Annonce

Annonce

Svar: Et skridt frem og 2 tilbage - søvn


30. maj 2021

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Kære frustrerede mor

Tak for dit brev :)

Øv - nu gik det lige så godt, så hvad er der fat... Jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med dig.

For det første, så skal du sikre dig, at din datter ikke har ondt. Det kunne være ondt i ørerne. Det, at hun skriger, så snart hun kommer ned at ligge, kan godt tyde på, at hun har ondt og har fået en erfaring med sig om, at det at blive lagt ned er forbundet med smertejag fra ørerne... Det kan også være ondt for tænder (der kan være flere tænder på vej samtidig), problemer med maven osv. Du nævner, at hun har forstoppelse og at der går 4-5 dage mellem hendes afføringer. Det er meget, hvis hun tilbydes skemad 3 gange dagligt og måske skal hun øges i laktulose, måske skal du forsøge at få mere væske i hende - enten flaske igen, bare en gang dagligt eller mere vand, som du skriver, at hun er glad for at drikke...

Derudover så sker der udviklingsmæssigt rigtig mange ting netop i 6 måneders alderen. Hun udvikler sig lige nu rigtig meget både motorisk og mentalt, og mange oplever denne alder lidt svær. Hun kan være rigtig svær at stimulere og aktivere, bliver let utilfreds, så dur legetøjet ikke, så blive hun irriteret over ikke kunne få fat i ting, over ikke at kunne trille den rigtige vej, kroppen vil ikke som hun vil - hun får sig lagt i stillinger, som hun ikke mestrer at komme væk fra osv.

Hun har på mange måder brug for nye stimuli, nye oplevelser. Hendes vågne perioder bliver længere og skal være gradvist mere aktive. Hun vil rigtig gerne opleve mere, følger mere og mere bevidst med - og når hun så har været aktiv, så skal hun hjælpes til at koble fra, finde roen og falde i søvn, hvilket bare er rigtig svært, netop fordi hun har en naturligt stor lyst til at være med og være aktiv, være på...

Du skriver, at du er rigtig meget i tvivl om, hvordan du skal håndtere det, at hun har så svært ved at sove. Og du skriver, at hvis det bare er en kort fase, så vil du gerne sidde med hende og give hende tryghed. Samtidig skriver du, at når du putter hende i barnevognen eller sengen, så vil hun ikke være der. Du tager hende op, ammer hende igen - men hu bliver ved med at skrige og rækker armene op til dig. Og ja, jeg synes bestemt, at du skal tage hende op, og at det er en rigtig god prioritering.

Hvis hun græder, skriger, når du lige nu nærmer dig barnevogn eller tremmeseng, så er det en god idé at give hende lidt pause fra disse ting. Det er vigtigt at fokusere på, at det at skulle sove skal være trygt, dejligt og rart. Hvis det derfor kan hjolpe hende, at du f.eks. lægger di med hende i dobbeltsengen og ammer hende der, så synes jeg bestemt at du skal gøre dette. Du må gerne blive liggende, så hvis hun viser tegn til at ville vågne op efter 30 minutter, så er du der, ammer hende igen og får hende på den måde videre i søvnen. ...


Annonce

... Præcis som du gør nu - men uden at I starter med barnevogn og gråd, hun vågner tages op og ammes og I starter forfra.

Når du ligger ned og ammer hende, så lærer hun at forbinde det at sove med noget trygt, dejligt og rart. Hun lærer samtidig at falde i søvn liggende, uden at skulle være i bevægelse, uden at skulle være holdt eller vugget i barnevogn eller i dine arme, og det er trygt og dejligt for hende. Og i takt med at hun så atter virker tryg ved at sove, så kan du forsøge med barnevogn og tremmeseng igen.

Det vil være en god idé, at du også forsøger at bruge barnevognen til at opleve verden og uden at hun behøver sove i den. Du må meget gerne efter en lur, sætte hende op i barnevognen og så trille hende en tur, så hun får lov til at se på verden, mærke vinden i ansigtet, blive fyldt op med indtryk - og på den måde lærer at forbinde barnevognen med noget hyggeligt og rart og ikke med søvn. Og når det så er trygt at være i barnevognen igen, så kan du begynde at øve søvn i barnevogn...

Mit forslag til en dagsplan nu ser således ud:

Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover lidt videre

Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9-9.30: Frisk blød frugt i hånden, lidt frugtmos og vand af kop.

Ammes og puttes til formiddagslur

Frokost 11.30: Tilbydes øllebrød eller grøntsagsmos - og der begyndes med kød eller fisk i mosen. Suppleres med agurkeringe, ristede rugbrødsbjælker og lignende. Vand af kop.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Ammes, skiftes, ammes igen eller ammes og tilbydes flaske - og puttes så til middagslur.

Eftermiddag 15: Frisk blød frugt i hånden, frugtmos og vand af kop.

Ammes og puttes til dagens 3. lur

Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk. Det kan være med udgangspunkt i jeres mad eller det kan være en middagsret fra glas eller tube. Suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden. Vand af kop.

Ammes og puttes til natten 19.30-20

Sen aften 23-24: Ammes og sover videre, I kan også forsøge med en drømmeflaske i søvne her, for at se om hun på den måde vil drikke lidt ekstra, hvilket kan være godt for hendes mave :)

Du skal ikke være bange for at give hende dårlige vaner - det lyder som om, at du er lidt nervøs for dette. Du skriver "hvis det bare er en kort fase for hende så vil jeg hellere en gerne sidde og sove med hende om dagen og give hende den tryghed, men der dur jo ikke i længden", og du skal ikke være så bange for, hvad der dur i længden. Det er som sagt vigtigt, at hun er tryg ved at sove og derfor skal du gøre det, som du oplever virker bedst lige nu. Og så skal du naturligvis overveje om hendes gråd og protester mod søvnen kan skyldes smerter eller andet, som jo så naturligvis skal behandles :)

Jeg håber, at du kan bruge ovenstående lidt videre, og at det også giver lidt ro med på vejen :)

Rigtig meget held og lykke fortsat:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Barnevogn

Når I skal købe en barnevogn er det vigtigt at I gør jer klart, hvad vognen hovedsageligt skal bruges til.

Skal den mest stå på altanen, eller skal den bruges til at gå lange ture med. Skal den kunne bæres op og ned ad trapper? Og skal den kunne være i bilens bagagerum?

Det er også vigtigt at tænke på årstiden. Både sommer, men især om vinteren, er det vigtigt at både kassen og kalechen er vandtæt. Om vinteren er det vigtigt, at både sider og bund er godt...

Læs mere i Babylex

Sutteflaske

For børn der ikke ammes er det vigtigt at man køber en ordentlig sutteflaske. Flasken skal passe til barnet og barnets evne til at sutte.

Det anbefales at man lader barnet "arbejde lidt for føden". Det vil sige at hullet i sutten ikke skal være for stort. Det at barnet skal bruge kræfter på at sutte er vigtigt for kæbernes og tændernes udvikling. Desuden er der en risiko for at barnet kan få ondt i maven, hvis det får maden for hurtigt.

Sutteflaske-sutterne findes...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Jeg har nu i over 3 år været medlem af din hjemmeside og har ALTID påskønnet dine gode og fornuftige råd omkring mine to børn. Selvom du aldrig har mødt mine børn, har du altid rådgivet mig som om du hele tiden har været en del af deres liv......

Du er klart den bedste og ærligste sundhedsplejerske jeg nogenside har stiftet bekendtskab med, og jeg vil altid sætte pris på dine gode råd, som har gjort min hverdag bedre og mindre skræmmende.

Endnu engang tusind tak.


Annonce