sker variationer i den dybe søvn, da søvncyklussen kan blive forskudt, når barnet sover meget længe om natten.

Som nævnt, så lyder det som om, at jeres drengs søvnbehov bliver fint stillet. I skal dog være opmærksomme på fordelingen af dagssøvn og nattesøvn (især hvis han nogle gange faktisk sover mere om dagen), og måske hænger jeres udfordringer sammen med hans rytme. Det kunne derfor godt være et forsøg værd at se, om I måske kunne ændre lidt på rytmen - og har I vinterferie lige nu, så er det et forsøg værd at afprøve dette.

Jeg vil anbefale, at I lige nu lader ham sove sine ca. 4 timer i løbet af dagen, men at I forsøger at lægge et bad ind midt på dagen, så hans middagslur kommer til at ligge senere. Når han sover middagslur senere, så vil han naturligt stå senere op af denne lur, og han vil således kunne blive puttet til natten lidt senere, end han bliver lige nu. På den måde kan hans nattesøvn måske blive lidt kortere - og måske mere sammenhængende.

Det er vigtigt, at I flytter på rytmen og middagsluren om dagen og ikke bare forsøger at putte jeres dreng senere. Hvis I holder ham vågen om aftenen, så vil han blive overtræt, og det vil ikke hjælpe på hans søvn. Men hvis I kan flytte middagsluren til senere ved f.eks. at lægge et bad ind før luren, så han står senere op, så vil det give mulighed for at I også indføre en godnatgrød om aftenen. Det vil være en god idé, fordi det faktisk ...


Annonce

... kan være med til at gøre, at han begynder at kunne undvære den ene flaske om natten.

Derudover, så er det også vigtigt, at han ikke falder i søvn med sin flaske i munden, men at han slipper flasken, før han sover. Det kan også være en overvejelse værd, om han skal lære at sove uden at være i favn, så han forbinder sin seng med stedet, hvor han sover. Når han har sine små opvågninger om natten, så er det vigtigt, at han kan fornemme at alt er, som da han faldt i søvn. Det betyder, at hvis han er faldet i søvn i din favn eller med flasken i munden, så vil han naturligt savne dette og vil ikke kunne sove videre, før du putter ham i din arm igen eller giver ham flasken igen.

Det vil sige, at en dagsrytme f.eks. kunne se således ud:

Tidlig morgen 05.30/06: Vågner og dagen begynder stille og roligt. Tilbydes vand at drikke.

Morgen 07: Morgenmad, f.eks. havregrød og letmælk eller vand af kop.

Formiddag: Mellemmåltid f.eks. ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, bær. Vand af kop. Puttes til dagens første lur, hvor han ofte sover et par timer.

Frokost 11-11.30: Tilbydes en varieret frokost med kød, fisk, kartofler, grøntsager, bælgfrugter, æg, pasta.. Det kan være varm mad eller kold mad. Vand af kop.

Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme osv. Badet lægges lige nu her, for at forlænge hans vågenperiode lidt, og flytte hans middagslur til lidt senere, så hele rytmen flytter sig en smule. Tilbydes også her vand at drikke.

Puttes til middagslur og sover her igen ca. 2 timer, som han plejer. Sover f.eks. fra kl. 12.30-14.30. Må igen gerne få vand før lur.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Eftermiddag 15-16: Mellemmåltid, f.eks. ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, et surmælksprodukt eller lignende. Vand af kop.

Aften 17.30: Familiemad, almindelige børnevenlige retter med kød, fisk, kartofler, bælgfrugter, grøntsager, pasta. Vand af kop.

I leger, hygger, tumler og er aktive.

Tilbydes en godnatgrød, som en fast del af putteritualet feks. ca. kl. 18.30-19. Og tilbydes også her vand at drikke.

Flaske og puttes til natten ca. 19.30 - altså en time senere end nu - netop fordi hele dagsrytmen er flyttet til lidt senere.

Sen aften 22-23: Drømmeflaske og sover videre. Natflasken springes således over.

Rytmen og godnatgrøden spiller naturligt ind på jeres drengs behov for natflaske. Derudover er det vigtigt, at I er opmærksomme på at tilbyde ham vand nok hele dagen igennem. Hvis han ikke drikker nok om dagen, så vil han naturligt søge sit behov for væske om natten. Derfor har jeg skrevet vand ind i dagsplanen og jeg vil anbefale jer, at I køber en drikkedunk, som kan stå fremme, så han igen og igen får vand i løbet af dagen:)

Derudover spiller det som sagt også ind, hvordan han falder i søvn - og her skal I som nævnt forsøge at undgå flasken i munden. Han skal helst nå dertil, hvor han får sin flaske, falder til ro, slipper flasken, smiler til jer - og derefter så puttes i sin seng. Naturligvis med kærtegn og nærhed, og I må meget gerne indføre godnatsang og lignende, men så han nu lærer at sove uden flaske og favn, men i stedet forbinder sin seng med stedet, hvor han skal sove:)

Stille og roligt skal han helt ud af sine flasker, og det vil derfor være rigtig godt, hvis I kan starte med at øve, at han ikke længere har brug for flasken i munden for at sove. Derefter kan I begynde at trappe ud i mængden, så han får mindre og mindre mælk - imens behovet for væske og mad stilles i løbet af dagen:)

Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

13. januar 2025 | Sovevaner | 11 mdr.

Putte til nat

Hej Helen, Jeg har længe fulgt med her i din brevkasse, og nu har jeg selv...

Læs hele brevet og Helens svar


11. januar 2025 | Sovevaner | 9 mdr.

Gode råd til søvnvaner

Hej Helen Vores søn, Matteo, er lige blevet 9 måneder gammel, og han har på...

Læs hele brevet og Helens svar


11. januar 2025 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

2.5 år og søvnens tigerspring

Kære Helen Det er ved at være et stykke tid siden sidst, men nu er jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.

Rutiner og rytme

Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...

Læs hele brevet og Helens svar


31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Vågner efter sut om natten

Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Moderkagebiopsi, moderkageprøve

En moderkagebiopsi kaldes også for Chorion Villus Samling eller CVS. Moderkageprøven laves for at undersøge for kromosomsygdomme og visse arvelige sygdomme hos fosteret.

Moderkageprøve laves, når du er mellem 11. og 16. graviditetsuge. Prøven laves normalt ved, at der stikkes en tynd kanyle ind gennem maveskindet. Det føles ofte som at få taget en blodprøve, men kanylen bevæges ofte lidt frem og tilbage, fordi man derved kan få taget en lille bid af moderkagen ud. Man scanner før...

Læs mere i Babylex

Negle

Spædbarnets negle er meget bløde og i starten vil du fint kunne nulre neglene af.

Når neglene bliver hårde og adskiller sig fra blommen, så kan du begynde at klippe dem med en saks. Det er her vigtigt at du klipper neglene lige over.

Du kan evt. bruge en lille fil til at afrunde hjørnerne på neglene, så barnet ikke kan rive sig.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Jeg bliver nødt til at skrive igen, for at fortælle, hvor glad jeg er for at du har den her hjemmeside!

Det er så fantastisk at have et sted, hvor der er en faglig person, men også utroligt omsorgsfuld, som gider at høre og svare på alle de bekymringer og tanker man har som mor. :-D

Kærlig hilsen
Camilla, snart mor til to


Annonce