Annonce

Annonce

Svar: Motorisk uro 6 mdr.


14. oktober 2022

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Jeres drengs uro skyldes sandsynligvis flere ting, og jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig/jer :)

Det ene er, at han sandsynligvis har brug for lidt mere mad nu, hvor han er blevet 6 måneder gammel - ikke nødvendigvis store måltider af gangen, men mange små måltider hele dagen igennem, og måske også lidt mad, som mætter mere. Det vil sige grovere grød og grøntsagsmos og også gerne kød og fisk i mosen, ligesom det vil være rigtig godt, hvis I også kan tilbyde ham mad i hånden, som han selv kan sidde og gumle og gnaske på.

Det er rigtig godt, hvis I kan begynde at indføre en nogenlunde fast rytme, hvor han både får sin skemad, mad i hånden, vand af kop - og også stadig får mælk, som en fast del af sit putteritual. Og hvor I også hjælper ham med at finde ro og blive puttet til nogenlunde fast tid hver dag. Den faste rytme, de faste rutiner, vil hjælpe ham med at finde roen og koble fra, når det er tid til at sove og således bedre kunne overgive sig til søvnen.

Derudover så sker der udviklingsmæssigt rigtig meget med ham nu, hvor han er blevet 6 måneder. Han bruger sig selv rigtig meget motorisk, begynder at trille mere omkring, sparker fra med benene, skubber eller hiver sig frem og tilbage, begynder at krybe. Han ligger ikke længere stille, men flytter hele tiden på sig. Han tager også bevidst ud med sine hænder, putter i munden, tager fat i sine fødder osv. og han vil generelt have svært ved at ligge stille - både om dagen, når han er vågen og aktiv, men også når han skal sove.

Det betyder, at han under søvn vil få lagt sig i stillinger, som han endnu ikke mestrer at komme væk fra, og hvor han derfor har brug for jeres hjælp. Han har brug for, at I trækker ham ind i midten af sengen, når han har skubbet sig ud til kanten eller ned i fodenden. Han har brug for, at I hjælper ham tilbage på ryggen, når han er trillet om på maven og stadig ikke selv er i stand til at flytte sig tilbage. Han har brug for, at I giver ham dynen på, når han har sparket den af osv. osv.

Han er også langt mere bevidst nu og følger rigtig meget med i, hvad der sker omkring ham, hvor I er - om I er hjemme eller ude. Alle de stimuli han får, vil naturligt også kunne påvirke hans søvn - det kan både gøre det svært at koble fra og overgive sig til søvnen, men det kan også være svært at sove roligt, fordi han naturligt drømmer rigtig meget. I drømme bearbejder han alle de oplevelser, som han får :)

Det er vigtigt, at I nu begynder at se dagen inddelt i perioder, som er aktive, og hvor I hjælper ham med at bruge sig selv rigtig godt både motorisk og mentalt - hvor I leger, tumler, synger, pludrer, danser, giver ham skemad, skifter ble osv. osv. Og så en periode, hvor han skal hjælpes til at koble fra, får mælk og puttes. Det er vigtigt, at han er rigtig godt stimuleret i sine vågne perioder, så han netop føler sig parat til at sove, når det er sovetid.

Og når I skal hjælpe ham med at koble fra, finde roen, slippe dagens oplevelser og finde fysisk ro, så kan det være en god idé at have den samme daglige rutine - skifte bleen på samme måde, synge samme sang, give ham mælk, putte ham i en sovepose, evt. give ham en sut, tænde for musikuroen eller lignende. Det kan være godt at skærme ham netop ved at bruge en sovepose og f.eks. putte ham i barnevognen og ...


Annonce

... trille en tur, eller om aftenen ved at I lægger jer sammen med ham og lader ham finde roen med jeres nærhed. Du må gerne ligge og amme ham i din seng og lade ham finde ro på denne måde, men du bør arbejde på, at han slipper brystet, før han sover helt, så han ikke vænnes til at skulle have bryst i munden for at sove.

Det vil være rigtig godt, at han puttes i egen seng og rent faktisk når at følge med i, at han puttes der og ikke falder i søvn i jeres armen og flyttes sovende over i egen seng. Det er vigtigt, at han puttes der, hvor I ønsker, at han skal sove - altså i egen seng, hvis det er dette, I arbejder hen imod.

Det kan nogle gange være en fordel, hvis du kan koble hans seng til din seng, naturligvis skal det være sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Det giver mulighed for, at han kan ligge i egen seng, og du kan lægge en beroligende hånd over på ham og netop hjælpe ham til ro med dine hænder, men uden at du behøver at stå op og uden, at han skal op i dine arme igen og igen.

I nogle familier er løsningen at sove på hvert sit værelse, fordi du naturligt vil være lidt længere om at reagere på ham, hvis I ikke sover sammen. Ikke fordi han skal græde, for det skal han bestemt ikke - men nogle gange kan hans uro vække dig igen og igen, hvor det måske ikke er nødvendigt, at du reagerer, og ligger han for sig selv, vil han måske kunne komme videre i søvnen på egen hånd... det kommer lidt an på, hvad problemstillingen er, hvorvidt det er bedst, at I sover i samme rum eller ej. Og det afhænger naturligt også af, hvilke muligheder I har, hvor I bor.

Det vil også være en god idé, hvis I f.eks. kan indføre et bad om aftenen i en periode og afslutte badet med god frottering med håndklædet, blive smurt med lidt creme, få lidt babymassage eller trykmassage. Da dette også vil kunne hjælpe ham med at finde fysisk ro og kunne slappe mere af i kroppen, når det er sovetid.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Det er rigtig godt, hvis I f.eks. kan lune hans tøj lidt eller sikre, at han har noget blødt og lunt nattøj på, fordi det også har betydning for at kunne slappe af i kroppen.

Kærtegn, baby- og trykmassage, frottering med håndklædet, lunt blødt tøj, blive holdt i jeres favn, lytte til beroligende lyde osv. og også få mælk (amning eller flaske) vil aktivere jeres drengs nervesystem, så han stille og roligt falder til ro både motorisk og mentalt. Det er vigtigt, at I selv er rolige og nyder disse stunder, da han naturligt vil spejle sig i jer.

I skal naturligt forsøge at finde balancen mellem at aktivere ham rigtig godt både motorisk og mentalt - og samtidig ikke få overstimuleret ham. For bliver han overstimuleret, så vil han blive grædende og vil få sværere ved at finde ro og falde i søvn. Viser det sig, at han er overstimuleret, så er den bedste løsning ofte at gå afsides med ham og netop lægge sig og amme ham i soveværelset, så han på den måde kan koble fra og finde ro og til sidst falde i søvn - og så gør det ikke noget, at han der falder i søvn med brystet, søvnen er vigtigst.

Så prøv at tænke over, at når han vågner, så skal I være aktive, lege, tumle, synge, spise mad osv. og ca. ½ times tid før det er sovetid, så begynder du at hjælpe ham med at geare lidt ned, så han er parat til at sove, når du så putter ham med mælk :)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Rhesus-uforlignelighed

Vi har hver især en blodtype, som kan hedde A, B, AB eller 0 og derudover er vi delt op i Rhesus positive og Rhesus negative. De fleste mennesker er Rhesus positive, ca 15 % er Rhesus negative.

Hvis en Rhesus negativ kvinde bliver gravid og den kommende far er Rhesus positiv, så kan barnet, som kvinden venter være Rhesuspositiv efter sin far.

Imens barnet ligger i maven, så har det sit eget separate kredsløb, men der kan dog ske en lille udveksling af blod imellem...

Læs mere i Babylex

Pethidin ved fødsel

Pethidin er et morfinlignende stof, som især blev brugt ved fødsler førhen i tiden. I dag vil man ofte vælge at tilbyde den fødende en epiduralblokade i stede, hvis hun har voldsomme smerter. I særlige tilfælde kan man dog stadig vælge at give pethidin til fødende. Det gives som injektion, og virkningen indtræder efter ca ½ time.

Der er en del bivirkninger forbundet med at give pethidiin, blandt andet kan det nedsætte ve-aktiviteten, give den gravide kvalme og gøre hende svimmel...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusinde tak for dine fantastiske sider - det er dejligt at kunne skrive til dig, når man bor i Italien hvor der ikke findes sundhedsplejerske ;o)

Kærlig hilsner
Tanya fra Italien


Annonce